Serier

Efter nedlukningen: Vinderne bliver dem, der fanger den rigtige forandringsbølge

Ingen kender konsekvenserne af coronakrisen endnu. Men de virksomheder, der er forandringsparate, vil komme bedre ud af krisen.

Corona rammer verden

Coronapandemien har i de seneste to måneder forandret vores tilværelse gennemgribende – hvordan vi arbejder, hvordan vi handler, og vores sociale adfærd. I takt med vi vender tilbage til en mere normal hverdag, vil vi også på lange træk vende tilbage til vores tidligere vaner og adfærd (old normal), men nogle ændringer vil sætte sig (new normal).

Ingen ved endnu, hvilke tendenser der bider sig fast og bliver ’new normal’, men det betyder ikke, at man kan sætte sig og afvente udviklingen på direktionsgangene. Virksomhederne bliver nødt til at forholde sig til og reagere på udviklingen, på trods af usikkerheden. Vinderne efter coronaen bliver de virksomheder, som formår at forstå og fange de rigtige forandringsbølger.

Fokus i landets virksomheder er lige nu helt naturligt på at komme op i gear, passe på medarbejdernes sikkerhed og den første – vigtige – brandslukning. Men det er bydende nødvendigt, at virksomhederne forholder sig til, hvordan verden efter nedlukningen ser ud på lidt længere sigt. Konkret er der tre spørgsmål, som virksomhederne bør stille sig selv:

  1. Hvilke forandringer er der, og hvilke, tror vi, kommer til at påvirke os mest?
  2. Hvad kan vi gøre for at håndtere forandringerne?
  3. Hvordan får vi reageret nu?

Det første punkt er på sin vis et servicetjek af strategien, det andet er en opdateret post-coronastrategi, og det tredje handler om implementering. Forandringer manifesterer sig hurtigere, end man tror, så det bør ikke være en tremåneders strategiperiode, virksomhederne kaster sig ud i. Kortere tid kan og skal gøre det.

Men hvordan får man hånd om forandringerne i et corona-hav fuldt af bølger? Hvilke bølger, der er vigtigst, vil variere med branche og virksomhed. En måde at få et overblik er at tage afsæt i de megatendenser, som under alle omstændigheder vil præge udviklingen de kommende år og sætte corona og kerneforretningen ind i den ramme:

  • Demografi: Den vestlige verden bliver ældre, og coronaen påvirker de ældre markant. Mange ældre vil, indtil der er udviklet en vaccine, skulle tage særlige forholdsregler – det påvirker måden, de handler på, deres sociale liv, og deres fysiske og psykiske velbefindende. Hvordan positionerer virksomheder med en stor andel af ældre kunder sig til tiden efter corona?
  • Klimaforandringer: Opgaven med at omstille vores samfund består, også efter corona, men betyder coronakrisen, at klimaindsatsen bliver sat på vågeblus, eller vil finansieringen af genopretningen få et grønt aftryk og dermed booste grønne initiativer? Den nye boligaftale er et eksempel på, hvordan økonomisk genopretning fusioneres med klimaindsatsen – med stor betydning for både byggeriet og klimavenlige løsninger.
  • Teknologi: Teknologi var også før corona en drivende kraft i løsningen af samfundets udfordringer, og coronaen har sat yderligere skub i nogle tech-tendenser. Langt flere danskere har fået en digital opgradering. Onlinehandel og virtuelle møder/undervisninger er de oplagte eksempler. Men mere betydningsfuld er måske den bredere sociale accept af brugen af data og teknologi, også inden for sundhedssektoren. F.eks. er Tyskland gået langt i brugen af digital overvågning i kampen mod coronaen.

  • Urbanisering: Hvordan påvirker coronaen urbaniseringsgraden? Det gør den måske heller ikke på kort sigt, men den kan få stor betydning for mobiliteten og dermed urbaniseringen. Tag nu f.eks. hjemmearbejdspladser, som har fået et uset gennembrud. Efter coronaen vil den daglige pendling på små 50 minutter stå som flammende spildtid for mange, og hvad med virksomhederne? Skal alle 1.000 medarbejdere hver dag tvinges ind på de kvadratmetermæssigt dyreste adresser i f.eks. København K, hvis et kontorhotel uden for København er en ligeså velfungerende og billigere løsning? En sådan trend vil sprede sig som ringe i vandet med konsekvenser for alt fra erhvervsudlejning til 7-Eleven på stationerne.
  • Sociokulturelle: To måneder i delvis isolation påvirker vores sociale liv på mange, mange måder. Og grundlæggende har langt de fleste vel en længsel efter at vende tilbage til tiden før corona, men der kan gå en rum tid, før vores sociale liv bliver helt som før coronaen. Derfor kan tryghed meget vel blive den centrale sociale tendens efter coronaen. Tryghed bliver for virksomhederne den betydeligste license to operate – eller mere konkret, hvordan får man kunderne til at føle sig sikre, når de handler ind, går på restaurant, besøger Tivoli eller Lalandia? Og den anden side af tryghedsmønten for virksomhederne er selvfølgelig medarbejdernes tryghed, ikke kun i forhold til de fysiske foranstaltninger som afspritning og afstand på arbejdspladsen, men i lige så høj grad det mentale. Hvad betyder coronaen for den mentale tryghed for de ca. 25 pct. af befolkningen, som allerede inden coronaen havde et for højt stressniveau?

Coronaens konsekvenser er mange og svære at spå om, men virksomhederne bliver nødt til at tage udfordringen op, hvis det skal være dem og ikke konkurrenterne, som fanger forandringsbølgerne rigtigt og får vendt coronaen til muligheder i stedet for krise.

BRANCHENYT
Læs også