Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Bæredygtige investeringer havde fart på før coronakrisen – bliver de ustoppelige nu?

Allerede før coronakrisen havde ESG-investeringsstrategien medvind over hele kloden. Bevægelsen drives både af virkelige begivenheder såsom oversvømmelser og skovbrande, men også af en yngre generation af forvaltere og investorer.

Corona rammer verden

Et af kendetegnene ved ESG-investeringsstrategien - hvor man vurderer sine investeringer ud fra, hvordan de påvirker henholdsvis miljø og sociale forhold, samt hvordan virksomhederne er ledet - er netop, at det er værktøj til at vurdere investeringsrisiko i mellemlangt og langsigtet perspektiv.

Det er formentlig også forklaringen på, at fonde med ESG-investeringsstrategier har klaret sig bedre end traditionelle fonde i de seneste fem år. Og de bæredygtige investeringsstrategier er ikke længere kun en skandinavisk eller europæisk disciplin.

Ganske vist kan vi her i Danmark og vores skandinaviske nabolande bryste os af at være foregangsmænd på ESG-området. Det skyldes utvivlsomt, at ESG-normerne allerede gennemsyrer vores samfund – i form af stram miljøregulering, arbejdstagerettigheder, ligestilling og en stærk uddannelsessektor.

Et eksempel er Norges Bank Investment Management, der forvalter den enorme formue i landets oliefond. Her udelukker man investeringer, der ikke følger retningslinjerne fra den norske regerings globale pensionsfond. Hvilke virksomheder eller investeringer, der skal udelukkes, besluttes af et særligt etisk råd, der er udpeget af det norske finansministerium – og rådets anbefalinger bliver ofte toneangivende for andre skandinaviske og europæiske pensionsselskaber.

Ser man på resten af EU, er der tydelige nationale forskelle mellem, hvordan landene vægter begreberne i ESG-strategien. I Frankrig lægger regeringen særligt vægt på at fremme socialt ansvarlige investeringer, fordi arbejdstageres rettigheder står højt på den politiske dagsorden.

I Tyskland, Schweiz og Italien er interessen for ESG-strategien mere sporadisk og i højere grad drevet af regionale myndigheder.

Mere bemærkelsesværdigt er det nok, at vi også begynder at se ESG-grøde i Asien, der ellers har været langsom til at prioritere ESG-strategier. Eksempelvis har den japanske regerings pensionsinvesteringsfond for nyligt annonceret, at den vil øge andelen af ESG-relaterede investeringer fra 3 procent til 10. Det er investeringer for 29 milliarder dollar, og de beløbsstørrelser vil kunne skabe betydelige forandringer i selskabers handlemåde.

Men der er flere bevægelser, der giver ESG-investeringsstrategien fart på i disse år. En væsentlig faktor er naturligvis de meget tydelige eksempler på global opvarmning, vi ser i form af enorme skovbrande og oversvømmelser. Samtidig finder der i disse år også et vagtskifte sted i investeringsverdenen, hvor en yngre generation forvaltere og investorer har et stærkere ansvarlighedsfokus.

Derudover bliver datagrundlaget for at vurdere selskabers ESG-performance bedre og bedre – ikke mindst fordi nationale regeringer og EU opstiller krav til rapporteringen.

Endelig er det blevet sværere i en global og digitaliseret verden for store investorer at ”flyve under radaren” med investeringer i tvivlsomme selskaber.

Derfor ser man også i disse år flere pensionsselskaber melde klare bæredygtigheds-strategier ud. Eksempelvis har PFA med deres produkt Klima Plus en ambition om at være CO2-neutral i 2025, mens AP Pension har en ambition om at have 20 procent af sin samlede portefølje i grøn omstilling i 2030.

Og meget tyder på, at coronakrisen vil accelerere den udvikling. Blandt andet fordi krisen har vist værdien af de bæredygtige og langsigtede investeringsstrategier. Men også fordi der i mange lande er forventninger om, at de store hjælpepakker bliver brugt til positive forandringer i de ramte virksomheder.

BRANCHENYT
Læs også