Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Sæt alle fem ugers feriepenge fri og få gang i væksten

I sidste uge blev lovforslaget, der skal bane vejen for udbetalingen af de indefrosne feriepenge til oktober, sendt i høring. Største overraskelse var de økonomiske effekter af forslaget, som ser ud til at blive mindre end forventet.

Den 15. juni indgik regeringen og størstedelen af Folketingets partier en aftale om at udbetale tre ud af fem ugers indefrosne feriepenge til oktober. Det skete i håb om, at det kunne bringe beskæftigelsen tilbage på sporet.

Nu, godt en måneds tid efter, foreligger Beskæftigelsesministeriets økonomiske vurdering af forslaget. Og effekterne ser ud til at blive mindre end først antaget.

I bedste fald vil frigivelsen føre til en udbetaling på op til 39 mia. kr. efter skat, som vil løfte det private forbrug med 16,5 mia. kr., øge væksten med 0,5 pct. og hæve beskæftigelsen med ca. 7.000 på kort sigt.

Det er pæne tal, men i lyset af erfaringerne med tilbagebetalingen af den særlige pensionsordning midt under finanskrisen var forventningerne til forbrugseffekten og dermed beskæftigelsen noget større.

Tilbage i 2009 var det ca. 65 pct. af udbetalingerne, der gik til køb af varer og tjenester. Denne gang forventes det, at ca. 40 pct. af udbetalingen vil blive omsat i forbrug. Og resten vil gå til opsparing, hvad der ikke er mange arbejdspladser i.

Ser man på forbrugertillidsindikatoren, er der ikke den store forskel på dengang og nu. På den anden side trækker det ned, at indlånene i bankerne p.t. er historisk høje, og at dele af forbruget af tjenester fortsat er påvirket af coronakrisen.

Så de 16,5 mia. kr. ved en udbetaling på 39 mia. kr. er nok et bedste bud i den nuværende situation.

Udbetalingen af feriepenge risikerer imidlertid at blive mindre end de 39 mia. kr. Den bygger nemlig på frivillighed, og ifølge lovforslaget lægges der op til, at lønmodtagerne selv skal anmode om udbetalingen.

Ændres lovforslaget, så man i stedet for at ansøge om udbetalingen per automatik får pengene ud, medmindre man aktivt siger fra, vil det kunne sikre, at flest mulige af de indefrosne feriepenge kommer i omløb.

Uanset om det sker, vil en del af lønmodtagerne – især de topskatteydere, der kan opnå en skattefordel – formentlig vælge af udskyde udbetalingen. Det behøver ikke i sig selv at være en "katastrofe" beskæftigelsesmæssigt set, fordi topskatteyderne har en lavere forbrugstilbøjelighed (og nok også større indlån) end lønmodtagere med lavere indkomster.

Men skal beskæftigelseseffekten højere op, kræver det, at politikerne bag aftalen i samme ombæring beslutter sig for også at frigive de resterende to ferieuger.

Der er fortsat langt op til de 87.000 lønmodtagerjobs, der er forsvundet siden februar, så der er brug for alle bidrag, der kan sikre beskæftigelsen – herunder et par mindre justeringer i lovforslaget om de indefrosne feriepenge.

BRANCHENYT
Læs også