Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Krisen er en historisk katalysator for nytænkning og grøn omstilling

Lige nu raser coronakrisen som en global og ukontrolleret steppebrand, der påvirker brancher og virksomheder i en sådan grad, at flere lande for første gang i mange år ligefrem oplever recession, ekstrem ledighed og massekonkurser. Men kriser er også en historisk katalysator for innovation og fremtidens vækstgiganter.

Corona rammer verden

Set i et historisk perspektiv har kriserne vist, at det netop er her, vi ser frøene til fremtidens næste store og nytænkende virksomheder. Efter seneste finanskrise var det virksomheder som Uber, AirBnB, Instagram og Slack, der så dagens lys og lynhurtigt voksede sig til globale succeser. Virksomheder, der med nye forretningsmodeller, kundetilgange og løsninger for alvor rystede de etablerede brancher samtidig med, at de på ingen tid vandt millioner af kunder over.

Nu står vi midt i endnu en krise. En krise som kom meget uventet og har født nye buzzwords som ”new normal”, fordi det er gået op for os, at det 21. århundredes udfordringer kræver et nyt mindset og systemisk innovation. Men hvad betyder det i praksis?

Coronakrisen har i lille skala givet os en smagsprøve på, hvad der venter os med en måske kommende recession og ikke mindst klimakrisen. Det er derfor afgørende, at vi ikke sænker farten i forhold til at skabe en bæredygtig verden.

Heldigvis hænger tingene sammen. For den modstandsdygtighed vi skal skabe fra vores forsynings- og supply chains til forretningskanaler og modeller, kræver, at vi ændrer vores tunnelsyn og skifter mindset fra kortsigtet til langsigtet, fra silotænkning til værdikæder og fra homogenitet til diversitet. Vi har ikke råd til at møde klimakrisen lige så uforberedt, som vi mødte covid-19, og de tre elementer blev netop et symptom på det tunneltrauma, vi har oplevet de seneste måneder.

Alene i USA er arbejdsløsheden steget fra omkring 4 pct. i februar til 14,7 pct. i april, og landet har dermed over 40 mio. arbejdsløse, hvoraf de 35 mio. er kommet på bare én måned. Og i Europa forventer man på trods af massive hjælpepakker og støtteordninger i de forskellige lande, at antallet af konkurser vil stige med 19 pct. på meget kort tid. Heraf 4.200 konkurser alene i Danmark.

Tal, der er med til at få IMF til at forudse en negativ global vækst på -3 pct., hvilket er et voldsomt højt tal. Til sammenligning faldt den globale vækst under finanskrisen, der endte i 2009, blot med 0,1 pct.

Verdens udfordringer som vækstmotor

Der er på global skala allokeret mere end 10 billioner dollars i stimuluspakker alene de første par måneder under coronakrisen, en acceleration af investeringer og et mindset, der kan inspirere os til at nå vores klimamål. Morgan Stanley har analyseret, at det vil koste 50 billioner dollar frem til 2050 at standse den globale opvarmning og reducere netto-kulstofemissioner til nul. Det kræver med andre ord ”blot” en femdobling af de investeringer, vi har set de seneste to måneder, fordelt på de næste 30 år.

Det økonomiske ansvar, alverdens regeringer har udvist de seneste måneder, kan blive broen til at løse klimakrisen. Flere end 200 økonomer og økonomiske embedsmænd, har påpeget, at ”grønne” genopretningsforanstaltninger klarer sig lige så godt økonomisk, som stimuli-indsprøjtninger i ”business as usual”, og at investeringer i energiteknologi, skaber fem flere job pr. million dollar end investeringer brugt på fossile brændstoffer. Så der er god fornuft i at investere i bæredygtige løsninger.

Og innovationen er også til stede på det her område. Vi ser lige nu en stigning i antallet af nystartede impact-virksomheder, som er kendetegnet ved at de skaber forretning på at løse nogle af verdens store problemer. Lige nu er der registreret over 450 dygtige nordiske impact-virksomheder, der konkurrerer om at blive fremtidens store vækstvindere.

Det er ikke kun den nye generation af impact-virksomheder, der tænker langsigtet. Vi ser også en adfærdsændring blandt de helt store virksomheder. 200 direktører fra bl.a. Apple, Pepsi og Walmart har underskrevet et manifest, hvor de redefinerede deres virksomheders rolle til at handle om langt mere end rene stakeholderinteresser. Det er disse små men vigtige skridt, der bliver afgørende for at ændre adfærd fra ord til handling.

Lighed er en forudsætning for vækst og innovation

Da de forfærdelige billeder af George Floyds død under en politianholdelse spredte sig i hele verden, var der naturligvis mange virksomheder, der straks lagde afstand til, hvad de så. Nogle ved at lave sort skærm og vise støtte på deres hjemmesider, andre gennem pressemeddelelser og tweets.

Men der var også nogle, der gik skridtet videre, og brugte det til at kigge indad og starte en reel forandring i deres virksomhed. Michael Dell brugte f.eks. anledningen til at bede medarbejderne i Dell om input til, hvordan de kunne forandre virksomheden, så de internt fik skabt mere lighed og diversitet i selskabet. I England har 200 direktører underskrevet et fælles brev, hvor de har lovet at ændre uligheden i deres egne brancher og virksomheder.

Kilden til ny vækst, distribueret velstand og et bæredygtigt 21. århundrede, skal findes i det ”new normal”, vi og vores omverden er ved at skabe.

Spørgsmålet er, hvor langt vi skal gå, før det bliver for pinligt ikke at påtage sig et ”new normal”-mindset. At turde gøre en reel forskel. Tallene taler sit eget tydelige sprog. Det er ikke kun investeringer i grønne løsninger, der er en god forretning. Diversitet er også en evident kilde til bedre forretningsresultater. Favner din virksomhed diversitet, har du 35 pct. større chance for bedre finansielle resultater, og 19 pct. bedre omsætning, hvis du har diversitet i din ledelse, da det skaber mere innovation.

FN’s 17 verdensmål symboliserer den holistiske transformation, der skal sikre, at vi kan leve i en bæredygtig verden, hvor menneskes velstand og velbefindende balanceres. Den forandringsvillighed og kreativitet, vi har oplevet ovenpå den massive coronakrise, giver samtidig håb om, at vi er i stand til at erstatte vores inkrementelle vanetænkning med en radikal adfærdsændring. Kilden til ny vækst, distribueret velstand og et bæredygtigt 21. århundrede, skal findes i det ”new normal”, vi og vores omverden er ved at skabe.

BRANCHENYT
Læs også