Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Med en håndsrækning kan iværksætterne redde klimaet

Skal vi redde klimaet, kræver det teknologiske landvindinger - og at det offentlige investerer i og køber nye innovative løsninger fra iværksætterne. Ellers kan vi godt finde klimapessimismen frem.

Mens klimaproblemet accelerer, er der opstået en såkaldt klimaoptimisme. En strømning, som midt i dommedagsprofetierne prædiker, at vi som mennesker igen og igen har løst store problemer hurtigere, end man troede muligt.

Efter min mening er der også god grund til at være klimaoptimist, for mange flere ting viser sig at være muligt, end man umiddelbart skulle tro. Den fornemmelse styrkes, når man besøger og taler med de mange iværksættere, som beskæftiger sig med de grønne, klimavenlige løsninger. Alene indenfor de seneste par måneder er jeg blevet positivt bekræftet af iværksættere, som kan løse problemer med slam, energilagring, protein produktion, ventilation, elbiler mv. Og det alene i Region Sjælland.

Men én ting står tilbage, når man taler med iværksætterne: Der er behov for, at den offentlige sektor går forrest i markedet. Men offentlig sektor og iværksætteri, hænger det overhovedet sammen?

De danske styrkepositioner

En stor del af de danske styrkepositioner er opstået, fordi vi havde en offentlig sektor, der agerede offensivt i markedet, og ikke kun indenfor det grønne område.

Danmark er verdensførende indenfor vindenergi, og det skyldes i høj grad en lang periode med offentlige subsidier af strøm produceret af vindmøller. I dag er den billigste måde at producere el med landvindmøller, og Danmark har samtidig opnået en global position indenfor vindmøller. Og det er ikke kun møllen, det er også indenfor gear, bremser, styringer, drift og IT mv. Eventyret med vind begyndte med ildsjæle og iværksættere, som greb de muligheder, den offentlige intervention skabte. Og de kreerede det, som i dag er en af de absolutte spydspidser i dansk erhvervsliv.

En anden dansk styrkeposition er indenfor høreapparater. Tre af verdens fem største høreapparatproducenter er lokaliseret i Danmark. Udviklingen af denne styrkeposition accelererede ved, at den danske stat fra 1951 lod sygekasserne betale for høreapparater og samtidig oprettede statslige høreklinikker. Igen har vi en industri, som både omfatter producenter af slutproduktet og en række meget innovative underleverandørvirksomheder.

Endelig kan man fremhæve den danske styrkeposition indenfor vandteknologi, som for alvor fik fremdrift, da man i 1970’erne fra offentlige side stillede krav til rensning af spildevand og senere i 1987 gennemførte den første vandmiljøplan. Det skabte en omfattende industri af leverandører af spildevandsløsninger og stor vækst i underleverandører af f.eks. pumper, membraner mv.

Det offentlige kickstartede Silicon Valley

Alle tre områder er eksempler på, at en offentlig intervention har skabt et dynamisk privat marked for løsninger, som har en stor samfundsmæssig værdi. I nyere tid har f.eks. støtten til biogas og solenergi skabt en stor masse af nye virksomheder, men hyppige ændringer af regler har i mange tilfælde kvalt de nye virksomheder eller mindsket deres potentiale for international udrulning.

Men det her med den offensive offentlige sektor er hverken en ny ting og heller ikke alene en dansk ting. En stor del af de opfindelser, der i dag er forbrugsvarer, er f.eks. kommet gennem produkter opfundet til militær brug. Det gælder f.eks. GPS’en, mikrobølgeovnen og teknologien bag selvkørende biler. Grundstenene til verdens iværksættermekka – Silicon Valley – blev også lagt gennem offentlige investeringer i halvledere, som skulle bruges i våbenkapløbet med Sovjetunionen.

Den verdenskendte amerikanske økonom Mariana Mazzucato har viet en hel bog til emnet om den iværksættende stat. Hendes pointe er, at der vil være en lang række områder, hvor staten er nødt til at gå forrest, fordi markedet ikke tænker langsigtet nok i forhold til den samfundsøkonomiske udvikling.

Hermed ikke sagt, at offentlig intervention er evigt lyksaliggørende. Men når det kommer til investeringer i grøn omstilling, har vi behov for en offentlig sektor, der går forrest og tager broderparten af risikoen ved nye teknologier, helt som man gjorde med både vand og vind.

I en ny analyse fra Dansk Erhverv bliver det offentliges rolle også bestyrket. Virksomhederne, som arbejder på det grønne område, har, udover behovet for det offentlige som kunde, også behov for adgang til offentlige data og brug for samarbejde om den viden, som er knyttet til universitetsmiljøerne.

Der er altså tydeligt, at de virksomheder, der arbejder indenfor det grønne område, har en tæt og nødvendig relation til den offentlige sektor, og at samspillet er afgørende både for virksomhedernes og den offentlige sektors succes.

Tør vi løse problemet?

Det er med andre ord uomtvisteligt, at markedet ikke selv kan skabe de store omstillinger alene, når det gælder den grønne omstilling, og vi har brug for en kickstart af markedet, hvis vi skal nå de meget ambitiøse målsætninger i den nye klimalov.

Det er her, de nye selskaber kommer ind. For en lang række af de teknologier, som skal løse verdens problemer, vil komme fra iværksætterne, som netop er i stand til at gribe mulighederne i markedet og komme med innovative løsninger til verdens klimaproblemer. Det vil være en kæmpe gevinst for Danmark, hvis en stor del af dem har dansk baggrund.

Derfor er min største klimabekymring faktisk ikke, om vi KAN løse problemet, men om vi TØR løse problemet. Tør vi bruge iværksætterne til at skabe de løsninger, vi har brug for? Tør det offentlige investere på en måde, der fordrer og fodrer innovation og tør det offentlige at arbejde progressivt med sin udbudspolitik? Så har vi så mange dygtige iværksættere i Danmark, som senere kan erobre verdensmarkedet med deres løsninger til gavn for Danmark og til gavn for kloden.

Skal Dansk erhvervsliv have en klar førertrøje på inden for de nye grønne teknologier, skal vi altså have de offentlige investeringer i gang. Og det afgørende er, at vi ikke laver stop-and-go investeringer. Fællestrækket for de områder, hvor danske virksomheder virkelig har klaret sig godt, er, at de store offentlige investeringer var meget konsistente. Tilskudsordninger og investeringspolitikken skiftede ikke ved hver finanslov, men fortsatte år efter år. Det gav ro til at iværksætteriet for alvor kunne få gavn af det og udvikle området.

Klimaet er et kapløb med tiden, så vi skal være så hurtigt ude af starthullerne som muligt. Men bagefter skal vi holde fast på den lange bane. Tør vi det, kan iværksætterne løse problemet og klimaoptimismen blomstre.

FINANS giver dig overblik
Erhvervslivet og verden er i forandring i disse dage, hvilket har betydet store omvæltninger og en stor strøm af nyheder. Vi udvælger hver dag de væsentligste erhvervsnyheder og samler dem i vores nyhedsbreve.
Tilmeld dig her
BRANCHENYT
Læs også