Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

BREAKING

Raseri. Mistro. Had. Og andre ting covid-19 smitter med

På otte uger er folk blevet så corona-uenige, at normal samtale om sagen er ophørt. Rapport fra frontlinjen.

Corona rammer verden

I uge otte efter corona fødsel skete der en stor lykke: Storcentrene genåbnede. Og danskerne så, at det var godt. De havde længe savnet at kunne købe hofteholdere og osteskærere under ét tag. En stemning af håb og optimisme bredte sig. Ikke.

I stedet blev uge otte efter corona fødsel opgørets time. I det store og i det små. For eksempel har en mand i et stykke tid sendt mig YouTube-videoer om, at der står en sammensværgelse bag corona-pandemien. Han er rasende. Mest rasende på regeringen, der ikke evner at gennemskue den åbenlyse sammensværgelse, men også på mig og vist på en del andre. Nu er der to mænd, der sender mig corona-videoer. Den ene mands videoer har et kommentarspor, der lyder som når fire rockere er i gang med at sparke en narkokurér halvt ihjel.

I opgørets time er håndteringen af coronaen blevet til et folketingsvalg. Nu er det slut med fedtspilleriet – man må vælge side. Hvis man stemmer på rød blok, har coronastrategien været rigtig, Søren Brostrøm sagt sandheden, myndighederne gjort et godt job og visse virksomheder opført sig helt uacceptabelt i lockdown-perioden.

Prøv bare at tage kloakdækslet af Facebook. Her er der danskere, der begår personfarlig kriminalitet med ord i deres uenighed om covid-19 – så højt skændes de.

Hvis man stemmer på blå blok, er det anderledes. Så har regeringen udnyttet coronafrygten til at holde andre partier uden for indflydelse, myndighederne har fremstået famlende, genåbningen har manglet en klar linje, og nedlukningen har haft uantagelige og unødvendige skadevirkninger for økonomien og erhvervslivet.

Nå. Hvad stemmer du? Rødt eller blåt? Nu skal du ikke prøve at snige dig uden om eller gemme dig bag Kåre Mølbaks kurver og Søren Brostrøms anbefalinger. Inde i en stemmeboks sætter man et kryds. Man skriver ikke en stil med sine overvejelser pro et contra. Man stemmer rødt eller blåt.

Det er derfor, at tonen, kvinde og kvinde imellem m/k, er blevet hård i coronadebatten. Prøv bare at tage kloakdækslet af Facebook. Her er der danskere, der begår personfarlig kriminalitet med ord i deres uenighed om covid-19 – så højt skændes de.

Folk er på otte uger kommet så langt fra hinanden i corona-spørgsmålet, at normal samtale er ophørt. Om de ikke kan blive enige igen? Måske. Helt afvises kan det ikke. Det kan heller ikke afvises, at en mand, der i 20 år har betalt kontingent til Socialdemokratiet, en morgen vågner op og udbryder: ”Jeg har taget fejl. Jeg melder mig ind i Venstre efter kaffen”.

Sådan er det gået med coronaen. Den begyndte som en virus og endte som en folkeafstemning. Et sted i midten står noget sundhedsfaglighed og har det småskidt. Smittetrykket har langt fra udviklet sig som frygtet og forventet, og det er bestemt ikke længere logisk, at noget må holde åbent og andet stadig skal holde lukket. Hvorfor må man samles i et storcenter, men ikke i en zoologisk have?

I uge otte efter corona fødsel nåede vi den fase, hvor holdningerne til coronahåndteringen var ved at være støbt i beton. Venstrefolkene er blevet enige med sig selv om, at Socialdemokraterne ser helt forkert på tingene, og vice versa – sådan i overført betydning.

Når den ene part peger på corona-dødstallene på svenske plejehjem, peger den anden på tabene for dansk erhvervsliv. Derefter taler den anden part henført om, hvordan Danmark undgik at få norditalienske tilstande, og den anden svarer, hvor mange flere dødsfald cancer fører med sig. Og om vi også skal lukke Danmark, når en influenza-epidemi næste gang krydser grænsen ved Kruså. Det er argumentation på autopilot.

Derfor nytter det ikke længere at diskutere, om Danmark har fulgt den rigtige corona-strategi. Det punkt er passeret. Midt i det hele kan man glæde sig over, at det heldigvis ikke var en krig, der brød ud for to måneder siden. Så havde besættelsesmagten haft let spil. Efter otte uger havde danskerne været så bragende oppe at skændes med hinanden, at al modstand kunne nedkæmpes af en fjendtlig pigegarde.

Nu var det heldigvis kun covid-19, der kom til Danmark. Om den lærte vi på otte uger, at den smitter med raseri, mistro og had.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på anders@heidekom.dk.

BRANCHENYT
Læs også