Serier

Nu skal værdien af ”alternative investeringer” frem i lyset

Finanstilsynet vil gennemføre en ”undersøgelse af pensionssektorens løbende værdiansættelse af alternative investeringer”. Men når dagen er omme, kan ingen opgøre en retvisende værdi på illikvide investeringer på daglig basis, fordi vi ikke kan se kursen på en børs.

Corona rammer verden

Jeg har længe været skeptisk over for den måde, risikoen af ”alternative investeringer” anskues på, det vil sige: ejendomme, vindmøller, infrastrukturprojekter, kapitalfonde – alt muligt, som ikke er børsnoteret.

Lad mig slå fast: Jeg er for alle investeringerne – de giver mening fra et investorperspektiv. Jeg er dog skeptisk overfor, om de virkelig er uafhængige af udviklingen på aktiemarkedet, som mange tror. Ligeledes om de er mere stabile i værdi, eller at man kan få et bedre risikojusteret afkast end på børsnoterede investeringer.

Nu er der kommet et udspil fra Finanstilsynet, som tyder på, at jeg ikke er den eneste, der løfter et øjenbryn. Her midt under coronakrisen varsler Finanstilsynet nemlig, at det vil gennemføre en ”undersøgelse af pensionssektorens løbende værdiansættelse af alternative investeringer”.

Netop den løbende værdifastsættelse af den slags investeringer er en udfordring. For når dagen er omme, er der ingen, der kan opgøre en retvisende værdi på illikvide investeringer på dagsbasis, det er netop det, der ligger i ordet illikvid; vi kan ikke observere kursen på en børs og købe og sælge i løbet af kort tid.

Og det vil Finanstilsynet nu se på.

»Pensionsselskaberne skal i forbindelse med undersøgelsen redegøre for udviklingen i værdiansættelsen af deres alternative investeringer (…) I den forbindelse skal selskaberne bl.a. oplyse hvilke markedsdata, de har lagt til grund for værdiudviklingen, og hvordan de har taget højde for ændringer i risikobilledet i forbindelse med covid-19,« skriver tilsynet.

Men hvordan ved man, hvad en kontorejendom i Sydtyskland er værd lige nu – på et tidspunkt da millioner af mennesker har fået smag for hjemmearbejde, og behovet for kontorpladser er blevet mindre – hvem ved i hvor mange år frem?

Og hvordan opgør man den aktuelle værdi af en solcellepark i Spanien – på et tidspunkt, da de sydeuropæiske statsbudgetter er pressede, og risikoen for beskårede tilskudsordninger alt andet lige er steget?

Jeg tænker, at opfattelsen af, at alternative giver et stabilt afkast, kommer af, at man ikke rigtigt kan opgøre værdien fra dag til dag, eller bare fra måned til måned. Og så ser det roligt ud.

Der findes ikke et validt prisindeks for f.eks. erhvervsejendomme eller solcelleparker, der er ikke nok ensartede handler til at danne indekset. Selv hvis vi kan observere historiske værdiudsving, er det stadig ikke fyldestgørende for at vurdere risikoen på en sådan investering.

Hvis du ringede til din ejendomsmægler en gang om dagen i marts for at få en pris på din ejendom, ville du få forskellige svar, da aktiemarkedet svingede 5-10 procent om dagen. Og der var utvivlsomt dage, hvor der ikke var købere til din solcellepark. Skal man så bare bruge gårsdagens gæt på værdien som stedfortræder for dagens gæt? Eller et nul?

Der er ingen nemme svar. Men selv med gode svar på værdiudviklingen, fortæller det os ikke – i god tid – at vi lige pludselig har svært ved at leje hoteller og kontorejendomme ud. Min pointe er, at vi ikke bør opfatte manglende data (ingen købere!) som stabilitet. Vi bør investere med det perspektiv, at alternativer ikke nødvendigvis er mere stabile eller sikre – vi kan bare ikke observere udsvingene, og risikoen er ligeså uhåndgribelig som på aktier.

BRANCHENYT
Læs også