Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Ni ud af ti virksomheder bør vende forretningen på hovedet

Har vi overhovedet brug for så mange ledere og ledelseslag? Hos os leder alle kolleger sig selv og vælger frit, hvor, hvornår og på hvilke opgaver de vil arbejde.

Corona rammer verden

Kan en virksomhed have succes ved at prioritere kunder og kolleger over egen økonomisk indtjening? Og kan en virksomheds medarbejdere lede dem selv og på egen hånd træffe beslutninger, der tjener både kunder, kolleger og virksomhed?

Sidstnævnte lader de færreste at have tiltro til. I det forgangne årti er antallet af personer ansat i stillinger, der kan klassificeres som ledende, i hvert fald steget med næsten 30 pct.

Men har vi overhovedet brug for så mange ledere? I alle facetter af livet viser langt de fleste mennesker ansvarlighed og evne til at tage styring. Eksempelvis når de køber bil og hus, omlægger lån, planlægger ferie eller agerer midt i en verdensomspændende epidemi. Men der er en tendens til, at i det øjeblik vi træder ind på arbejdspladsen, skal der en leder til at købe kuglepenne.

Når en virksomhed vokser og når en vis størrelse, er reaktionen ofte at centralisere og systematisere. Man fylder flere ledelseslag ind, der skal kontrollere og udstikke retninger. Men ledelseslagene fjerner samtidigt helhedsperspektivet fra den enkelte medarbejder og skaber distance mellem denne og kunden.

Kører man eksempelvis til det lokale autoværksted med tre mekanikere, vil man oftest have direkte dialog med mekanikeren, der reparerer din bil. Mekanikeren vil via den direkte dialog have forståelse for, såfremt du hurtigst muligt skal bruge bilen til at komme på arbejde og ordne indkøb, og mekanikeren bliver måske gerne en halv time længere for at få bilen klar inden weekend.

Har man derimod afleveret bilen hos et stort værksted med mange medarbejdere, møder man højst sandsynligt en koordinator, der sender din bil til mekanikeren, som blot får en bil ind, uden nogensinde at have talt med kunden. Endnu en bil i rækken, og mekanikeren kan dårligt vide, hvem der akut står og mangler sin bil, og hvem der alligevel er i sommerhus de næste par dage.

Hvad nu hvis man lod mekanikeren på det store værksted tage ansvar for hele processen, som man gør på det lille værksted? Da ville man se en positiv effekt for kunden, men også for mekanikeren, der vil se et større formål med sit arbejde.

Men lader dette sig gøre i en stor virksomhed med tusindvis af medarbejdere? Er folk i stand til at lede dem selv, og kan modellen virkelig skaleres? Og er det økonomisk rentabelt at prioritere kunder og kolleger lige så højt som omsætning? Ja, lyder det korte svar.

I Holland har sundhedsvirksomheden Buurtzorg givet magten til sine medarbejdere, så de ansatte hjemmehjælpere selv styrer deres kalender, indkøb og hvor lang tid, de bruger hos den enkelte borger. Det er nemlig hjemmehjælperen, der bedst ved, hvad der er brug for hos den enkelte borger - ikke et centraliseret kontor, der aldrig har skiftet en voksenble.

Buurtzorg er i dag tilstede i 25 lande, har over 10.000 ansatte med en markant høj medarbejdertilfredshed. De er blevet kåret til Hollands bedste arbejdsgiver fire år i streg, og har uden sammenligning den højeste kundetilfredshed i branchen. Buurtzorg har desuden sparet udgifter samtidig med at have øget produktiviteten efter at have indført modellen. Faktisk i en sådan grad at revisionshuset KPMG har analyseret, at det hollandske sundhedsvæsen kan spare 40 pct., hvis al pleje foregik efter den selvledende model.

Herhjemme har Ikast-Brande Kommune da også for nylig igangsat et initiativ i hjemmeplejen for at teste Buurtzorg-modellen, og det bliver spændende at følge forløbet i den kommende tid, da succes i Ikast-Brande forhåbentligt vil betyde et farvel til new public management på tværs af kommuner og regioner.

Personligt er jeg ikke i tvivl om, at modellen virker. Og hvordan kan jeg være så sikker på det? Fordi jeg kender modellen fra vores egen virksomhed, Daxiomatic, hvor vi igennem mange år har arbejdet som formålsdreven non-hierakisk organisation. Formelt er jeg adm. direktør, men i praksis ser jeg min rolle som vogteren af magtrummet, der sørger for, at ingen bestemmer over andre.

Daxiomatic er et konsulenthus specialiseret i ERP-systemet Dynamics AX, og som konsulenthus opererer vi i en branche, der styrer efter vækstmål, salgsbudgetter og faktureringsgrader. Hos Daxiomatic har vi ingen af delene, ligesom vi ingen chefer har på vores tre kontorer. Alle kolleger leder dem selv og vælger frit, hvor, hvornår og på hvilke opgaver de vil arbejde. Vi har heller ingen sælgere, da vores specialister bedst ved, hvad der skaber værdi for kunderne, hvorimod en sælger ofte styrer efter KPI’er og bonusmål. Ligeledes står det alle vores kolleger frit for at investere i ny iPhone, computer eller deltagelse på et kursus - så længe kollegaen vurderer, at det skaber værdi for kunder, kolleger og virksomhed.

Og modellen virker. Foruden at ligge med helt i top blandt landets bedste arbejdspladser, tjener vi penge og leverer tocifret vækst år efter år - til trods for at vi på ingen måde styrer efter vækst, ingen sælgere har og konsekvent takker nej til opgaver, der ikke skaber værdi for kunderne.

Vi styrer derimod efter at skabe værdi for vores kunder samt have de dygtigste og gladeste kolleger i landet, og det smitter naturligvis af på både top- og bundlinje. Kunderne er jo skarpe og engagerede mennesker, der tydeligt mærker, hvis en ekstern konsulent er fagligt motiveret fremfor at styre efter stopur og bonusmål. Ligeledes er det nemmere at både tiltrække og holde på landets skarpeste hoveder, når de hver dag opfordres til at gøre det rigtige fremfor kortsigtet at styre efter profit.

Min påstand er kort og godt, at den formålsdrevne non-hierarkiske model gør sig gældende i stort set alle landets brancher, og at de færreste virksomheder vil have lyst til at konkurrere med en virksomhed, der oprigtigt vægter kunder og kolleger lige så højt som profit. Min påstand er kort og godt, at 90 pct. af landets virksomheder bør vende forretningen på hovedet.

BRANCHENYT
Læs også