Serier

Lange opsigelsesvarsler er en sten i skoen for mange virksomheder

Funktionærlovens bestemmelser om varsling af afskedigelser kan medføre unødig lukning, konkurs eller betalingsstandsning for en virksomhed i perioder med ordrenedgang.

Corona rammer verden
Det giver seriøse udfordringer for likviditeten hos enhver virksomhed at have bundet en betydelig kapital i de ansattes tilgodehavende løn efter en opsigelse, mener dette indlægs forfatter. Foto: Colourbox

Efter samtaler med flere topledere har jeg kunnet konstatere, at de har en sten i skoen, der virkelig nager dem. Med coronakrisen er problemet blevet stærkt forværret for alle virksomheder og dansk erhvervsliv som helhed.

Stenen er Funktionærlovens §2–regler for opsigelsesvarsler. Loven siger, at en funktionær under de første seks måneders ansættelse har én måneds opsigelsesvarsel, og herefter tre måneder. Opsigelsesvarslet forhøjes med én måned for hver tre års ansættelse, dog maksimalt seks måneders opsigelse med løn.

Det er åbenlyst, at dygtige og loyale medarbejdere, og her funktionærerne, skal have tryghed i ansættelsen. Men det giver en seriøs udfordring for den aktuelle likviditet hos enhver virksomhed at have bundet en betydelig kapital i de ansattes tilgodehavende løn efter en opsigelse. Det er i min optik så stort et problem, at §2 i Funktionærloven i sig selv kan medføre en unødig lukning, konkurs eller betalingsstandsning for en virksomhed på grund af en periode med ordrenedgang.

Funktionærlovens bestemmelse betyder også, at det ikke altid er de bedste medarbejdere, der får lov at blive ved personalereduktioner. De ansatte med længst anciennitet er også mest omkostningsfyldte at afskedige. Derfor kan anciennitet desværre give et problematisk, økonomisk incitament til at afskedige de medarbejdere med lavest anciennitet.

Igennem en virksomheds levetid kan der forekomme nedgang og afmatning, der har betydet afskedigelser af gode ansatte. Men en dramatisk produktionsnedgang og et helt produktionsstop, som coronakrisen har medført for mange virksomheder, har også betydet mange afskedigelser af ansatte under Funktionærloven. Den uheldige konsekvens – og altså stenen i skoen – er, at selvom virksomheden kunne komme tilbage efter få måneder – måske med en langsom indkøring og på halv kraft - kan udbetalingerne af lønninger i opsigelsesvarslet betyde, at ellers sunde virksomheder ikke overlever.

Til et hvert problem findes der som regel en smart løsning. Og jeg anerkender, at loyale og gode medarbejdere efter et langt ansættelsesforhold skal have et frirum og en passende periode til finde et andet job, når man som arbejdsgiver desværre er nødsaget til at afskedige ansatte.

Løsningen kunne være en ordning, som Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), og træde i stedet for og fusionere med Lønmodtagernes Garantifond (LG). Helt enkelt skulle der indføres en Arbejdsmarkedets Tillægsydelse (ATY), som skulle komme til udbetaling, ikke bare til funktionærer, men til alle lønmodtagere i forbindelse med opsigelser af ansættelsesforhold. Hermed kunne der ske en tiltrængt afbureaukratisering og Funktionærlovens §2 blive ophævet.

Erhvervslivet i Danmark, og ikke mindst eksportvirksomhederne, har brug for langtidsholdbare politiske løsninger, mere end de har brug for flere hjælpepakker. Det danske erhvervsliv kan og vil gerne selv, men det kræver, at der er politisk evne og vilje til at forbedre rammevilkårene for virksomhederne.

Jeg håber på, at der er et politisk flertal i Folketinget, der er villigt til at fjerne erhvervslivets sten i skoen. Det kan skabe større sikkerhed for alle lønmodtagere og samtidig give øget fleksibilitet og international konkurrencedygtighed for dansk erhvervsliv med en enklere, smartere og mere balanceret ordning ved afskedigelser, end vi har i dag.

Læs også