Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Har bestyrelserne overhovedet forstået risikoen i en global verden?

De seneste uger har været en påmindelse om, at ingen er udødelig. Det samme gør sig gældende for virksomhederne. Bestyrelsernes ansvar har derfor aldrig været større.

Corona rammer verden

Bestyrelserne oplever i stigende grad exceptionelle begivenheder, Black Swans, som kan have ekstraordinær og ødelæggende indflydelse på virksomhedernes overlevelseschance og fremtidige indtjening. Spørgsmålet er, om disse problemstillinger overhovedet er fuldt forstået og ikke mindst, om de associerede risici overhovedet er korrekt prisfastsat.

I løbet af de seneste 20 år har bestyrelserne oplevet to børskriser, en nedsmeltning af det finansielle system, globale terroranslag (9/11), sammenbrud af forsyningskæder, skelsættende IT-sikkerhedskriser, en global klimakrise og nu en pandemi (som kun er en ”grå” svane, da Bill Gates advarede om den i 2015).

Man har nu med tæt på 10 års mellemrum kæmpet med tre såkaldte hundred- eller tusindårsbegivenheder. Hvornår vil den næste krise ramme, og kan virksomhedernes bestyrelser overhovedet håndtere denne udvikling i fremtiden? Der er ingen tvivl om, at risikoen for pandemier har været signifikant undervurderet, og i en globaliseret verden med et hektisk og uforudsigeligt rejsemønster er det kun et spørgsmål om tid, før den næste pandemi opstår.

Diskussionen om risiko kommer til at skulle at have radikalt anderledes vægtning og betydning, hvis bestyrelserne skal være på forkant med denne udvikling. Traditionelt set har man ofte arbejdet med at risikovurdere og prisfastsætte de risici, man havde kendskab til. Det essentielle bliver især at kunne forholde sig til, hvornår risikoen for de ”unknown unknowns” rammer og selskabernes evne til at overleve under et sådant scenarie.

Taleb beskrev i sine bøger Fooled by Randomness (2001) og The Black Swan (2007), at en Black Swan-begivenhed er en forudsigelig begivenhed, som kan karakteriseres som yderst sjælden, men med en alvorlig indflydelse på virksomheden eller samfundet.

Hvad der er endnu mere skræmmende er, at man i realiteten oplever, at yderligere to negative aspekter er kommet i spil. Økonomisk samvarians observeres på en måde, man ikke tidligere har set, og der er en ny politisk global dagsorden, ofte med vidtrækkende økonomiske konsekvenser for den enkelte virksomhed. Coronakrisen har for første gang vist, at stort set alle aktivklasser (realkreditobligationer, aktier, guld, fast ejendom m.v.) kan falde parallelt, og at man ikke kan diversificere sig væk fra denne problemstilling.

Samtidig oplever man, at de såkaldte globale vækstmarkeder kan blive et mareridt. Under tidligere kriser har der typisk været tre-fire lande, som har bedt om assistance fra IMF; denne gang forlyder det, at der er op mod 80 lande, som enten formelt eller uformelt allerede har rettet henvendelse til IMF om hjælp. Geografisk diversificering for at have en balanceret tilgangsvinkel til fremtidig vækst er tilsyneladende heller ikke en løsning mere.

Det er ikke bare globale forsyningskæder, der kan blive lagt ned af en pandemi; både danske virksomheder og multinationale selskaber bliver i stigende grad brikker i et globalt magtspil, som de ikke har nogen indflydelse på. Ultimativt kommer mange virksomheder til komplet at omkalfatre hele deres forsyningskæde, og ikke mindst deres forretningsmodel, i de kommende år. Er virksomhederne overhovedet rustet til denne udvikling, og hvordan kan bestyrelserne håndtere denne udvikling i fremtiden?

Hele området omkring governance, risk og compliance vil komme til at skulle have en helt anden vægtning i bestyrelseslokalet, og det vil ikke mindst være nødvendigt at ændre de kompetenceprofiler, der skal efterspørges i fremtiden, hvis man vil varetage selskabets tarv.

Man bør i den anledning stille skarpt på den rette prisfastsættelse af virksomhedens underliggende risici. Klassisk økonomisk teori vil tilskrive, at stigende risiko vil medføre et krav om et højere afkast for fremtidige investeringer. Man kan i den anledning overveje, om det negative rentemiljø, som har præget mange vestlige lande, har været en sovepude, når risiko skulle prisfastsættes i bestyrelseslokalet.

Derudover vil det også blive interessant at se, om man overhovedet vil kunne opretholde tidligere tiders udbyttepolitik i fremtiden. Én af konsekvenserne af finanskrisen var stærkt stigende krav til de finansielle institutter, og ikke mindst øget kapitalisering. Kommer denne udvikling til at ramme øvrige sektorer så som f.eks. servicesektoren eller restaurationsbranchen, som alle er svagt kapitaliserede? Uden tvivl, og med vidtrækkende konsekvenser for de fleste i disse brancher.

De seneste uger har været en påmindelse om, at ingen er udødelig. Det samme gør sig gældende for virksomhederne. Bestyrelsernes ansvar har derfor aldrig været større, og især behovet for komplet at redefinere forståelsen af begrebet risiko.

BRANCHENYT
Læs også