Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Ikke alt i dansk økonomi er i balance

På mange felter er dansk økonomi i flot balance, men overskuddet på betalingsbalancen er i dag dobbelt så stort, som underskuddet var i 1980’erne. Er det mon hensigtsmæssigt?

Troels Kromand Danielsen, cheføkonom, Nykredit Markets

Opsvinget har været ”balanceret”, og højkonjunkturen er denne gang ”velafbalanceret”. Sådan lyder dommen over dansk økonomi fra stort set alle økonomer for tiden. Og det er da også rigtigt, at mange af de faresignaler, vi så under den kraftige højkonjunktur i midten af 00’erne, dem ser vi ikke i dag.

Arbejdsmarkedet er ikke overophedet, lønkonkurrenceevnen er ikke sat over styr, og boligpriserne på landsplan er ikke faretruende høje. Altså, vi kan være rolige denne gang, for økonomien i ”balance”. Men er den nu det?

For der er én helt central størrelse, som ikke er i balance: Betalingsbalancen.

Danmark har haft overskud på betalingsbalancen siden 1990, men særligt siden 2010 har det været meget stort. Over det seneste år har overskuddet rundet svimlende 200 mia. kr. eller lige knap 9 pct. af BNP. Det svarer til, at hver dansker, ung som gammel, sparer knap 35.000 kr. op hvert år. Danskernes samlede formue i udlandet udgør nu ca. 80 pct. af BNP.

Store over- eller underskud på betalingsbalancen er ikke et problem i sig selv, men kan være et symptom på et problem. Skruer vi f.eks. tiden tilbage til midten af 1980’erne, var der et stort underskud på betalingsbalancen, bl.a. drevet af et større tilskyndelse i skattesystemet til at optage gæld end til at spare op. Udsigten til flere ældre med højere levealder kombineret med vedvarende underskud og stigende udlandsgæld var en dårlig cocktail. Derfor var det en central del af den økonomiske politik at få dæmmet op for underskuddet.

I dag er overskuddet dobbelt så stort, som underskuddet var i 1980’erne. Er det mon hensigtsmæssigt? Betalingsbalancen er et udtryk for forskellen mellem et lands opsparing og investering. Overstiger opsparingen investeringerne, er der et opsparingsoverskud, som placeres i udlandet. Et stort overskud kan derfor være tegn på, at opsparingen er for høj, eller investeringerne for lave.

Er investeringerne så for lave i Danmark? Umiddelbart ikke, og slet ikke i en størrelsesorden, der kan forklare det store overskud. Som andel af BNP ligger investeringerne over sit gennemsnit siden 1960’erne og ganske tæt på niveauet under højkonjunkturen i midten af 2000’erne.

Eksterne faktorer som brexit og handelskonflikten mellem USA og Kina kan have holdt investeringerne nede under opsvinget. Men det er til gengæld ikke let at pege på indenlandske forhold, der skulle hæmme danske virksomheders investeringer mere, end de har gjort tidligere. Det peger på, at virksomhedernes investeringer ikke er helt ude af trit med deres situation.

Sparer danskerne så for meget op? Det virker som en mere plausibel forklaring. Danskerne bruger i dag knap 97 pct. af deres disponible indkomst mod ca. 105 pct. under højkonjunkturen i midten af 00’erne. Det kan der være flere grunde til. Måske husker nogle stadig finanskrisen, og har brugt indkomstfremgangen til at nedbringe gæld i stedet for at øge forbruget.

Desuden skyldes en stor del af indkomstfremgangen lave renteudgifter og høje udbytter. Hvis de opfattes som en midlertidig indtægt, kan der være god fornuft i at bruge dem til at nedbringe gæld. Endelig gør de meget lave renter i sig selv, at man må spare mere op, hvis man ønsker et bestemt beløb til udbetaling til pensionen.

Det kan umiddelbart virke besnærende at dæmpe overskuddet på betalingsbalancen med underskud i den offentlige sektor, når nu danskerne ikke vil forbruge nok af indkomsten. Men det skal man være varsom med. For det første fordi økonomien ikke behøver stimulerende finanspolitik under en højkonjunktur.

Faktisk har de tilbageholdende husholdninger medvirket til, at højkonjunkturen er forblevet moderat denne gang. Og for det andet vil det svare lidt til at trykke på speederen og bremsen samtidig: Når der er en skattemæssig tilskyndelse til at spare op, er det ikke hensigtsmæssigt at brænde det af med mere eller mindre permanente offentlige underskud. Så hellere debattere, om tilskyndelsen til at spare op er blevet for stor.

Så kan vi være rolige? Ja, det kan vi godt. Det er grundlæggende et udtryk for rettidig omhu at have en solid opsparing i udlandet, når vi ser ind i en tid med demografisk pres på økonomien. Men det er også vigtigt, at vi har for øje, om vi har indrettet tilskyndelsen til at spare op hensigtsmæssigt.

Det er ikke velfærdsoptimerende at spare for meget op, selv om det virker trygt med en stor stødpude i udlandsformuen. Det store betalingsbalanceoverskud i disse år er derfor et signal om, at ikke alt i dansk økonomi er i balance for tiden.

BRANCHENYT
Læs også