Serier

Den favorable feriepenge-finte

Der er mange fordele ved at frigive de indefrosne feriepenge, mener to tidligere overvismænd.

Corona rammer verden

Efter nedlukningerne for at begrænse spredning af coronavirus er vi nu godt i gang med en genåbning af samfundet og dermed økonomien. Antallet af korttransaktioner, ledige stillinger og diverse tillidsindikatorer går fremad, og det er tydelige tegn på, at økonomien igen er på vej op i omdrejninger.

De massive hjælpepakker, som et enig folketing introducerede i løbet af corankrisens første del, har løst deres opgave med at holde hånden under økonomien for at forhindre massearbejdsløshed og omfattende konkurser.

I takt med at økonomien genåbnes, skal hjælpepakkerne udfases for at give plads til, at økonomiens traditionelle dynamikker kan virke. Politikerne har taget første skridt til dette med udfasningen af lønkompensationsordningen, der udløber ultimo august.

Der er stadig stor usikkerhed om de økonomiske fremtidsudsigter.

Der knytter sig en usikkerhed til en eventuel anden smittebølge, så længe der ikke findes en brugbar vaccine eller behandling og dermed eventuelle nye nedlukningsrunder.

En anden væsentlig usikkerhedsfaktor er den internationale økonomiske udvikling. Nylige prognoser fra både Verdensbanken og OECD tegner et relativt dystert billede.

Selvom det på nuværende tidspunkt er svært at lave præcise prognoser, så ligger det fast, at dansk økonomi er hårdt ramt. Et aktivitetsfald kan ikke undgås, og som en konsekvens heraf falder beskæftigelsen, og ledigheden stiger i forhold til situationen før coronakrisen.

Det rejser spørgsmålet om behovet for en aktiv økonomisk politik for at mindske nogle af de negative økonomiske konsekvenser.

Så mange feriepenge har du til gode

Din månedsløn før skat i hele kr.:
Programmering: Boy Repenning

Værktøjskassen består af ændringer i skatter eller afgifter – de finanspolitiske instrumenter - for at understøtte efterspørgslen og dermed den økonomiske aktivitet. Der er selvsagt mange konkrete muligheder, hvilket de mange forslag, der er bragt frem i debatten, vidner om.

For at prioritere mellem de forskellige forslag er det nyttigt at opstille nogle kriterier for den økonomiske politik. De inkluderer blandt andet: Hvor hurtigt kan instrumentet implementeres? Hvilke sektorer rammer det? Hvor kraftigt skal doseringen være? Og hvordan belastes de offentlige finanser?

Finanspolitiske initiativer skal afstemmes med udfasningen af hjælpepakkerne. Hjælpepakkerne har haft en midlertid, men vigtig funktion med at holde hånden under økonomien under nedlukningerne.

Pakkerne er passive og sætter ikke som sådan gang i den økonomiske aktivitet. Derfor skal pakkerne være midlertidige og udfases. I den proces kan der være behov for et mere aktivt fokus i form af finanspolitiske tiltag for at øge efterspørgsel og aktivitet.

Det taler for at have en finanspolitisk pakke klar til brug i takt med, at hjælpepakkerne udfases. Den præcise udfasning af alle hjælpepakkerne ligger endnu ikke fast, men aftalen for lønkompensation udløber efter sommerferien.

Et af hovedformålene for en aktiv finanspolitik er at undgå, at et økonomisk tilbageslag omsætter sig i en langvarig krise. Det taler for at knytte finanspolitiske initiativer direkte i halen på udfasningen af hjælpepakkerne.

Coronakrisen har ramt forskelligt på tværs af sektorerne i dansk økonomi. Det er vanskeligt at finde og anvende instrumenter, der meget præcist er målrettet de særlig ramte sektorer. Dette forstærkes af, at nogle brancher ganske vist er genåbnet, men er påvirket af fortsatte restriktionern, f.eks. afstandskrav.

Eventuelle branchespecifikke problemer løses ikke hensigtsmæssigt via de traditionelle finanspolitiske instrumenter.

En række prognoser peger på, at tilbageslaget bliver af samme størelsesorden som finanskrisen, måske større. Det vurderes at medføre et beskæftigelsesfald på ca. 70.000 personer i 2020.

Økonomien kan udvikle sig enten bedre eller dårligere, men på nuværende tidspunkt er det et godt bud på den økonomiske situation og dermed behovet for finanspolitisk stimulans. Det peger på et behov for et relativ stort indgreb.

Ekspansiv finanspolitik skal finansieres via de offentlige budgetter. Det økonomiske råderum udgør rammerne for at føre en sund økonomisk politik, og i mange år har finanspolitikken været styret ud fra mellemfristede finanspolitiske målsætninger.

En række reformer har medvirket til at sikre, at de offentlige finanser ikke sættes under pres af en ændret aldersmæssig sammensætning af befolkningen.

Denne politik giver i den aktuelle krisesituation nogle frihedsgrader. Noget af den er anvendt til at finansere de omfattende hjælpepakker, og der er også gode muligheder for at føre en aktiv finanspolitik for at øge aktivitet og beskæftigelse.

De offentlige finanser bliver hårdt ramt af krisen. Finansieringen af hjælpepakkerne og faldet i den økonomiske aktivitet forventes at lede til et underskud på de offentlige budgetter på 160 mia kr. i 2020.

Trods dette svimlende beløb er der ikke nogle finansieringsproblemer under den helt afgørende forudsætning, at dette er en midlertid situation. Men det betyder også, at de økonomisk politiske initiativer, der kan tages, kun kan være midlertidige. Permanente tiltag kræver permanent finansiering.

Det faktum, at der er krudt i krudtkammeret er ikke ensbetydende med, at det er et godt tidspunkt at fyre det af! Krudtet kan også gemmes og bruges senere. Der er ikke nogle gratis gaver til uddeling. Det er derfor nødvendigt at se fordelene ved givne tiltag i forhold til omkostninger.

Det gælder også forslaget om - helt eller delvist - at frigive de indefrosne feriepenge.

Hvis man vælger at udbetale feriepengene senere på året, kan det bidrage til at øge forbruget både før og efter udbetalingen. Hvis alle feriepengene udbetales, vil det give en betydelig saltvandsindsprøjtning til økonomien.

Derudover har forslaget den fordel, at det ikke direkte påvirker de offentlige finanser, og således efterlader frihedsgrader i finanspolitikken. En frigvelse af feriepenge er et klart signal om en engangseffekt, men omvendt kan det så også kun bruges en gang. Men meget taler alligevel for, at nu kan være det rigtige tidspunkt at frigive midlerne.

Den samfundsøkonomiske fordel ved at frigive disse midler er, at det også vil komme personer, der ikke har opsparet feriepenge, til gode. Det skyldes, at effekten af udbetalingen vil øge aktivteten i dansk økonomi og skabe arbejdspladser og dermed forbedre vilkårene for eksempelvis ledige, der søger efter job, og unge der færdiggør deres uddannelser, og skal finde fodfæste på arbejdsmarkedet.

Alt i alt er der således rigtig gode argumenter for at lade de indefrosne feriepenge - helt eller delvist - indgå i en finanspolitisk stimuleringspakke af dansk økonomi.

Faktisk kan det være, at dette tiltag er tilstrækkeligt til at få økonomien tilbage på sporet. Skulle det senere vise sig ikke at være tilfældet, kan yderligere tiltag overvejes.

BRANCHENYT
Læs også