Lotus Turell om sin barndom: Det værste er hverdagens utryghed, når far drikker for meget

Der er de synlige tegn på mistrivsel hos børn, som vokser op i en familie, hvor mor eller far drikker for meget. Den manglende madpakke, det beskidte tøj, for meget fravær i skolen.

Og så er der de mere usynlige tegn. Det var dem, som Lotus Turell udsendte gennem hele sin barndom. Hun var ekstremt pligtopfyldende, overansvarlig, havde altid styr på sine lektier, gav indtryk af at være velfungerende, ja, faktisk gjorde hun alt, hvad hun overhovedet kunne, for ikke at tiltrække sig opmærksomhed af nogen art, ikke at være til besvær og ikke at give sine forældre mere bøvl end de allerede havde i forvejen. Men mavepinen var der. Det samme var angsten og uroen. Og frygten for hvad der ventede, når hun kom hjem fra skole. Hvor fuld var far? Hvor ulykkelig var mor? Hvor slem var konflikten mellem dem?

Men ingen opfattede signalerne, som hun udsendte. Og resultatet var, at Lotus Turell gennem hele sin barndom alene måtte navigere i det kaos, den utryghed, uforudsigelighed og de konflikter, som farens alkoholmisbrug trak med sig.

Måske fordi hun var så dygtig til at dække over farens udskejelser på byens værtshuse, og dygtig til at samarbejde, holde sin mistrivsel skjult og mærke omgivelsernes behov langt tid før sine egne. Måske fordi omgivelserne veg tilbage fra at blande sig i en familie, som var velstillet og fremstod privilegeret, og hvor moren var den smukke skuespillerinde, Chili Turell, og faren var Dan Turell, den folkekære, berømte excentriske digter med sortlakerede negle, der afvæbnende og som en del af sit image opholdt sig på byens værtshuse.

Et farligt spøgelse

Først som 23 årig gik det op for Lotus Turell, at hendes angst og vanskeligheder med at trives og knytte sig til andre mennesker kunne hænge sammen med en opvækst, hvor alkohol og druk blev et fjerde familiemedlem, der som et farligt spøgelse flyttede ind hos familien, da Lotus var få år gammel og først forsvandt få år forinden hendes far fik konstateret kræft.

»Det er ikke usædvanligt, at det tager 10-15 år for den person, som drikker, at erkende, at der er et problem. Og eftersom alkoholmisbrug er så tabubelagt, og eftersom børn er så gode til at dække over det, kan der nemt gå en hel barndom uden nogen griber ind. Det skete for mig, og det sker desværre for rigtig mange andre. Vi er nødt til også at få øje på de børn, som bærer mindre synlige tegn på mistrivsel,« lyder det fra Lotus Turell, som i dag er konsulent, coach, foredragsholder og forfatter, og primært arbejder med børn og familier med trivselsudfordringer.

Hun henviser til tal fra en ny stor spørgeundersøgelse, som Sundhedsstyrelsen har offentliggjort mandag. Den viser, at ca. en femtedel af alle voksne danskere svarer ja til, at de på et tidspunkt i deres barndom eller ungdom har boet sammen med en voksen (typisk mor, far eller en papforælder), som har drukket for meget. Og en meget stor del af dem har som barn ofte, meget ofte eller en gang imellem været vidner til vold på grund af alkoholproblemerne, ligesom de har følt sig efterladt i en utryg situation. Og næsten hver anden af dem oplever, at den voksnes alkoholforbrug har haft meget negative konsekvenser for dem senere i livet.

»Det er alt for belastende for et lille barn at bo sammen med en voksen eller en forælder, som drikker for meget. Livet bliver utrygt, uforudsigeligt og nogle gange decideret farligt, selv om barnets overlevelsesmekanismer træder i kraft og giver omgivelserne indtryk at, af barnet er okay. Vi skal som voksne turde reagere på signalerne. Børnene rækker typisk ikke selv ud efter hjælp. De bærer rundt på en enorm hemmelighed, de for alt i verden ikke vil afsløre, for de fornemmer, at når de voksne ikke taler åbent om alkoholmisbruget, så er det nok farligt eller forkert at fortælle nogen om det. Derfor er det så vigtigt, at der er voksne, som kender børnenes synlige og mindre synlige tegn på, at de er overbelastede, og som tør at reagere,« siger Lotus Turell.

Afkodede sin forældre

Op gennem sin barndom brugte hun næsten al sin krudt på at afkode sine forældre og lure, hvad dagen mon ville byde på af ubehageligheder og konflikter.

»Jeg frygtede altid det værste, nemlig at min far skulle ende med at blive rigtig fuld, og at det ville give konflikter. Men min fars forbrug af alkohol var ikke noget, vi talte om i min familie. Og det er typisk det, der sker i familier, hvor alkohol har taget overhånd. Der opstår en uudtalt utryghed, frygt, stress og mangel på nærhed mellem familiemedlemmerne. Man stopper med at kommunikere om sine følelser og sin sårbarhed. Hjemme hos os havde vi aldrig et sprog for det. Den part, der drikker for meget, har ofte ikke erkendt, at der overhovedet er et problem, og hvordan skal man tale om noget, der tilsyneladende ikke eksisterer? Som barn i disse familier er man overladt til stemninger og brudstykker af de voksnes samtaler. Det er et minefelt for et barn at navigere i,« siger Lotus Turell.

For hende var det mest belastende ikke så meget de enkeltstående og voldsomme begivenheder, der ind imellem kunne opstå, når store mængder alkohol var blevet indtaget og frustrationerne tog til i styrke – når konflikterne blev voldsomme, der blev råbt eller truet.

Det værste var hverdagens utryghed og uforudsigelighed.

»De fleste børn kan egentlig godt klare, hvis der sker nogle få voldsomme ting under deres opvækst – f.eks. dødsfald eller sygdom i familien - og der bliver talt tilstrækkeligt med dem om det efterfølgende. Men dét, der varigt belaster et barn, er, når hverdagen bliver utryg, svær at navigere i og måske endda farlig. Når man ikke ved, hvor man har sine forældre eller ikke forstår, hvad sker der med familien. Når man vågner op og opdager, at man er alene hjemme om natten. Når man ikke ved, hvor fulde ens forældre er, når man kommer hjem fra skole, og når man bliver nødt til at smålyve hele tiden over for venner og lærere. Og man skal huske, at alkoholmisbruget jo rammer hele familien – den anden forælder er jo også hårdt ramt og prøver at gøre sit bedste, men slår sikkert ikke til i forhold til barnet.«

Rakte selv ud efter hjælp

Det var først som 23-årig, at Lotus Turell fik hjælp. Og det var hende selv, som – efter at have set brudstykker af en tv-udsendelse om børn, der har mistet en forældre – tog kontakt til en ungdomsrådgivning og dermed rakte ud efter hjælpen. Efter sin fars død ni år tidligere havde hun fortsat sin mestringsstrategi og havde sat turbo på skole, uddannelse, arbejde, venner, motion – uden at se sig tilbage.

Så da der først gik hul på bylden, brugte hun 10-12 år af sit voksenliv på at gå i terapi i bestræbelserne på at bearbejde sine barndomstraumer og tab - og på at komme tæt på at føle sig hel igen.

»På det tidspunkt, hvor jeg pludselig en aften erkendte, at jeg havde brug for hjælp, var jeg ikke selv klar over, at min fars alkoholmisbrug var en af grundene til, at jeg som voksen havde det så svært. Jeg havde ikke lagt to og to sammen. For når vi i familierne ikke får talt tydeligt om konsekvenserne af for meget alkohol, så får vi heller ikke talt om de senfølger, der måtte være. I stedet trækker vi det bare med os ind i ungdomslivet og siden voksenlivet, og på et eller andet tidspunkt brister boblen, og så skal man sent i livet begynde at forstå sig selv.«

Mange børn af alkoholikere får problemer med stress, angst, depression og relationer. Og mange tager selv et misbrug med sig eller har et forhøjet forbrug af hash, sovemedicin, lykkepiller, viser en række undersøgelser.

»Man medicinerer f.eks. sig selv, fordi man går og undertrykker noget, som, man ikke ved, hvad er,« siger Lotus Turell.

Sov under fars stambord

I DR-TV-programmet ”Lotus og den fulde sandhed” har hun for nylig fortalt sin historie og søgt tilbage til mennesker og steder fra sin barndom. Der var læreren, som kunne berette, hvor dygtig Lotus Turell var til at camouflere sin pressede tilværelse. Der var de mange værtshuse, hvor Dan Turell havde sin daglige gang, og hvor Lotus som lille – siddende eller sovende under hans stambord - tilbragte meget tid. Flere af stamgæsterne kunne huske Lotus som en glad, charmerende pige og tvivlede på, at hun havde lidt overlast i sin opvækst. Og så var der vuggestuepædagogen, som kunne se og lugte, at hendes far havde drukket, når han kom og hentede hende.

»Men det valgte man ikke at reagere på, fordi jeg tilsyneladende virkede, som om jeg var okay. Men børn i den slags familier bliver utrolig dygtige til udadtil at give et billede af at være okay. De vil gøre alt for at samarbejde med omgivelserne og give indtryk af at kunne udholde og tåle – de har en kamæleonadfærd, så de passer ind i det billede og de omgivelser, de nu engang er blevet sat i. Men det betyder ikke, at de kan tåle at være i det. Der er tale om overlevelsesmekanismer, der træder i kraft,« siger Lotus Turell.

Hun mener, at resultaterne af den nye undersøgelse om danskernes alkoholvaner sætter en stor fed streg under problemernes omfang, når hver 10. dansker angiver at have drukket alkohol dagligt eller næsten dagligt gennem det seneste års tid, og når femte voksne svarer, at de i barndommen har boet sammen med en forælder eller papforælder, der har drukket for meget.

»Det er ikke alene afgørende, hvor mange genstande de voksne har drukket. Det afgørende er, om der drikkes mere, end hvad barnet er tryg ved. Det er en utrolig vigtig pointe. For hvis først et barn har haft en række utrygge oplevelser, hvor mor eller far har drukket for meget og ændrer adfærd, bliver mærkelig, fjollet eller voldsom, så vil barnets frygt blive tricket hver eneste gang, at mor eller far rækker ud efter en flaske vin. Og når det sker, er to glas vin for meget, for så er det en for stor belastning for barnet – selv om den voksne måske selv synes, at vedkommende har styr på det og fungerer fint næste dag.

«

Ifølge Lotus Turell er der en tendens til at overse de dygtige børn, som klarer sig godt i skolen, og som kommer fra pæne, velstillede hjem, men hvor mor eller far drikker for meget.

»Vi voksne ser ikke altid om bag dygtighed og høj faglighed. Vi kommer til at tro, at hvis et barn præsterer godt i skolen, så har barnet også en høj trivsel – og så kan den da ikke være helt galt derhjemme. Men det er en usikker antagelse,« siger Lotus Turell.