Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Hav is i maven og lad pengene stå gennem urolighederne

Vi haft talrige mindre kriser siden finanskrisen. De er bare gået i glemmebogen, så snart de var overstået. Coronakrisen bliver ikke glemt, men den går helt sikkert over igen.

Søren Risager Rasmussen, direktør i Skagen Fondene.

Det er svært – selv for en tålmodig og langsigtet investor – at lade være med at lade sig påvirke at alle de negative nyheder. Alligevel må opfordringen lyde: Hav is i maven og lad pengene stå gennem urolighederne.

Erfaringen fortæller os i hvert fald, at lige meget hvor dystre udsigterne er lige nu, så vender det – og snart vil denne periode med store fald og usikkerhed på verdensmarkederne være et minde.

Det er nærliggende at nævne finanskrisen i 2008 som den seneste store krise, der ramte verdensmarkederne, men faktisk har vi haft talrige mindre kriser siden da. De er bare gået i glemmebogen, så snart de var overstået.

Så lad os lige gøre status over alle de kriser, vi har set de seneste 10 år.

Allerede i 2010 tog krisen i Grækenland til, og eurokrisen fulgte efter. Kunne man fortsætte valutasamarbejdet i dette klima? Året efter nedgraderedes USA for allerførste gang i S&P 500’s kreditvurdering, hvilket førte til massiv turbulens.

I 2012 blussede eurokrisen op igen, hele Sydeuropa var involveret, og krisen nåede sit absolutte højdepunkt, da Mario Draghi, daværende chef for Den Europæiske Centralbank, lod den ikoniske bemærkning falde om, at man måtte gøre »whatever it takes« for at redde den europæiske fælles møntenhed. En bemærkning, der i øvrigt har fået sin reprise dette forår, hvor ordene er ekkoet fra alverdens regeringer, efterhånden som de lancerede historisk store hjælpepakker som respons til COVID-19.

I 2013 blev vi bekendt med The Fragile Five, et øgenavn til BRICS-landene, der i lighed med en række vækstmarkeder gik gennem en tumultarisk periode.

Året efter kollapsede olieprisen. Et fald på 50 pct. i 2014 og yderligere tilbagegang året efter skabte stor markedsuro.

I 2015 var det Riget i Midten, der stod for tur. Det kinesiske marked kollapsede, og selv om det nærmest er glemt i dag, var det ikke desto mindre big news dengang og skabte enorm uro i vækstmarkederne.

Mon ikke alle i verden kan huske præsidentvalget i 2016? Her spåede eksperter verden over, at valget af en vis showbiz-karakter som leder af den frie verden ville slå bunden ud af markedet. Men sandelig om ikke Donald Trump fik pumpet så tilpas med stimuli ud i markedet, at der faktisk – om ikke andet så for en stund – var ren eufori på børsen.

Men træerne vokser ikke ind i himlen. I 2018 så vi en temmelig kraftig markedskorrektion i fjerde kvartal. Mange husker sikkert, at der var en hård periode, og at folk var urolige ved indgangen til 2019. Der var megen snak om global recession som følger af handelskrigen, hvilket også skabte en negativ stemning gennem begyndelsen af 2019.

Kriserne har med andre ord været mange og af vidt forskellig art. Men aktiemarkedet har historisk haft en fantastisk evne til at stå imod også i hårde tider. Og alle kriserne til trods var 2010’erne et af de bedste årtier på markedet i meget lang tid.

Så selv om det ser sort ud lige nu, og selv om det er umuligt at sige nøjagtigt, hvornår det vender, så er alt håb altså ikke ude. Og det er netop i perioder som denne, at man kan lægge grundstenen til et god langsigtet afkast.

Så husk at kigge langt fremad. Ej heller dette kommer til at vare evigt.

Til investorerne har jeg kun et råd: Tal med din rådgiver, så du er sikker på, din investeringsstrategi stadig er den rigtige. Og hold derefter fast i din strategi og sørg for at du ikke handler overilet. Det er den bedste måde at håndtere dine langsigtede investeringer i krisetider.

Søren Risager Rasmussen

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.