Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Stop idiotien: Verden har brug for en ny type data

Det er idioti at indsamle data og træffe beslutninger, der skal bringe virksomheder tættere på deres kunder, uden at kende til de erfaringer, medarbejderne allerede har med kunderne.

Pia Lauritzen, ph.d. og metodeansvarlig i Qvest.io

Alle er enige om, at corona har gjort virksomheder og samfund mere digitale. Topledere står i kø for at fortælle, at deres virksomheder på få måneder er nået længere med deres digitaliseringsplaner, end de havde forventet at nå på tre-fem år.

Og virtuelle lægekonsultationer er blot ét blandt mange eksempler på, at kontakten mellem samfundsinstitutioner og borgere er blevet mere digital.

Det er ikke mærkeligt - når vi ikke kan mødes fysisk, er vi afhængige af digitale platforme som Teams og Zoom for at kunne koordinere og planlægge.

Og der er ikke noget udbydere af digitale platforme elsker mere end afhængighed.

Som ejer af en softwarevirksomhed kan jeg afsløre, at det er noget af det første potentielle investorer spørger om: Er brugerne afhængige af jeres platform - og hvis ikke, hvad kan vi gøre for, at de bliver det?

Før corona havde Microsoft svært ved at gøre deres brugere afhængige af Teams. I årevis har jeg hørt ledere tale om, at de på trods af store investeringer ikke kunne få deres medarbejdere til at bruge platformen.

Men så kom corona. Og som med et trylleslag er danske virksomheder nu digitaliseret.

Det øverste punkt på topledernes 2024 strategi er dermed tjekket af, og de har nu kastet sig over det andet: Hvordan bliver vi mere datadrevne?

Men her vil jeg bede dig, kære læser, om at stoppe op.

Stop.

Holdt.

Tænk ikke videre over dette spørgsmål, før du har stillet dig selv et andet og meget vigtigere spørgsmål, nemlig:

Hvor skal den data, vi indsamler, drive os hen?

At være datadrevet vil sige, at vi baserer vores beslutninger på data - eller som Deloitte for nyligt har formuleret det:

“Ledere bør droppe alle forestillinger om instinkt-baserede beslutninger og omlægge tankesættet og det kulturelle DNA i deres organisationer til at være datadrevet.”

Problemet er, at data ikke kan fortælle os, hvad vi skal bruge data til at træffe beslutninger om. Er det vigtigste lige nu at blive klogere på markedet, vores kunders adfærd, vores konkurrenter eller vores rolle i forhold til at realisere FN’s 17 verdensmål?

Inden vi begynder at indsamle data, skal vi kunne svare på disse spørgsmål, og det kræver ifølge Attila Marton, som er associate professor ved Institut for digitalisering på CBS, at vi har en strategi - eller som man siger på Sydsjælland, hvor jeg er vokset op: At vi ved, hvad vi har gang i.

Og det gør mange topledere ikke.

Med op til titusindvis af ansatte fordelt på forskellige lokationer forskellige steder i verden er det umuligt for topledere at vide, hvad der rører sig i deres organisationer og dermed også, hvor deres virksomheder er - og bør være - på vej hen.

Svaret på, hvad vi skal bruge data til, afhænger af det forhold, der er mellem den enkelte virksomhed, dennes kunder og den rolle, virksomheden spiller i verden. Og dette forhold er drevet af, om ikke instinkt-baserede beslutninger, så en hel masse erfaringer og interaktioner mellem medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere.

Tankesættet og det kulturelle DNA i en organisation er baseret på disse erfaringer og interaktioner, så i stedet for at betragte det som noget, der står i modsætning til at være datadrevet, bør ledere bruge den praksisnære viden, der lever i deres organisationer til at udforme og løbende udvikle virksomhedens (data)strategi.

Vi har ikke brug for mere data. Vi har brug for bedre data.

Eller sagt på en anden måde: At indsamle data og træffe beslutninger, der skal bringe virksomheder tættere på deres kunder uden at kende til de erfaringer, medarbejderne allerede har med kunderne er idioti.

Og derfor har ledere brug for en ny type data, der kaster lys over:

  • Hvad medarbejderne taler med hinanden om
  • Hvad medarbejderne ikke taler med hinanden om (blinde vinkler)
  • Uformelle netværk og interaktioner på tværs af funktioner, siloer og lokationer
  • Hvilke indsatser der er afgørende for om medarbejderne kan eksekvere effektivt og i overensstemmelse med virksomhedens strategiske retning

For at få adgang til denne data er lederne afhængige af digitale platforme, der ikke gør medarbejderne afhængige, men sætter dem fri - til at dele deres erfaringer og til sammen at løse de problemer, der er vigtigst i den sammenhæng, de er en del af.

Vi har ikke brug for mere data. Vi har brug for bedre data.

Pia Lauritzen

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.