Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Modig ledelse i en usikker tid: Tre topchefer deler deres recept

Som leder må man være klar til gribe en unik mulighed for at gentænke sin organisation.

Corona rammer verden

I løbet af de seneste måneder har økonomisk disruption af ukendte proportioner og social usikkerhed resulteret i et skarpere spotlight på både statsoverhoveder og erhvervsledere, mens de har navigeret igennem ’business unusual’. Her i Danmark går vi nu fra en periode med akut krisestyring til tilpasning og akklimatisering. Refleksion på ledergangene er derfor i fuld gang.

Tiden lige nu kræver mod – ægte mod til både at vise svaghed og acceptere usikkerhed, men også til at kunne tage lynhurtige beslutninger og vælge nye veje. Ledende virksomheder evaluerer samtidig, hvad der fremover skal til for at være en samfundsansvarlig og bæredygtig organisation.

I The Diversity Council, som er en strategisk alliance bestående af 19 af landets største virksomheder, har agilitet, samarbejde og formål længe været i fokus. I lyset af den globale krise spurgte jeg derfor et par af de danske topchefer i vores council, hvad der lige nu fylder mest hos dem som ledere, mens de styrer igennem de seismiske ændringer.

Kalibrering af ledelseskompasset

’Microsoft Teams’ har styrket mange virksomheder i denne tid, hvor virtuelt samarbejde har været en nødvendighed. Men hvordan har Microsoft’s CEO, Nana Bule selv navigeret gennem disse udfordrende tider?

»Synlighed, en klar retning og empati har være centrale ledelsesprincipper for mig i disse tider. Når man arbejder hjemme i længere perioder, kan man let føle sig en smule afkoblet og lede lidt efter den dybere mening med det hele. Derfor har det været essentielt for mig, at vi rykker tættere sammen på alle niveauer af organisationen samt øger frekvensen af fællesmøder og 1:1 møder for at have fingeren på pulsen og give den nødvendige guidance.«

»Ledelse gennem en krisetid medfører også en kalibrering af dit ledelseskompas. Når stormvejret rammer, er det eneste fokus at få skibet sikkert i havn. Derfra ændrer din rolle sig i takt med, at virksomheden kommer sig samtidig med, at man måske skal genopfinde sig selv og sin forretningsmodel.«

»Jeg har også fået udfordret mit organisatoriske tankesæt og fordomme gennem de seneste otte uger og er blevet mindet om det menneskelige potentiale. Mens nogle medarbejdere har kæmpet en smule, har vi set andre, som virkelig er steppet et gear op i forbindelse med krisen for at supportere vores kunder og vores samfund«.

Kaptajnen skal altid være på dækket

En af vores nyeste partnere i The Diversity Council er PensionDanmark, hvor CEO Torben Möger Pedersen også gerne deler sin personlige tilgang til krisestyring.

»Autenticitet, beslutningseffektivitet, fleksibilitet og empati er afgørende. Hvad enten solen skinner eller det stormer, er det vigtigt for medarbejderne at vide, hvor kaptajnen står og at den virtuelle dør er åben 24/7. Det er afgørende, at medarbejderne ved, at de bliver bakket op i de selvstændige beslutninger, som er nødvendige at træffe, når man ikke kan se hinanden i øjnene over skrivebordet. At de kender deres råderum – og at ledelsen virker nær, selvom afstanden fysisk er stor.«

Ifølge Torben Möger Pedersen handler kommunikation i utrygge tider ikke blot om at give faktuel viden, da det også har været essentielt for ham, at medarbejderne blev bekræftet i, at virksomhedens dna ikke ændres i krisetid. Målet er det samme.

»Mine råd til andre ledere er: gå forrest og vis vejen, kommuniker ofte, åbent og ærligt og hav respekt for, at medarbejderne reagerer meget forskelligt på situationen. Tag også ved lære af erfaringerne fra 2 måneder distancearbejde og find evt. en ny balance mellem at arbejde på kontoret og hjemmefra.«

Åbenhed og autenticitetsmarkører

KMPG har fulgt den seneste globale disruption meget nøje, for som CEO & Senior Partner Henrik R. Mulvad forklarer, at når ’business-as-we-know-it’ udfordres i så drastisk en grad, opstår der også en helt unik chance for modigt at udfordre den normale praksis.

»Som leder er det først og fremmest vigtigt at træde frem og kommunikere autentisk, når vi navigerer gennem en periode med betydelig usikkerhed. Du har sjældent svar på alting, men det er vigtigt at kommunikere åbent og empatisk samt forklare, at vi står sammen, hvordan du vil opnå overblik over situationen, og hvordan du arbejder på at træffe beslutninger.«

Han tilføjer, at ikke er muligt at skabe resultater som et team eller som kollega, hvis usikkerheden eller frygten for at mislykkes overvælder dig.

»Jeg kan godt lide at sige, at det ikke handler om at overleve i tider med stor usikkerhed, men at leve livet, selv når det kan være vanskeligt. Udfordringer og kriser åbner også op for nye måder at innovere, samarbejde og tænke på. Det har været fantastisk at opleve, hvordan vi på meget kort tid har formået at samarbejde fra distancen og udviklet nye services til vores kunder. I en usikker tid, er det essentielt at finde den rette balance mellem at udvise handlekraft og foretage de rette investeringer, og dermed stå stærkere på længere sigt, i stedet for blot at skære ned på omkostningerne«.

Krisen efterlader også optimisme

I min egen virksomhed, Above & Beyond, er alle vores diversitetsaktiviteter og erhvervstiltag 100 pct. på linje med FN’s verdensmål. Specielt mål nr. 5 (ligestilling mellem kønnene) og nr. 17 (partnerskab for handling) er grundfundamentet for alt vores arbejde. Men også i forbindelse med krisen er det kun igennem innovation, kulturel forståelse og samarbejde, vi vil kunne genoprette den globale økonomi samt bygge et bedre og mere ansvarligt verdenssamfund.

2020 er pludselig blevet året, hvor vi alle har en historisk chance for både at genoverveje hele vores forretningspraksis og vores ledelseskompetencer. Vi ved fra research, at mangfoldige teams resulterer i 11 x større innovation samt at disse teams træffer bedre beslutninger 87 pct. af tiden i forhold til teams uden diversitet. Så jeg vælger på trods af krisen at være optimist og tænke, at vi lige nu er på vej væk fra de alt for ofte ekskluderende tankegange og i stedet på vej ind i en mere inkluderende, mangfoldig og formålsrelateret forrentningsvirkelighed.

BRANCHENYT
Læs også