Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Iværksætteri er også for folk på 40 år og opefter

Er vi blevet for magelige og forvænt med et stort økonomisk råderum til at turde springe ud i iværksættereventyret?

Toke Kruse, iværksætter og direktør.

Iværksætteri er ikke kun for unge eller for de, der har det som en del af deres DNA. Det er også for folk fra etablerede stillinger i dansk erhvervsliv. 

Det kræver ”blot”, at man i de første år siger farvel til en høj, sikker og forudsigelig løn, og f.eks. mindsker sin personlige risiko ved at træde ind i en etableret iværksættervirksomhed, som har været på markedet i tre til fem år med vækst. 

I så fald har man fjernet den største risiko - og har større sikkerhed for, hvordan fremtiden ser ud.

Jeg opfordrer alle på 40 år og derover at søge mod startups og iværksættervirksomheder som partnere. Altså, hvor man enten køber sig ind i virksomheden, eller træder ind med en stærkt reduceret lønpakke mod en upside ved et evt. fremtidigt exit med en optionspakke. 

Det kræver dog fortsat mod, styrke og en revurdering af sin egen værdi, for det store, flotte million-exit er langt fra almindeligt.

Men det kan lyde en anelse angstprovokerende og skræmmende. Alene tanken om, at man skal sige farvel til bil nummer to. Eller at kæresten/ægtefællen skal have at vide, at livet skal leves på en mere sparsommelig måde de kommende år.

Jeg har siddet til lønsamtaler, hvor personer har haft svært ved at se, at deres løn på over 100.000 kr. om måneden måske skulle halveres, for at de kunne lukkes ind i en startup. Her er de faste udgifter allerede blevet for høje, og der er forventninger om, at en hel familie skal forsørges, bilerne skal betales, ligesom hus og sommerhus skal fastholdes. 

Det spænder simpelthen ben for muligheden for at kunne blive økonomisk uafhængig i fremtiden. 

I tilfælde som disse ser jeg et Danmark, hvor danskerne er blevet for magelige og forvænt med en høj levestandard og de falske værdier, de påduttes af samfundet. De vil ikke risikere at stå tilbage som den familie, der ikke kan det samme som dem, de gerne vil sammenlignes med. 

Gudskelov er det ikke alle, der har det sådan.

I mine egne virksomheder har jeg allerede nu set et par eksempler på modeller, der har fungeret rigtig godt, og tiltrukket personer med den helt rette indstilling og kompetencer, heriblandt min tidligere adm. direktør i Billy - virksomheden, vi solgte i sommeren 2019 for et stort tocifret millionbeløb. 

Også min nyligt ansatte adm. direktør i lønprogrammet Salary. Sidstnævnte gik fra en stor, etableret virksomhed med en høj fast løn til en markant lavere løn, men til gengæld en markant højere upside. Det betyder, at ved et succesfuldt exit vil den samlede portion penge overstige, hvad selv en etableret mellemstor virksomhed vil kunne have råd til at betale.

Jeg ser også venner, som rent faktisk dropper det sikre for i stedet at hoppe ud i deres helt eget eventyr. Ja, selv advokater som ellers kan se frem til en næsten garanteret tårnhøj partnerløn og bonus ved at blive i et etableret advokathus. 

De foretager et kombineret karriere- og livsvalg, fordi hverdagen med børn og familie simpelthen vægtes højere end lønnen og de lange arbejdstimer. 

Og ja, så er der jo også den gulerod, at hvis man ellers kan fortsætte med at fakturere en relativt høj timesats, så ryger der jo over tid også langt flere penge i egne lommer end i et forkromet partner-hierarki. 

Ikke dumt at sadle om, hvis man altså ikke venter hele livet på at muligheden banker på ens dør.

Med det sagt, så vil det gavne Danmark, hvis flere over 40 år vil revurdere deres ståsted og søge mod iværksætteri og startups, hvor deres kompetencer er kærkomne - og mulighederne kan overstige selv de etablerede selskabers løn- og bonuspakker. 

Dernæst er det værd at nævne, at sandsynligheden for at lykkes som iværksætter er højere, hvis man har erhvervserfaring, og er lidt oppe i årene. Det er således blevet slået fast, at de mest succesfulde foundere er 45 år gamle.

Toke Kruse

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.