Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Pas på bank-fatamorganaet

Under de nuværende omstændigheder skal vi ikke forvente, at bankerne løser krisen for os.

Mange mindre og mellemstore virksomheder har akut behov for tilførsel af likviditet, hvis de skal overleve coronakrisen.

Politikere, virksomheder og samfundet som helhed har en forventning om, at bankerne skal være med til at løse problemet. Nogle kommer med venlige opfordringer til bankerne om at undlade at udbetale udbytte og om at tage større risici i kreditafdelingen.

Niels Jørgen Kristensen, bestyrelsesformand og statsautoriseret revisor, Beierholm

Efter min mening er det utopi at tro og håbe på, at hjælpen kommer fra bankerne. Både det politiske system og bankerne har nemlig brugt de sidste 10 år på at ruste sig mod en ny finanskrise.

Nu står vi midt i en helt anden form for krise, som ingen havde set komme, og som vores grundigt oparbejdede systemer ikke tager højde for. Derfor skal hverken politikere eller nødstedte virksomheder forvente, at bankerne løser likviditetsproblemet. Incitamentet er ganske enkelt ikke til stede.

”Cash is King” var om noget læren for erhvervslivet under finanskrisen for 10-12 år siden. På daværende tidspunkt var det både bankerne og erhvervslivet, der manglede likviditet, og vi sagde til os selv, at vi måtte opbygge et værn mod en ny finanskrise.

Derfor er bankerne blevet underlagt en lang række restriktioner og løbende kontrolbesøg fra Finanstilsynet.

I dag står vi i en helt anden situation. Bankerne svømmer i penge, mens erhvervslivet i den grad mangler penge til at betale næste måneds termin. Derfor er det simpel logik, at bankerne skal låne deres overskudslikviditet ud, så overskud og underskud til en vis grad udlignes. Men det ser desværre ikke ud til at ske.

Svaret fra bankerne er, at de altid gerne låner penge ud, når bare det er ”gode virksomheder”, der ansøger. Men det er desværre ikke det svar, der er brug for.

Definitionen af gode virksomheder er nemlig virksomheder, der 112 pct. sikkert ikke medfører tab til bankerne. Og bankerne har brugt det seneste årti på at opbygge diverse rating-modeller og compliant kreditstyringsmodeller, der sikrer, at alle virksomheder løbende er til en eksamen, som kun de færreste kan bestå, hvis de vil have udmærkelsen ”god virksomhed”.

Hvis eksamensperioden så tilmed ligger midt i en historisk krise, så er sandsynligheden for at dumpe meget høj.

Mange mener, at bankerne skal opfylde en samfundskontrakt, og at de skal være med os i både medgang og modgang. Men hvis de selv skal have udmærkelsen ”god bank”, så skal de jo først og fremmest performe økonomisk og løbende have kryds i Finanstilsynets fedtebog.

Fra Biblen ved vi, at ”ingen tjener kan tjene to herrer”, og bankerne kan ganske enkelt ikke både tilgodese investorer og Finanstilsynet og samtidig tjene samfund og nødstedte virksomheder. Med andre ord: Risiko er for banker som et supermarked uden håndsprit – det er et sted ingen vil besøge.

Min pointe er derfor: Hvis politikere, erhvervsliv og samfund forventer, at bankerne redder os, så kommer vi til at tabe endnu større. Det er et fatamorgana, der kan føre os på vildspor i ørkenvandringen. Og er der noget, vi ikke har brug for på nuværende tidspunkt, så er det vildspor.

Det er i disse timer, dage og uger, at i tusindvis af Danmarks mindre og mellemstore virksomheder overvejer, om de skal kaste håndklædet i ringen, eller om de skal forsøge at kæmpe videre en måned endnu.

Derfor har vi behov for at tage helt andre værktøjer i brug. Måske skal Vækstfonden tage 90-100 pct. risiko frem for de nuværende 70 pct., hvor bankerne skal levere de sidste 30pct.? Måske skal der oprettes et statsligt organ, hvor du direkte kan låne penge som nødstedt virksomhed?

Der er også andre løsningsmodeller, der kan bringes i spil, men det vigtigste for mig er at understrege, at vi under de nuværende omstændigheder ikke skal forvente, at bankerne løser krisen for os.

Niels Jørgen Kristensen

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.