Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

En gyser for boligmarkedet: Vi er omklamret af recession

Krisen kommer til at trække lange og dybe spor. Det vil naturligvis også præge ejendoms- og boligmarkedet, hvor vi endnu ikke har set de fulde effekter af coronakrisen.

Corona rammer verden

Vi står midt i en recession. Så kedeligt enkelt kan det skrives. Recessionen er skabt af en global pandemi, som har givet anledning til at vores økonomi har været lukket ned. Aktuelt ser vi ind i en genåbning af vores økonomi, men det store spørgsmål er, hvor nemt er det at åbne økonomien igen?

Ser man rent mikroøkonomisk på det, har vi stor erfaring med brancher, der er sæsonbetonet, og som derfor er vant til at åbne og lukke hen over en cyklus. Det kan eksempelvis være en forlystelsespark. Den lukker i efteråret, men folk strømmer til, når foråret kommer og Åben-skiltet atter stilles frem.

Sådan bliver det formentlig ikke med coronaen. Dels fordi der er forlystelser, der forsvinder undervejs (læs virksomheder), og som dermed ikke kan åbne. Dels fordi vi er en lille åben økonomi, der er afhænger af, hvad der åbner i verdenen omkring os. Derfor har vi endnu ikke set de fulde konsekvenser af denne krise. Aktuelt er ledigheden steget med cirka 50.000 personer i Danmark, men der er også godt 150.000 på lønkompensation. Netop de, der er på lønkompensation, er den store joker, idet ingen ved, hvor mange af dem reelt har et job, når vi er på den anden side af sommeren.

Det er i dette lys, vores økonomi aktuelt skal ses. Der er heldigvis store villighed til at udspænde hjælpepakker for at afbøde diverse scenarier og kickstarte økonomien igen. Det ændrer imidlertid ikke ved, at krisen kommer til at trække sine spor. De spor vil naturligvis også præge ejendomsmarkedet.

Generelt kan man sige om ejendomsmarkedet, at fire tendenser påvirker udviklingen. Den første effekt er, hvad det koster? Også kendt som user cost. Renten er faldet tilbage og er i historiske termer lav. Skatter mv. er der ikke pillet ved i forhold til krisen. Tværtimod kan boligejerne se frem til at få nogle af deres indbetalte penge tilbage. Så omkostningerne ved at drive en ejendom er lav i en historisk kontekst. Det understøtter naturligvis markedet.

Den anden effekt er indkomsterne. Her spiller det naturligvis kraftigt ind, at ledigheden er stærkt stigende. Det betyder, at indkomstgrundlaget til at betale husleje mindskes. Det vil sætte sig negativt i markedet med en vis forsinkelse. Denne effekt har vi således endnu ikke set.

Den tredje ting er vores adfærd. Typisk ændrer vi adfærd efter kriser. Eksempelvis øges opsparingskvoten efter en finansiel krise. Tilsvarende stiger efterspørgslen efter lejeboliger, idet en lejekontrakt er mindre forpligtende end at binde sig til en ejerbolig. Dermed kan man bedre tilpasse sig en ændret indkomstsituation.

Denne krise er dog en smule anderledes, fordi der er tale om en sundhedskrise. Vi har ikke den store erfaring med, hvordan vores adfærd ændrer sig i sundhedskriser. Eksempelvis var der ikke gode boligstatistikker under den spanske syge i 1918-1920. Vi har dog indikationer på, at frisk luft og egen have kan blive positive parametre på boligmarkedet fremadrettet. Om der ligefrem bliver en renæssance for boliger på landet, er nok så meget sagt, men sommerhuse og parcelhuse med haver og boligområder med større rekreative områder vil nok være attraktive fremadrettet.

Den sidste ting, der spiller ind i markedet, er psykologi. Jeg har det lidt anstrengt med økonomer, der taler om psykologi i markedet. Det er typisk et kort, man trækker, når man ikke kan forklare markedsudviklingen. Når der er sagt, er det naturligt, at der i forbindelse med en krise a la den vi står i, vil der være noget vent og se. Det at købe bolig, er trods alt et stort forbrugsgode, ligesom en krise skaber forventninger om prisfald. De prisfald vil mange nok vente på har materialiseret sig, førend de kaster sig ud i investeringen.

Samlet set har vi således endnu ikke set de fulde effekter af denne krise og dens påvirkning på ejendomsmarkedet. I første omgang så vi et marked, der stoppede helt op for efterfølgende at rette sig. De permanente effekter må vi nok vente på. Vi skal glæde os over genåbningen, men det er som bekendt ikke over, førend den fede dame synger til sidst.

BRANCHENYT
Læs også