Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Lumsk virus skygger over nyheder om genrejsning

Nye nøgletal for bl.a. boligmarkedet, detailhandlen og erhvervstilliden tyder på, at vi allerede har lagt det værste bag os. Men der er alligevel grund til at være på vagt de kommende måneder, for covid-19 ér en lumsk sygdom.

Corona rammer verden

Sommerferien står igen for døren. Og denne gang efter det vel nok underligste halvår nogensinde i den nyere verdenshistorie, da udbruddet af coronavirus i den grad har ændret vores livsformer og samtidig sendt verdensøkonomien ud i en dyb krise.

Ja, det står faktisk så slemt til, at store internationale organisationer som OECD og IMF for nylig er kommet på banen med rene katastrofeprognoser. De spår således, at verdensøkonomien i år vil skrumpe med hele 5-6 pct. Det er voldsomt. Til sammenligning var nedgangen på blot 0,1 pct. under finanskrisen i 2008-09.

På den baggrund er det opmuntrende, at de seneste nøgletal for dansk økonomi tyder på, at vi allerede har lagt det værste bag os. Boligmarkedet klarer sig forbavsende godt, detailhandlen har vind i sejlene, antallet af personer på kompensationsordning er langt lavere, end det kunne frygtes, og erhvervstilliden er igen i solid fremgang omend fra et historisk lavt niveau.

Tilsvarende tikker der dagligt nyheder ind, som bekræfter, at også resten af verden er i gang med genrejsningen. Det sker overalt i takt med, at samfundene åbnes op efter måneders tvangslukning.

Men der er alligevel grund til at være på vagt over for udviklingen over de kommende måneder. For covid-19 ér en lumsk sygdom, og antallet af nye smittede fortsætter med at stige. Ja, faktisk har der aldrig været konstateret så mange nye tilfælde på en enkelt dag som nu i begyndelsen af juli. For tiden er bl.a. tre af de vigtige BRIK-lande, Brasilien, Rusland og Indien hårdt ramte, ligesom verdens førende økonomi, USA, har store problemer med at få virusset under kontrol.

Den gode nyhed er, at antallet af fatale tilfælde ikke vokser i samme tempo som selve sygdommen. Faktisk er det for tiden blot 1 pct. af alle syge, som er i en kritisk tilstand. Det er langt færre end i begyndelsen af pandemien. Udviklingen mindsker risikoen for sammenbrud i sundhedssektoren og dermed også risikoen for, at samfund igen må lukkes helt ned igen.

Hvis de dystre prognoser fra IMF og OECD går i opfyldelse, kan det nemlig ikke undgå at gøre ondt på dansk økonomi.

Det er en væsentlig årsag til, at de gode nyheder fra den økonomiske front dominerer de dårlige nyheder fra pandemien på de finansielle markeder, hvor det hjemlige eliteaktieindeks OMXC25 er snublende nær sit absolutte rekordniveau, som blev sat i februar.

Men er der da så slet ingen grund til bekymring for tiden? Jo, bestemt. Kulturinstitutioner, offentlig transport, hoteller, turisme og luftfart befinder sig på meget dybt vand. Og så må vi heller ikke glemme truslen mod de vigtige eksporterhverv. Hvis de dystre prognoser fra IMF og OECD går i opfyldelse, kan det nemlig ikke undgå at gøre ondt på dansk økonomi. For eksporterhvervene beskæftiger flere end 800.000 personer herhjemme. Og selvom dansk eksport klarer sig bedre end så mange andre landes, vil en så alvorlig nedgang i verdenshandlen, som vi konstaterer for tiden, slå mange virksomheder hjem som var de brikker i et spil ludo.

Også på længere sigt vil coronakrisen føre til nye udfordringer. Som en lille åben økonomi har Danmark nydt ekstra godt af de seneste årtiers globalisering. Virksomhederne har i stigende udstrækning kunnet opdyrke nye eksportmarkeder, investeret i produktion i andre lande og taget del i de globale værdikæder. Pensionskasser og private investorer har fået muligheder for at investere i udenlandske værdipapirer, det danske arbejdsmarked har fået tilført nærmest ubegrænsede ressourcer gennem de åbne landegrænser og forbrugerne har fået adgang til billigere varer og tjenesteydelser.

Men globaliseringen har også haft sin slagside i form af stigende ulighed og udflytning af mange arbejdspladser til lavtlønslande. Derfor er globaliseringen også blevet gjort til en ’folkets hovedfjende’ i de populistiske strømninger, som siden finanskrisen med større eller mindre kraft har bredt sig over hele kloden, og som måske bedst er eksemplificeret ved Donald Trumps ’America First Policy’ og briternes beslutning om at træde ud af EU. To begivenheder, som i den grad ændrer på spillereglerne for verdenssamfundet.

Og som om det ikke var nok, risikerer coronakrisen nu at ramme globaliseringen i en ny anden bølge i form af magtcentralisering, lukkede grænser, angst blandt befolkningerne for det fremmede og et reelt større behov fra virksomheder for at beskytte sig mod nedbrud i de stadig mere integrerede forsyningskæder.

Derfor vender hverdagen for os alle nok heller aldrig helt tilbage til tiden før coronaen. Og det er måske netop den kendsgerning, som bedst afspejler danskernes nærmest absurd stigende appetit på sommerhuse og andre luksusvarer som lystbåde midt i en krisetid. Vi indstiller os ganske enkelt på at holde langt flere af vores ferier herhjemme. Det kommer jeg også selv til i år, dog med en lille planlagt afstikker til Tyskland i et par dage. God sommer!

BRANCHENYT
Læs også