Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Bankerne gør altid det forkerte!

For mange kokke fordærver maden. Det samme kan man sige og hævde om bankerne. Alle har en holdning og forventning, og summen af disse er en umulighed.

Per Hansen, investeringsøkonom Nordnet

Bankejerne er allerede godt og grundigt mindet om, at finanskrisen vender tilbage med fuld styrke i form af covid-19. Siden finanskrisen har de danske og europæiske bankaktier i gennemsnit givet store negative afkast. Det gjaldt før coronakrisen, og den nedtur gør kun ondt værre.

Det regner veritabelt ned over bankerne med gode råd og større forventninger om, ”hvad de da må kunne forstå”, og hvad der må være det ”naturlige”, at de gør. Mængden synes nærmest uendelig.

Politikerne har frigivet den kontracykliske buffer, som - hvis alt tælles med og sammen - potentielt kan forøge udlånskapaciteten med 200 mia. Det er en kæmpestørrelse.

Formålet er naturligvis at holde hånden under Danmark. At støtte virksomheder, arbejdspladser og befolkningens evne til at opretholde et økonomisk fundament under coronakrisen og i størst muligt omfang at sikre, at så mange som muligt kan komme godt videre.

Forventningsbuen er spændt til bristepunktet, og hos nogen kan det være opfattelsen, at bankerne skal holde alle økonomisk, kunstigt eller naturligt i live, uden at have en mulighed for at tjene penge på det.

Bankerne hævder selv, forlyder det, at anslået 90 pct. eller mere af de, som retter henvendelse om en kreditudvidelse eller forsinkelse med afdragene, bliver positivt mødt. Nogen synes, at det tal er højt, mens andre fokuserer på at alt under 100 pct. er ”for dårligt”

Intet er normalt i disse coronatider. I normale tider vil det være urealistisk, at meget mere end to tredjedele af låneforespørgslerne bliver positivt behandlet. Det vil normalt ikke være foreneligt med godt kredithåndværk at låne pengene ud, fordi der ikke findes så mange gode forretningsmodeller.

I stedet for at fokusere på de 10 pct., som ikke får hjælp, fordi projekterne ikke længere har den kreditbonitet, som engang var tilfældet, burde fokus rettes mod de 90 pct., som får den økonomiske håndsrækning.

Hvis kreditgivningen bliver for laks, vil finanstilsynet løfte en pegefinger og påpege, at de normale regler fortsæt gælder, og at der ikke bliver dispenseret fra praksis.

Det er den praksis, som over de seneste 12 år siden finanskrisen har øget bankernes økonomiske polstring, og som samtidig både har indskrænket udlånskapaciteten og skåret risikovilligheden ned. Mens mange mener, at bankerne er løsningen på krisen, er der stadig en del, der ser dem som problemet.

Ejerne er normalt dem, som bestemmer. Det gælder ikke i bankerne og har ikke gjort det de seneste 13 år. Her er der så mange stake holders, hvis interesser skal tilgodeses i et omfang, som forhindrer ikke kun et fornuftigt afkast, men bare et afkast ret meget større end nul.

Hvis bankerne digitaliserer mere, vil det uvægerligt have en ekstrem indflydelse på beskæftigelsen, og personalet vil på den ene side gerne have flere digitale hjælpemidler.

”Tonedøve” er prædikatet på, at bankerne for sent, ifølge nogen, har opgivet deres udlodning af sidste års indtjening. Mens danske aktier generelt har fordoblet værdien siden finanskrisen, har bankejerne tabt to tredjedele af deres værdier i samme periode.

Historier om, at bankerne ikke lever op til deres samfundssind, er der mange af. Alle kan ikke have ret. Hvis 90 pct. får hjælp er det en totalt uberettiget kritik.

Den ultimative mytedræber er fakta. 90 pct. vs overskrifterne, som nåede TV-Avisen. Her kunne Danmark komme med ind i frisørsalonen, hvor ejerens økonomi ville få sig en økonomisk topklipning af udsigten til i Folkesparekassen at se sin rente gå fra 7 pct. til 18 pct.

Forhåbentlig har regeringen bedre datagrundlag at gå ud fra, når de opfordrer bankerne til at være mere imødekommende. Det er den ultimative polarisering mellem 90 pct. og et eksempel i tv. Hvis toppolitikernes udtalelser baserer sig på enkeltsager og ”hørt”, er de faldet i det ultimative populisme-hul. Det er forhåbentlig ikke tilfældet?

Imens lægger bankejerne igen rygstykker til flere kursklø og en række større bankers aktiekurser afspejler en langsigtet evne til at forrente egenkapitalen med 3-5 pct. Det lyder måske af meget for nogen i en tid med negative renter. Det er dog først og fremmest investorernes ekstra risikopræmie, som giver et så lavt tal.

På den ene side giver det langsigtede muligheder. På den anden bliver det svært eller snart umuligt at tiltrække sig risikovillig kapital, og det vil langsigtet gøre det endnu sværere at låne penge ud.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.