Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Uomgængelige klimakrav på vej til virksomhederne

Det har været (for) nemt at være klimavenlig virksomhed i Danmark i mange år. Underskrev man internationale hensigtserklæringer, købte man lidt klimakreditter eller leverede man f.eks. sine varer i elbil, var man næsten per definition klimavenlig. Men verden ser nu helt anderledes ud og det er kritisk, at virksomheder tager højde for nødvendige og indgribende klimatiltag, der vil komme fra politisk hånd.

Målet om at holde os inden for 1,5 graders temperaturstigning synes at være tabt på gulvet, og 2,7-3,5 graders stigning ved udgangen af dette århundrede er i dag et realistisk scenarie. Sådan lyder fremskrivningen baseret på både det Internationale Energiagenturs (IEA) analyser og de indrapporterede nationale klimamålsætninger fra de 195 lande, der er med i Paris-aftalen. Men en stigning på omkring 3 grader vil på alle måder være katastrofal og betyde en radikalt forandret civilisation med voldsomme økonomiske og sociale konsekvenser, tab af velfærd og optrapning af konflikter.

Nødvendigheden af - og behovet for - at undgå dette ødelæggende scenarie vil gå op for verdens regeringer inden for de næste få år. Det vil tvinge dem til at accelerere klimatiltag og -regulering betydeligt for drastisk at mindske CO2-udledningen.

Derfor vil øget og stram regulering, som f.eks. en global CO2-skat inden for få år blive en realitet for virksomhederne. Det internationale projekt “Inevitable Policy Response” (IPR), som er søsat af ”Principles for Responsible Investments”, peger netop også på det “uomgængelige” i, at øget regulering vil blive en realitet.

Konkret forudser IPR, at kommende global lovgivning f.eks vil betyde, at olieforbruget skal toppe i 2026-28, termisk kul være totalt stoppet i 2040, 50 pct. af al elektricitet skabt af vedvarende energi i 2030, udskiftning af al transport til elektrificeret sket inden for 20 år, og forbud mod afskovning alle steder i 2030.

“Bæredygtighed 2.0” er således at handle proaktivt på klimadagsordenen. Hvis ikke, risikerer virksomhederne at tabe værdi og vil dermed udgøre en risiko i investorernes porteføljer de kommende år.

IPR advarer også om, at dette scenarie ikke i tilstrækkelig grad er gået op for markedets aktører, der dermed sidder på en sprængfarlig klimabombe, som betyder enorme risici for hele samfundet.

Trods store klimambitioner er Danmark ikke undtaget, når det kommer til manglende klimahandling fra politisk hånd. Stort set alle førende eksperter i Danmark - heriblandt Klimarådet - har anbefalet en CO2-skat. Denne blev dog under stor kritik taget af bordet af klimaministeren, støttet af Dansk Industri, som et af de virkemidler, der skal få Danmark i mål med 70 pct. reduktion i 2030.

Selvom mange gode initiativer er fremlagt, såsom energi-øer, en power-to-x fabrik, forskning i CO2-fangst og -lagring, er skrappere regulering uomgængeligt - også for Danmark og danske virksomheder. IPR advarer således også om, at jo længere politikerne venter “desto mere uordnet, disruptiv og abrupt vil denne lovgivning uomgængeligt blive”.

Disse trends og udmeldinger kombineret med en tiltagende ændret adfærd fra investorer og forbrugere vil definere bæredygtighedsagendaen de kommende år. Spørgsmålet er, om virksomhederne forstår at agere i tide.

Der er i dag en lang række virksomheder, som har taget klimadagsordenen til sig. Og tilslutter sig ambitiøse reduktionsmål: Ørsted er i dag tæt på CO2-neutrale og har en ambition om at reducere med 50 pct. inden 2032 sammenlignet med 2018 i hele værdikædens samlede aftryk.

Carlsberg går efter 100 pct. reduktioner i direkte og indirekte emissioner. Begge virksomheder har ligesom for eksempel Lundbeck, Grundfos, Danfoss og Novozymes forpligtet sig til “Science Based Targets” og lever dermed op til Paris-aftalens målsætninger. Andre virksomheder som Novozymes og Danfoss har indført en intern CO2-prissætning, der foregriber regulering på området.

Mens vi venter på, at politikerne for alvor påbegynder klimasikringen af markederne ved at indføre tidssvarende regulering, fremskynde elektrificeringen af samfundet, støtte nødvendige innovationer og droppe fremtidig olieudvinding i Nordsøen, bør virksomhederne fremtidssikre sig selv for at udfylde det politiske vakuum. “Bæredygtighed 2.0” er således at handle proaktivt på klimadagsordenen. Hvis ikke, risikerer virksomhederne at tabe værdi og vil dermed udgøre en risiko i investorernes porteføljer de kommende år.

I Danmark er der ved at være politisk momentum selv fra de klassiske politiske institutioner, som når flere politiske partier og fagbevægelsen klogt erklærer deres støtte til en CO2-afgift. Det er klogt, fordi regulering er uomgængelig som følge af klimaforandringerne, og derfor skal staten, virksomhederne og samfundet forberede sig på denne realitet.

BRANCHENYT
Læs også