Ansvarlig långivning er vigtigere end nogensinde
Dansk økonomi har fået en kæberasler af hidtil uset rang. Både virksomheder og privatpersoner er pressede på likviditeten, og derfor er det i dag endnu vigtigere at have fokus på en sund og ansvarlig kreditvurdering – uden at det stækker økonomien.
Kreditmarkederne har de seneste uger oplevet tumultariske skift, der ikke er set siden finanskrisen, og mange danske virksomheder er meget hurtigt blevet presset på likviditeten på grund af det pludselige og uventede stop i samfundsaktiviteten. Også privatpersoner og enkeltmandselskaber har meget hurtigt mærket krisen på egen pengepung.
Myndighederne har reageret ved at slække på de stramme kreditkrav, der ellers har været en fast del af långivningen i kølvandet på finanskrisen. På samme tid, som landet blev lukket ned, aktiverede myndighederne blandt andet finansinstitutternes kontracykliske buffer, der med et slag gav en ekstra likviditet på 200 milliarder kroner.
Vi skal alle hjælpe samfundet gennem den aktuelle krise ved at lade pengene strømme i samfundet – det er et vigtigt parameter, når det gælder om at komme sikkert og mest uberørt gennem krisen.
Men netop på grund af usikkerheden er det vigtigt, at sunde principper om kreditvurdering stadig bliver fulgt. Det nytter ikke noget, at kreditgivningen slækkes for meget. For det kan jo også i sig selv blive et problem. Det komme ikke til at afhjælpe krisen, hvis mængden af dårlige betalere tager overhånd.
Både långiver og låntager skal agere fornuftigt
Samtidig er det vigtigt, at långivere er fleksible i forhold til at sætte afdrag på pause i de tilfælde, hvor privatpersoner eller virksomheder er udfordrede på at betale udeståender til tiden. Blandt andet fordi likviditetsproblematikken måske bliver kort for de fleste.
Ansvaret ligger dog ikke kun hos långiver. Det påhviler alle at tage stilling til likviditetssituationen løbende, og de finansielle aktører har faktisk netop fået videre rammer til at give henstand på et lån, hvis det betyder, at den enkelte person eller virksomhed kommer ud på den anden side med skindet på næsen.
Det svære er måske, at der er mange personer, der ikke har stået i en akut likviditetskrise før, og derfor har de måske svært ved at håndtere den. Rådet må være at reagere og række ud efter hjælp – det er første skridt på vejen.
Vi er i en ekstraordinær situation, hvor der for mange er brug for en kortvarig økonomisk hjælp, og det skal kreditgiverne have med i baghovedet. Det er ærgerligt, hvis sunde virksomheder og privatpersoner skal sendes mod konkurs på grund af ugers eller få måneders pengeproblemer. Det er i ingens interesse.
Alt det, vi foretager os lige nu, foregår i en kamp med uret, men myndighederne har givet os et råderum, som vi sammen skal forvalte til alles bedste.
Dårlige betalere bliver flere
Vi har generelt fået færre dårlige betalere over den historisk lange optur, og det er positivt i den nuværende situation. Men med opsigelser og konkurser kommer antallet af dårlige betalere med al sandsynlighed til at stige i kølvandet på krisen, og det skal långiverne tænke over i dagligdagen.
Positivt er det dog for samfundsøkonomien, at vi samlet har misligholdt gæld for 12,6 milliarder kroner ved indgangen til 2020 mod 16,9 milliarder kroner, da gældsbyrden var størst i 2014.
Lad os sammen stå krisen igennem ved hjælp af blandt andet en fair og balanceret kreditgivning, der samlet vil stimulere økonomien mest muligt og mest hensigtsmæssigt.
Bo Rasmussen