Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

De fleste boligejere vil slippe nådigt gennem coronakrisen

Både folk der skal sælge og købe bolig, spørger sig selv, hvad coronakrisen vil betyde for deres situation.

Corona rammer verden

Selvom coronakrisen har sendt verdensøkonomien ud på en helt stor rutsjebanetur, ser det indtil videre ud til, at boligmarkedet ikke vil blive tilsvarende hårdt ramt. Men uanset hvordan man vender og drejer det, vil det få konsekvenser for de danske boligejere.

Det helt store spørgsmål, som mange boligkøbere og sælgere nok spørger sig selv om, er, hvad det vil betyde for lige nøjagtig deres situation.

Regeringen er forholdsvis optimistisk og forventer et fald på 4 pct. i år, mens de økonomiske vismænd er mere pessimistiske og forudsiger et prisfald i niveauet 8-11 pct.

Det er svært at sige noget generelt om huspriser på tværs af Danmark, men lad mig give et eksempel. Et parcelhus på 150 kvm. kostede i gennemsnit 2,1 mio. kr. ved udgangen af 2019. Hvis vi omsætter regeringens og vismændenes forventninger til fald i kroner og ører for den enkelte boligejere, bliver resultatet som vist i tabellen.

Holder regeringens skøn om et prisfald på 4 pct., svarer det til et fald på 85.000 kr. for et hus til 2,1 mio. kr. Dermed vil priserne falde til niveauet fra første kvartal 2018. Der er således tale om to års prisstigninger, som vil gå tabt. Får vismændene derimod ret i deres mere pessimistiske forudsigelse, vil boligpriserne falde til det niveau, de havde for tre til tre et halvt år siden.

Som altid med gennemsnitstal vil den enkelte boligejer opleve større eller mindre tab, ligesom der givetvis vil være regionale forskelle i prisudviklingen. Men med udsigt til et stort fald i den økonomiske aktivitet og deraf stigning i arbejdsløsheden vil et prisfald på 4 pct. være en lav pris for boligmarkedet.

Hvis boligpriserne falder, er det de sælgere, som forlader ejerboligmarkedet, som bliver hårdest ramt. De får simpelthen færre penge med, når ejerboligen sælges, og de flytter til en lejebolig eller andelsbolig. Tilsvarende er vinderne dem, der flytter den modsatte vej fra en lejebolig til en ejerbolig.

Sælger du en ejerbolig og køber en anden ejerbolig, vil du stadig få færre penge med fra salget, men du vil også skulle betale mindre for den nye bolig, selv om det aldrig vil gå lige op for den enkelte boligkøber/-sælger.

For langt de fleste boligejere vil coronakrisen ikke sætte nævneværdige spor i boligøkonomien, da de vil blive boende i deres nuværende bolig i mange år fremover, og dermed vil den tabte gevinst sagtens kunne indhentes de kommende år.

Det skal også medregnes, at det danske boligmarked er sundt og i balance. Vi befinder os dermed et helt andet og langt bedre sted end i årene op til finanskrisen, hvor der sprang en boble, der afslørede et usundt boligmarked.

Udviklingen på boligmarkedet har selvsagt stor interesse for boligejere og for dem, som ønsker at komme ind på boligmarkedet. Men det har også stor samfundsøkonomisk interesse. For vores lyst til at bruge penge afhænger af, hvor rige vi føler os.

Hvis boligpriserne falder, og det bliver sværere at sælge boliger, bliver vi mere forsigtige og mere tilbøjelige til at beholde dankortet i pungen. Vi sparer med andre ord mere op, og det vil få samfundsøkonomisk konsekvenser i en situation, hvor der er behov for alle de stimuli, økonomien kan få. En eventuel økonomisk nedgang vil altså kun blive forstærket af et boligmarked på retur.

Der er derfor al mulig god grund til at holde øje med boligmarkedet den kommende tid ud fra en privatøkonomisk interesse - men så sandelig også ud fra en nationaløkonomisk interesse.

BRANCHENYT
Læs også