Briefing

Briefing Morgen: Her er dit overblik på 2 minutter

Novo-toppen har sat jagten ind på fremtidens milliardsællert | Bileksportører er røget i juridisk frontalsammenstød | Boligpriserne fortsætter op

GODMORGEN

Vi står foran en onsdag med masser af friske regnskabstal fra en håndfuld af de større danske virksomheder. Så lad os komme igang med dagen. Her er dit første nyhedsoverblik fra Finans. God fornøjelse.

Nyheder

Novo-toppen har sat jagten ind på fremtidens milliardsællert

Medicinalselskabet Novo Nordisk er med hastige skridt i gang med at støbe de kugler, der på længere sigt skal tage over efter supermolekylet semaglutid. Alene de seneste få år har Novo Nordisk indgået 33 væsentlige aftaler med andre virksomheder. Flere af dem har været opkøb i milliardklassen.

Bileksportører er røget i juridisk frontalsammenstød med Motorstyrelsen

Økonomien er presset som aldrig før hos de danske eksportører af brugte biler, der henter størstedelen af deres indtægter fra refusion af afgifter fra statskassen. Eksportørerne beskylder nu Motorstyrelsen for regelstridigt at bremse udbetalinger.

»Vi klager over omkring 80 pct. af de afgørelser, som vi modtager fra Motorstyrelsen«, vurderer Peter Schou fra den store jyske bileksportør Yupex. Foto: Joachim Ladefoged.

Novos mest lukrative forretningsben er atter i vækst. Medicinalselskabet Novo Nordisks mest lukrative del af forretningen, Biopharm, har fået stoppet blødningen og vokser nu rent faktisk igen. Det skyldes ikke mindst blødermidlet Novoseven, der faktisk har formået at vokse en smule i årets første seks måneder.

Boligpriserne fortsætter op - men tempoet er det laveste i år. Priserne på huse og lejligheder steg igen i juli, men tempoet er gået lidt ned sammenlignet med starten af året. Priserne på huse steg på landsplan med 0,8 procent i juli sammenlignet med måneden før, mens lejlighedspriserne i gennemsnit er 0,1 procent højere. Det viser tal fra Boligsiden. Der er tale om de laveste prisstigninger i år.

Asger Aamund afviser at komme med finansiering til danske vaccineforsøg. Det bliver ikke hos den kendte erhvervsmand Asger Aamund, at det danske biotechselskab Bavian Nordic skal forvente at rejse penge til de afgørende fase 3-forsøg, som selskabet fortsat mangler at få på plads for at kunne videre udvikle sin danske covid-19-vaccine.

Dansk industrivirksomhed køber op. Den fynske industrivirksomhed Exodraft har opkøbt virksomhederne IM Gruppen og Innoterm. Opkøbet, der er det største i Exodrafts levetid, vil øge omsætningen fra 150 mio. kr. til 350 mio. kr. og antallet af ansatte fra 75 til 175.

Forbrugerombudsmanden giver telebranchen en opsang. Affødt af klager fra utilfredse mobilkunder er forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen ude med riven efter telebranchen, når det gælder selskabernes salg af mobilpakker med fri data. Fri data skal forstås som fri data, lyder det.

Anders Holch Povlsen sælger underskudsramt skokæde. Bestseller-milliardæren Anders Holch Povlsen er kommet af med størstedelen af skokæden Bianco. Det sker, efter virksomheden i flere år har været ramt af store millionunderskud. Bianco havde på sit højeste 180 butikker i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland. I dag er der ni butikker tilbage fordelt i Danmark og Norge.

Anders Holch Povlsen blev medejer af Bianco i 2016, hvor han bragte 100 mio. kr. med sig til virksomheden, som allerede dengang var i store problemer. Foto: Jens Dresling.

De globale fødevarepriser er begyndt at falde. De globale fødevarepriser er nu begyndt at falde. Tilbageslaget kommer efter 12 måneder med nærmest lodrette stigninger, der sendte prisen på landbrugsråvarer op i det højeste niveau siden 2014. Det er en kortvarig korrektion, inden det atter går opad, lyder en vurdering.

Ecco bruger kunstig intelligens i kampen mod kopivarer. Ifølge OECD består 5,8 pct. af EU's import af ulovlige kopivarer. Den danske skoproducent Ecco ruster op på brugen af kunstig intelligens i kampen mod kopivarer.

Brdr. Hartmann nedjusterer efter høje råvarepriser og lav efterspørgsel. Råvarepriserne er på de fleste af Hartmanns markeder steget med en hidtil uset hastighed til et historisk højt niveau.

Det skriver andre

Laveste stigning i bolig­priser siden december. Boligpriserne er fra juni til juli steget med under 1 pct. Det tyder på en afkøling af glohedt boligmarked, mener boligøkonomer. (Børsen - låst artikel)

Prishop på hovedstadens huse sikrer svimlende gevinster. Mens der samlet set er tegn på en begyndende nedkøling af boligmarkedet, galopperer huspriserne i hovedstaden ufortrødent videre. Professor efterlyser akut indgreb for at afværge overophedning. (Berlingske – låst artikel)

New Yorks skandaleramte guvernør træder tilbage efter flere anklager om sexchikane. Andrew Cuomo har i de seneste dage været under massivt pres for at gå af, og det er nu sket. (BBC)

Amerikansk infrastrukturpakke gavner danske virksomheder. Danske virksomheder kan glæde sig over, at infrastrukturpakke i det store hele er vedtaget i Senatet, siger Dansk Industri. (Ritzau)

Gik du glip af...

Elon Musk ville revolutionere trafikken – nu kører 11 Teslaer frem og tilbage i en tunnel. For de fleste mennesker ville Tesla og SpaceX være mere end rigeligt at holde styr på, men Elon Musk har også fundet tid til at stifte The Boring Company, der i sammenligning med sexede elbiler og potente raketter er mere – ja, jordnært. Det fem år gamle selskab borer tunneller. Og at det lyder lidt kedeligt i sammenligning, spiller Elon Musk også selvironisk på i selskabets navn, der på engelsk også kan betyde ’Det kedelige selskab’. Er det så lykkedes at revolutionere vores transport i byerne med et netværk af tunneller til biler? Nixen - den er ikke helt på plads endnu.

Foto: John Locher/AP/Ritzau Scanpix.

Dagens profil

Christian Lanng Nielsen kan lide at få ting til at ske, og det mindset har ført ham til flere ledende stillinger. Som 31-årig blev han adm. direktør for De Gule Sider-koncernen, og når han fredag den 13. august fylder 50 år, kan han se tilbage på en karriere, der har budt på flere titler som adm. direktør.

»Ansvar og stillingskategorien som direktør hænger sammen: Hvis det går godt, så får man mere ansvar, og så sidder man på et tidspunkt på toppen af en organisation,« siger Christian Lanng Nielsen.  Foto: Christian Lykking.

Dagens tal

0,2

Penge til amerikansk infrastruktur. Senatet i USA er netop nået til enighed om den infrastrukturpakke, der var et centralt element i valgkampen for såvel præsident Joe Biden som forgængeren Donald Trump. Pakken repræsenterer 550 mia. dollars, og vurderingen blandt økonomer er, at pakken i 2022 vil styrke USA's bruttonationalprodukt med 0,2 procentpoint.

Børs

Stilstand og få udsving på Wall Street. De cykliske aktier blev løftet, mens teknologi-aktierne var presset af stigende renter. Det brede S&P 500-indeks endte med at stige 0,1 pct. og tangerede rekordniveauet. Dow Jones vandt 0,4 pct. og landede også en ny lukketop, mens Nasdaq skrumpede 0,5 pct. Her er den seneste børsberetning. (Ritzau/Reuters)

Debat

Politik sætter punktum for de kinesiske aktiers guldalder. »At investere i kinesiske aktier er ikke længere et spørgsmål om en potentiel indtjening, men om at aflæse de politiske signaler i Beijing,« skriver Jan Lund, der er konsulent, forfatter og kommentator med base i Singapore.

Det sker i dag

  • Erhverv: Vestas, ALK, Genmab, ISS, Københavns Lufthavne, Sparekassen Sjælland, Djurslands Bank og Ebay leverer halvårsregnskab. Sonos kommer med regnskab for tredje kvartal.
  • Erhverv: Flügger holder generalforsamling.

PS...

Google vil se på lønnen for hjemmearbejde. Ansatte hos Alphabet-selskabet Google, der vælger at arbejde hjemmefra permanent, risikerer nu en betydelig lønnedgang. Ifølge Reuters kan nedgangen i lønnen været på helt op til 25 pct.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.