Svanen og næsehornet: Klima i coronaens tid
I tiden efter coronakrisen kan man ikke fortænke de virksomheder, der overvejer at tage en pause fra den grønne omstilling. Men det får de næppe lov til – og det er heller ikke i deres egen interesse.
Covid-19-epidemien fejer fortsat gennem verden og efterlader sig et ødelæggende spor af død, økonomisk krise og overbelastede offentlige sektorer. Virksomhederne har det svært: På tværs af sektorer og geografisk placering er omsætning og indtjening skudt i sænk. Det vil tage år at indhente de seneste måneders tilbageskridt.
Med coronakrisens høje pris kan det være fristende at tænke, at den grønne omstilling indtil videre er sparket til hjørne. Den ”black swan”, altså helt uforudsete begivenhed, som covid-19 udgjorde for det økonomiske system, har reduceret overskuddet til at tænke på den ”grey rhino”, altså helt forudsigelige katastrofe (men lidt længere væk), der tordner imod os i form af destruktive klimaforandringer.
Der er imidlertid grund til at tro, at coronakrisen forstærker, frem for reducerer, kravet til virksomhederne om at tage klimaforandringer alvorligt. For regeringer og investorer udgør følgerne af covid-19 en ubehagelig generalprøve på, hvad klimakrisen kan medføre af globale konsekvenser. Det vil de agere på i deres genopbygningsindsats efter coronakrisen.
Desuden vil borgerne komme ud af krisen med en frisk erindring om global sårbarhed og beviser på betydningen af kollektiv handling. Det vil drive deres adfærd som vælgere, kunder og medarbejdere.
For de institutionelle investorer betyder det en yderligere reduktion af appetitten på systemiske risici. Virksomheder, der effektivt mindsker deres sårbarhed over for konsekvenserne af klimaforandringer gennem hele deres værdikæde vil være mere robuste og dermed mere værdifulde. På samme måde vil virksomheder, der systematisk reducerer deres egen klimapåvirkning, og dermed rammes mindre af eksempelvis klimabeskatning, ganske enkelt være bedre investeringer.
For lovgiverne, som for en stor dels vedkommende har forpligtet sig til nationale og internationale klimamålsætninger, efterlader coronakrisen både behov for økonomiske stimuli og for finansiering, som det er oplagt at tænke sammen med den grønne omstilling. Investeringer i klimapartnerskabernes idékataloger og en gradvist indfaset CO2-skat, vil være logiske greb i værktøjskassen.
Desuden vil borgerne komme ud af krisen med en frisk erindring om global sårbarhed og beviser på betydningen af kollektiv handling. Det vil drive deres adfærd som vælgere, kunder og medarbejdere.
Mange andre etablerede dogmer for, hvordan ”man driver virksomhed” er blevet udfordret, hvilket kan komme såvel den grønne omstilling som virksomhedernes bundlinje til gavn.
Virksomhederne skal altså ikke regne med, at coronakrisen letter presset for at gøre noget ved klimakrisen. I det videre arbejde vil de dygtigste erhvervsledere (og deres bestyrelser) notere sig fire vigtige læringer fra coronakrisen:
1. Det betaler sig at vise samfundsansvar: Store udfordringer viser, hvad man er gjort af – også som virksomhed. Dem som tidligt i coronakrisen valgte at sikre deres underleverandørers likviditet, omstille produktionen til værnemidler og tage hånd om medarbejderne, pådrog sig ganske vist omkostninger. Men de vil høste dividender som deres passive konkurrenter ikke får.
2. Robusthed er lige så vigtigt som effektivitet: Årtiers globale optimering af forsyningskæder har medført lavere enhedsomkostninger. Men den har også medført risici, som i en verden med voldsomme eksterne hændelser skal tages alvorligt. Covid-19 har foretaget stresstests på de systemer, som skal kunne tåle større og vedvarende påvirkninger fra klimaforandringer.
3. ”Plejer” kan udfordres: Mange virksomheder har måttet stifte bekendtskab med fjernarbejds-teknologi og erstatte fysiske møder med videokonferencer. Det er skidt for luftfartsselskaberne, men kan give markante produktivitets- og omkostningsfordele for de virksomheder, der formår at integrere erfaringerne i fremadrettet drift. Mange andre etablerede dogmer for, hvordan ”man driver virksomhed” er blevet udfordret, hvilket kan komme såvel den grønne omstilling som virksomhedernes bundlinje til gavn.
4. Tænk både globalt og lokalt: Coronakrisen var (og er) ganske vist global, men har udspillet sig i en lokal kontekst. De virksomheder, der har håndteret krisen bedst muligt, har brugt deres globale kræfter til at modsvare unikke, lokale forhold, såsom sundhedssituation og politisk respons. Dét vil der også blive brug for i håndteringen af klimakrisens konsekvenser.
De dygtigste virksomhedsledere oversætter den organisatoriske læring fra coronakrisens sorte svane til rettidig omhu mod klimakrisens buldrende næsehorn. Det vil gøre deres virksomheder stærkere, både på kort og langt sigt. Og yde et afgørende bidrag til det næste årtis grønne omstilling.
Christian Sparrevohn