Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Coronakrisen har IKKE gjort mig til socialist

En politik med tilskud og statsstyring vil blot gøre underskuddet større og skubbe en enorm regning ind i børneværelset. Det er helt uansvarligt og totalt uretfærdigt over for den unge generation.

Corona rammer verden

Det er glædeligt, at antallet af indlagte med Corona er lavere end frygtet. Danskerne har gjort en stor indsats for at begrænse smitten og dermed tage presset af sundhedsvæsenet.

Det betyder, at sundhedsvæsenet nu kan begynde at få afviklet den pukkel af udskudte behandlinger og operationer, som har hobet sig op. Det betyder også, at vi har mulighed for hurtigere at komme tilbage til mere normale tilstande i samfundet.

Jeg og Nye Borgerlige har støttet regeringen i kampen mod Corona. Men vi kommer ikke til at støtte Mette Frederiksen, hvis hun med afsæt i krisen sammen med venstrefløjen vil føre Danmark og dansk økonomi i en rødere retning.

Jeg frygter virkelig, at når de røde bestemmer, vil politikerne blande sig i alt det, som de bør holde sig fra. Systemet kommer til at tage endnu mere af magten.

Hjælpepakker skal udfases: De store hjælpepakker til erhvervslivet skal udfases i takt med, at Danmark gradvist lukkes op igen. At have private virksomheder på offentlig støtte er en rædsom situation.

Hjælpepakkerne skal afløses af varige reformer, der sætter gang i hjulene, hjælper erhvervslivet til at skabe arbejdspladser og får væksten op i gear.

Regeringen er socialdemokratisk og har sit flertal med venstrefløjen. Det er derfor meget sandsynligt, at den økonomiske genopretningsplan, som regeringen vil fremlægge, vil ose langt væk af planøkonomi, statsstyring og tilskud.

Politikerne skal IKKE blande sig i alt: Jeg frygter virkelig, at når de røde bestemmer, vil politikerne blande sig i alt det, som de bør holde sig fra. Systemet kommer til at tage endnu mere af magten.

Politikerne skal erkende, at det ikke er dem, der kan skabe arbejdspladser. Politikerne kan skabe rammer, så det bliver attraktivt at investere i arbejdspladser.

Og en politik med tilskud og statsstyring vil blot gøre underskuddet større og skubbe en enorm regning ind i børneværelset. Det er helt uansvarligt og totalt uretfærdigt over for den unge generation.

Fem konkrete forslag: I Nye Borgerlige har vi fem konkrete forslag til en borgerlig kurs for en økonomisk genopretning efter Coronakrisen:

  1. Frigiv de indefrosne feriepenge
  2. Fjern afgifter på øl, vin og spiritus
  3. Halvér elafgiften for både private og virksomheder
  4. Sænk selskabsskatten til 10 pct., kapitalbeskatning til 25 pct. og fjern den kommunale dækningsafgift
  5. Lad landbruget bidrage til vækst gennem øget produktion og eksport

For at fastholde en udvikling, der understøtter øget velstand og høj beskæftigelse, skal den private sektor i en årrække fremover vokse hurtigere end den offentlige, så der skabes en sundere balance i økonomien.

Det bør ske gennem en kontinuerlig sænkning af skattetrykket. Det betyder også, at alle idéer om at beskatte danskerne og danske virksomheder hårdere for at nå et såkaldt klimamål, må skrinlægges.

Det er mit håb, at vi kan samles i de borgerlige partier om en borgerlig politik og få en gennemslagskraft i befolkningen. Det nytter ikke noget, at lederne af borgerlige partier forsøger sig som dårlige kopier af en socialdemokratisk statsminister.

BRANCHENYT
Læs også