Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Flere biler på vejene: Vækst i e-handel sætter miljøet under pres

Nethandel skal tænkes markant anderledes end i den nutidige version 1.0, som er mest udbredt i dag: At placere et kæmpe lager på en pløjemark og så køre lastbiler ud til hver enkelt kunde derfra. Vi har brug for klimainnovation i e-handel – for ellers bliver miljøet taberen i kampen om ordrerne.

Corona rammer verden

Coronakrisen har for alvor sat fokus på nethandel. Onlinebutikker på stribe melder om flerdobling i salget, men også om problemer med at sikre levering. Derudover spørger mange detailbutikker sig selv om, hvordan de undgår at dreje nøglen om med den stigende onlinehandel.

Den fysiske dagligvarehandel klarer sig dog stadig godt. Vi oplever, at kunderne gerne vil handle fødevarer i deres lokale butik – selvom vi også ser en flerdobling i onlinesalget af dagligvarer.

Men særligt inden for andre kategorier end fødevarer er den fysiske detailbranche kraftigt udfordret. Se bare på USA, hvor langt størstedelen af landets cirka 1400 enorme indkøbscentre – de såkaldte malls – allerede inden coronakrisen oplevede tilbagegang. Flere hundrede malls spås nu at lukke. Handlen er for alvor flyttet til nettet. Det er ikke nyt – men udviklingen er accelereret.

Set fra et forbrugersynspunkt er digitalisering og nethandel en fantastisk demokratisering af valgmuligheder. Tænk engang: I en ikke så fjern fortid anede jeg f.eks. ikke, om prisen på f.eks. et køleskab eller et par sko var rimelig. Det var noget nært umuligt at sammenligne på tværs.

Men e-handelsmedaljen har en bagside – og en slagside. World Economic Forum udgav i januar en rapport, der måske blev glemt lidt midt i coronakrisen. Det er skræmmende læsning. Rapporten kigger udelukkende på verdens 100 største byer. Og her er konklusionen blandt andet, at i 2030 vil udledninger fra ”last mile”-leveringer – det vil sige sidste kørsel ud til kunden – stige med mere end 30 procent. Derudover vil trafikken på grund af nethandel stige med 21 procent, hvilket vil skabe yderligere trængsel og dermed en gennemsnitlig øget transporttid på 11 minutter pr. borger!

I disse år bliver der talt højt og meget om mere klimavenlige løsninger for nethandel: Pakkeshops, el- og brintdrevne lastbiler, samlede pakker fra flere leverandører, mere miljøvenlig emballage – og så videre. Men virkeligheden er, at trafikken på vejene stiger. Nethandlen stiger, og den bliver næsten udelukkende kun bragt ud med helt traditionelle diesel- og benzinbiler. Og 2030 er lige om lidt.

Der findes allerede i dag flere løsninger, der kan bringes i spil. Jeg skal ikke påstå, at vores egen deleøkonomiske løsning, hvor kunder handler for kunder, er den eneste saliggørende. Men den er et bud på mere bæredygtig e-handel. Vi blev selv meget forbavsede, da det gik op for os, at ca. 60 pct. af kunde-til-kundeleverancerne fra den lokale Rema 1000 foregik til fods og 30 pct. med cykel. Det viser at lokal nethandel virker. Det virker så godt, at kunderne, selv under en af de største kriser i nyere tid, leverede til hinanden på få timer. Det er meget tankevækkende, at den gode gamle rugbrødsmotor samt socialt engagement og hjælpsomhed i lokalsamfundene kan være en af løsningerne til en mere bæredygtig e-handel.

Coronakrisen har vist, at nethandel for mange kan være et nødvendigt supplement til at handle i den fysiske butik. Men samtidig bør den stigende nethandel give anledning til at se på de digitale forretningsmodeller i et nyt og mere klimavenligt lys.

Vi skal bringe de muligheder i spil, som digitaliseringen allerede rummer i dag, så Danmark efter coronakrisen kan blive frontløber og vise, hvordan nethandel og klimaet ikke nødvendigvis er hinandens modsætninger.

For de digitale muligheder er fantastiske – og dem skal vi udnytte. Men de skal udnyttes klogt og med omtanke for både klimaet og lokale fællesskaber. Vi har nemlig brug for en verden i balance.

BRANCHENYT
Læs også