Serier

Investering i sort energi er ”risky business”

Aktier i energisektoren er steget mere end andre aktier de seneste tre måneder. Opportunistiske investorer er stormet ind i energiselskaber efter store fald. Det har været givtigt, men der er grund til stor varsomhed.

Corona rammer verden

I vækstkriser og perioder med voldsom markedsuro rammes dele af aktiemarkedet hårdere end andre. Nogle fordi de er stærkt afhængige af niveauet for den økonomiske aktivitet, andre fordi de er udsatte i forhold til netop de problemer, der er omdrejningspunkt i den aktuelle krise. Tele- og IT-selskaber efter dot.com-boblen og banker under finanskrisen er gode eksempler på det sidste.

Coronakrisen førte hurtigt til rejsebegrænsninger, hjemmearbejde og social immobilitet. Det medførte et enormt fald i persontransporten lokalt som internationalt. Dertil gik produktionen i store dele af verden i stå, så varetransporten blev ramt.

Samlet gav det anledning til et kollaps i efterspørgslen efter olie, der er det helt afgørende produkt for selskaber i energisektoren. At Saudi-Arabien, som netop havde mistet tålmodigheden over for samarbejdspartnere i oliekartellet OPEC, valgte at starte en priskrig, gjorde kun faldet endnu voldsommere.

Mens brede aktieindeks, som MSCI Verden, lå ca. 30 pct. under niveauet fra årets begyndelse i marts, da panikken var størst, havde selskaberne i energisektoren tabt næsten 60 pct. Aktiemarkedet er siden vendt rundt og er steget med raketfart, og set over de seneste måneder er energiaktier steget mere end 50 pct. og ca. dobbelt så meget som markedet. Opportunistiske investorer har budt de dele af markedet, der har haltet efter, kraftigt op. Der er dog på såvel kort som lang sigt en række forhold, der gør den strategi risikabel.

For det første var olieefterspørgslen fra marts til maj så ringe, at lagrene blev oversvømmet, og man skulle (kortvarigt) betale for at slippe af med olien. Olieefterspøgslen lå i april 25 pct. under normalen. Det affødte produktionsnedskæringer i OPEC (+Rusland), men de begrænser kun udbuddet med ca. 10 pct.

Spørgsmålet er endda, hvor længe enigheden rækker til at opretholde dem. Olielagrene er rekordstore, de stiger stadig, og det vil tage lang tid at nedbringe dem. Der er stadig enorm usikkerhed om væksten, og nye smitteudbrud kan forværre efterspørgslen igen. Ingen ved, hvornår vi igen kommer til at rejse som før, men få forventer på kort sigt, at rejser på tværs af kloden når samme omfang som før krisen. Australien har netop aflyst hovedparten af sine internationale flyafgange frem til oktober. Flyindustrien alene står for 8 pct. af verdens oliforbrug.

Hvem ved, hvor hurtigt verden formår at omstille sig i en grønnere retning? Men et skift mod andre energiformer er undervejs, og den transformation har stor politisk opbakning i det meste af verden

Olieinvesteringer har tidligere fungeret godt som værn mod geopolitisk uro. Men effekten er på det seneste blevet begrænset af nye spillere på oliemarkedet. Amerikansk skiferolie har gjort mellemøstlige uroligheder mindre centrale i et økonomisk perspektiv. Det er blevet mindre sandsynligt, at uro i Mellemøsten skaber så kraftige olieprisstigninger, at væksten lider slem skade. Derfor er energiaktier ikke lige så værdifulde som forsikring mod den slags uro.

Hvem ved, hvor hurtigt verden formår at omstille sig i en grønnere retning? Men et skift mod andre energiformer er undervejs, og den transformation har stor politisk opbakning i det meste af verden. Et lederskifte i USA kan måske endda få amerikanerne med.

Bevægelsen øger risikoen for, at olieselskaber ender med såkaldte ”stranded assets”. Aktiver med meget lang levetid som fe.eks. oliekoncessioner med relaterede milliardinvesteringer, hvis afkast begrænses af skift i efterspørgsel eller regulering. Det er en stor risiko i sektoren.

Den voksende samfundsmæssige anerkendelse af klimakrisen har også ledt til et skift i investorernes præferencer. Institutionelle investorer viser i stigende grad tilbageholdenhed over for (den sorte del af) energisektoren, da kunderne i stigende grad afkræver en grøn profil, også når det kommer til investeringsløsninger.

De omdømmemæssige risici ved at være eksponeret her mindsker generelt efterspørgslen efter olieaktier. Det kan selvfølgelig efterlade aktierne med et højere forventet afkast som kompensation for omdømmerisici i en ny ligevægt, men der står vi næppe endnu.

Der er altså både kortsigtede usikkerhedsmomenter og langsigtede risici, som gør det ekstraordinært risikabelt at jagte aktiekursstigninger i olieselskaberne, selvom de selv efter nogle gode måneder stadig ligger underdrejet i forhold til det resterende marked.

BRANCHENYT
Læs også