Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Trumps Kodak moment er mest fake news

Donald Trump og den amerikanske administration er gode til at skabe overskrifter. Ideen om at låne Eastman Kodak 765 mio. dollar for at hjemfase produktionen af kopimedicin er nok mere clickbait og fake end breaking news.

Corona rammer verden

De fleste kender Kodak som producent af film på linje med Agfa og Fuji, men Eastman Kodak, som selskabet hedder, eller i hvert fald gjorde det indtil konkursen i 2012, har været et kemiselskab med filmaktiviteter.

Prædikatet kemiselskab passer godt i Donald Trumps fortælling om at gøre USA ”great again” og sikre forsyningen af basale medicinprodukter. Covid-19-krisen har udstillet, at næsten hele produktionen af kopiprodukter sker uden for USA og ikke mindst i Kina og Indien. At USA og amerikanerne skal være afhængige af udefrakommende produkter rimer ikke på amerikanernes selvopfattelse, frihed og fornemmelsen af ”Made in USA”.

Den amerikanske administration har over de seneste måneder forhandlet med Kodak om at sikre den amerikanske forsyning af nødvendige produkter, og for et par uger siden blev nogle af planerne offentliggjort.

Kodak har fået stillet et lån på 765 mio. dollar i udsigt, når/hvis de over de kommende år skal producere API (Active Pharmaceutical Ingredient), det aktive stof i produkterne, som gør medicinen virksom.

Det lyder som et stort beløb, og er det også. Kodak har selv meldt ud, at produktionen vil skabe 300 nye job og samtidig sikre, at USA ikke længere vil være afhængig af, at udlandet kan og vil levere nødvendige produkter.

Det lyder rigtig og godt, men det handler overvejende om politik, det forestående amerikanske præsidentvalg og ambitionen om at USA skal kunne klare sig selv.

Reaktionen på aktiemarkedet efter Kodak-annonceringen var ikke til at tage fejl af og ligeså markant som retorikken. Kodak-aktien blev på få dage 15-doblet og fik et positivt ”Kodak moment”. Et udtryk, der før i tiden blev brugt til at beskrive et øjeblik, der fortjente forevigelse med et foto. Siden blev Kodak og virksomhedens produkter tæt på overflødiggjort af ny, digital teknologi.

Et lån på 765 mio., som skal skabe 300 nye job, svarer til 2,55 mio. dollar eller mere end 15 mio. danske kroner per nye job. Tallet lyder ligeså vanvittigt, som det er, og får det fejlslagne og dårligt tænkte danske forsøg på at holde danske skibsværftsjob i 1980’erne flydende via skattefinansierede anpartsprojekter til at blegne.

Fortællingen om Kodak, forsyningssikkerhed og nye amerikanske job har politiske og populistiske undertoner, men giver næppe en god endsige blot tålelig intern forrentning i en investeringskalkule for den amerikanske stat.

Hvis USA og Donald Trump havde ment det alvorligt med forsyningssikkerheden og driftsøkonomien, ville det naturlige være at spørge Teva, som en af verdens største producenter af generisk medicin, om et samarbejde. Teva har skalafordele som kun få andre. Samtidig har virksomheden en viden om markedet og produktionsforhold, som kan få operationen til virke i stedet for at gøre forsyningssikkerheden til et amerikansk eksperiment.

Tevas danske topchef Kåre Schultz blev i forbindelse med selskabets halvårsregnskab i sidste uge spurgt om sin holdning til sagen. I forsigtige men utvetydige vendinger lod Kåre Schultz forstå, at det nok mere var et politisk end et økonomisk projekt, og at hjemfasningen ikke kunne klares i et snuptag, men vil tage væsentlig længere tid, end Donald Trump lod forstå.

Et Kodak moment blev af investorerne brugt som afsæt for at sende aktien i skyerne. Det er dog mere sandsynligt, at selskabets comeback bliver dyrt, besværligt, uden væsentlig jobskabelseseffekt og med en tidshorisont på mange snarere end få kvartaler eller år. Successen er ikke givet, og fortællingen er snarere fake- end breaking news, når det kommer til reelt indhold og økonomisk fornuft.

BRANCHENYT
Læs også