Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Erhvervslivet og statsministeren skifter fokus fra brandslukning til genopbygning

I denne uge kom udmeldingen, hele Danmark og ikke mindst dansk erhvervsliv havde hungret efter.

Corona rammer verden


”Hvis tallene fortsat er stabile og fornuftige i de næste to uger, vil regeringen begynde på en gradvis, stille og kontrolleret åbning af vores samfund igen.”

Ordene faldt på statsministerens pressemøde i mandags, da hun holdt måske en af de bedste taler, hun har givet i løbet af coronakrisen. Det var i hvert fald en af de optimistiske.

Pressemødet markerede også et markant skifte i den politiske strategi fra regeringens side. Hvor opmærksomheden indtil nu har været på nedlukning, forholdsregler og generel pessimisme, kom der nu fokus på, hvordan Danmark igen langsomt, men sikkert, kan åbnes op igen. Det blev tændt et lys for enden af tunnellen.

Statsministeren havde allerede løftet lidt af sløret for dette nye skifte, da hun på Facebook havde anerkendt ønsket fra danske virksomheder om at få et scenarium for genåbningen af Danmark.

Pressemødet markerede dog et fundamentalt skifte i hele den politiske agenda. Fokus er skiftet fra at skulle slukke branden til at finde redskaber til, hvordan man får genopbygget huset.

Selvom udmeldingen fra Mette Frederiksen er ikke baseret på rent gætværk, men læner sig stærkt op af sundhedsfaglige vurderinger af, hvordan der på åbnes forsvarligt op, signalerer det en ny fase i den erhvervspolitiske agenda, hvor budskaberne fra erhvervslivet markant har ændret karakter.

Det sås blandt andet her på Finans, da en række toneangivende erhvervsledere efterlyste en køreplan for genstarten af Danmark.

Her foreslog og efterspurgte tidligere topchef Novo Nordisk Lars Rebien Sørensen en ny politisk strategi, hvor man lader udsatte grupper blive isoleret, mens alle andre produktive borgere kan gå på arbejde igen. Samme budskab kom fra direktør i Maj Invest Jeppe Christiansen og PFA-topchef Allan Polack samt en række andre nøgleaktører i dansk erhvervsliv.

Diskussion om valget mellem de økonomiske omkostninger ved at holde Danmark lukket og det sundhedsfaglige mål om at holde smittespredningen nede står topcheferne ikke alene med.

Kjeld Møller Pedersen, professor og sundhedsøkonom ved Syddansk Universitet, og Jakob Kjellberg, professor ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive), har begge påpeget, at der er en økonomisk afvejning mellem på den ene side udgiften ved at lukke samfundet ned og på den anden side begrænsningen af smitte. Som førstnævnte har konstateret, er det nogle meget dyre liv, der reddes.

De økonomiske prognoser, som er baggrunden for ønsket om genåbning af samfundet, er da også til tage at føle på. Nationalbanken opererer i sin seneste prognose med et fald i væksten for hele 2020 på mellem minus 3 pct. og helt ned til minus 10 pct.

Den politiske erhvervsagenda har skiftet gear

Det interessante er timingen i statsministerens udmelding. Den kom, efter at en række erhvervsledere havde været på banen. Selvom regeringen har været hurtig til at opfatte selv de mindste signaler fra erhvervslivet, har dansk erhvervsliv nu for anden gang i træk været med til at sætte den politiske agenda.

Hvor erhvervslivet først satte dagsordnen om behovet for hjælpepakker fra regeringens side – der over en bred kam er blevet anerkendt og rost – skifter fokus nu langsomt mod åbning og genopretning.

I den fase vil man kunne forvente at se erhvervslivet komme med deres mange forskelligartede særinteresser for, hvordan præcis deres forslag er de mest optimale, og de proaktive topchefer vil gøre alt for at slå tonen an tidligt.

Allan Polack har f.eks. allerede markeret sig med budskabet om, at regeringens klimapartnerskaber med erhvervslivet fuldstændigt bør gentænkes, så de kan bruges til at få økonomien i gang.

Den store joker i hele processen er status på smittespredningen, og sker der et tilbagefald i den, kan den erhvervspolitiske agenda igen rette sig mod nye og forstærkede hjælpepakker.

BRANCHENYT
Læs også