Risikostyring uden øje for klimaet er som at køre bil i blinde
Bæredygtighed betyder stadig mere i forhold til kritiske forretningsbeslutninger i de fleste virksomheder, når det gælder compliance og forretningsmuligheder. Men kun meget få forholder sig til de relaterede risici med åbne øjne.
I takt med erkendelsen af, at en grøn omstilling er bydende nødvendig, inddrager et stigende antal virksomheder klimaovervejelser i deres strategier. Der diskuteres løsninger til nedbringelse af CO2-emissioner, udvikles nye grønnere produkter og rapporteres i stigende grad om effekter af bæredygtighedstiltag, CO2 osv. Det er alt sammen rigtige tiltag – og nødvendigt.
Hvad de fleste virksomheder dog overser i dette arbejde, er risikovinklen. Forbavsende få virksomheder arbejder struktureret med og rapporterer om de finansielle risici forbundet med forskellige fremtidsscenarier for klimaet.
Hvor mange topledere kan reelt svare på, hvad det betyder for deres virksomhed i kr/øre, hvis verden når i mål med Paris-aftalen og begrænser temperaturstigningen til et 1,5-2 graders scenarie? Eller hvis vi fortsætter den nuværende alt for langsomme omstilling og ender i et skrækscenarie på 3-4 grader?
I begge scenarier vil finansielle implikationer være en realitet for langt de fleste virksomheder. Virksomheder bør derfor stille sig selv spørgsmålet, hvordan deres virkelighed ser ud i disse scenarier? Vil der fortsat være adgang til alle nødvendige råvarer? Kan disse råvarer fortsat indkøbes samme steder eller skulle findes helt andre steder rent geografisk? Hvad vil de prismæssige implikationer være for råvarepriserne? Vil virksomhedens logistikkæder blive ramt? Og hvordan påvirkes virksomhedens kerneforretning og indtjening af ny grøn lovgivning som CO2-beskatning, forbud mod bestemte materialer, afgifter på afskaffelse af overproduktion, affald mv., som må ses som kommende uundgåelige politiske indgreb.
Vigtigheden af at kunne svare på disse spørgsmål og skabe transparens om den enkelte virksomheds eksponering til og modstandsdygtighed overfor fremtidige klimarelaterede risici vinder i hastigt tempo indpas blandt forskellige stakeholders. Særligt ses et eskalerende pres fra investorer, der stiller stadig større krav til transparens og struktureret rapportering af klimarisici.
Et værktøj, som udspringer af behovet for adressering af fremtidige klimarelaterede risici (og muligheder) og de dertil relaterede finansielle implikationer, er rapporteringsmetoden med det ikke helt mundrette navn Taskforce on Climate-related Financial Disclosures (TCFD). Hvor rapportering på bæredygtighed oftest er bagudrettet og belyser hvordan virksomheden påvirker miljøet, fokuserer TCFD på, hvordan klimaforandringer fremadrettet vil påvirke den enkelte virksomhed. Og hvad dette betyder i for virksomheden i finansiel forstand.
I spidsen for TCFD står bl.a. Michael Bloomberg, og organisationen har i dag opbakning fra 340 investorer med 34 billioner USD under forvaltning - inklusive Larry Fink fra verdens største kapitalforvalter, BlackRock. Samtidig peger flere indikatorer i retning af, at TCFD kunne blive lovpligtig rapportering med 36 centralbanker/rådgivere og fem regeringer (Sverige, Frankrig, Belgien, Storbritannien og Canada) blandt deres støtter.
Manglende styr på klimarisici betyder allerede i dag dyrere og vanskeligere adgang til kapital for mange virksomheder, og dette vil kun blive mere udtalt i fremtiden
TCFD arbejder med to typer af risici relateret til klimaforandringer:
Fysiske faktorer: Hvordan ændrede vejrforhold skabt af klimaændringer, vil påvirke virksomheden. Både permanente (f.eks. højere temperaturer eller vandstande) og akutte (f.eks. tørke, skovbrande og storme).
Systemiske faktorer: Teknologisk udvikling, ændringer i markedet og efterspørgsel som følge af klimapåvirkninger og makroøkonomiske tiltag som lovændringer, reguleringer og skatter på f.eks CO2.
TCFD kan bruges som kickstarter for arbejdet med scenarieanalyser, udfordre eksisterende tænkning i organisationen og facilitere de første skridt frem mod struktureret risikostyring og rapportering relateret til klima. Manglende styr på klimarisici betyder allerede i dag dyrere og vanskeligere adgang til kapital for mange virksomheder, og dette vil kun blive mere udtalt i fremtiden - sandsynligvis som et decideret krav fra stakeholders.
Systematisk arbejde med klima som en væsentlig – og uundgåelig - risikofaktor er nødvendigt for at drive sin virksomhed med fornuft og økonomisk ansvarlighed ind i fremtiden. Så at ignorere klimaelementet i moderne risikostyring må forventes at koste dyre klip i kørekortet for dem, som fortsat kører videre med bind for øjnene.
Anna Søndergaard