Debat

Forskellen på Trump og Biden handler mere om form end indhold

Begge præsidentkandidater lægger an til slet skjult protektionisme, og er mildest talt nedslående set med danske briller. Der er dog alligevel nuanceforskelle på kandidaterne.

Søren V. Kristensen, cheføkonom i Sydbank.

Det amerikanske præsidentvalg går nu ind i den afgørende fase. Det er interessant både med økonomiske briller og for investorerne.

Godt nok skal man passe på med at overgøre betydningen af præsidentvalget. Ofte tager eller får politikerne skylden eller æren for mere af den økonomiske udvikling end, hvad retfærdigt er. Eksempelvis da den nuværende vicepræsident Mike Pence i en skarpvinklet kommentar for nylig udtalte, »vi (Trump-administrationen red.) har i de seneste tre måneder skabt flere job end Obama og Biden gjorde på otte år«.

Der er dog alligevel nogle vigtige pointer i forhold til det kommende valg, som vil få betydning både økonomisk og finansielt. Først og fremmest har den økonomiske politik gennem hele Trumps første periode være ekstraordinært lempelig.

Det virker som om, at de traditionelle budgethøge i det republikanske parti er forsvundet som dug for solen. Hvis det ændrer sig med Biden, kan det få afgørende betydning for den amerikanske økonomi, som gennem skattelettelser og hjælpepakker har fået et solidt rygstød fra finanspolitikken.

Der er dog næppe den store sandsynlighed for, at Biden vil ændre markant ved den linje. Det samme kan faktisk siges om Trumps protektionistiske linje. Trump har brugt sloganet ”Make America Great Again” mens Biden har lanceret ”Buy American”.

Det er med andre ord altså slet skjult protektionisme fra begge præsidentkandidater. Det er, set med danske briller, mildest talt nedslående. Og faktisk er det derfor værd at fremhæve, at forskellen på Trump og Biden i min optik handler mere om form end om indhold.

Der er dog alligevel nuancer. For godt nok har Biden også protektionistiske tendenser, men han er ikke uforsonlig og uforudsigelig i samme grad som Trump. Samtidig forventer jeg, at Trump i en eventuel anden periode vil tage et mere åbent opgør med Europa på de handelspolitiske linjer.

Derfor kan en periode mere med Trump betyde, at handelskrigen flytter til Europa. Med Biden i førersædet kan man håbe på, at USA og EU i stedet kan danne en mere forenet front mod de tvivlsomme kinesiske handelsmetoder.

En anden nuance er finanspolitikken. Godt nok vil finanspolitikken med stor sandsynlighed også være lempelig under en Biden-administration, men udformningen kan adskille sig markant fra det, vi har set i de seneste fire år. Her kan særligt fordelingen af Kongressen blive afgørende.

For hvis Demokraterne vinder flertallet i begge kamre, vil der sandsynligvis opstå et pres fra det demokratiske bagland for at rulle nogle af Trumps skattelettelser tilbage. Det kan få betydning. Blandt andet på aktiemarkederne. Så selvom der er mange ligheder, er der også afgørende forskelle, og fordelingen af Kongressen bliver også af stor betydning.

Men måske er det allerede afgjort. Biden fører stort i meningsmålingerne, og både bookmakere og analyseinstitutter levner kun Trump en chance på omkring 30 procent for at beholde pladsen i Det Hvide Hus. Det er dog næsten nøjagtig sammenfaldende med vurderingen kort før valget i 2016. Med andre ord er det altså alt for tidligt at dømme Trump ude.

BRANCHENYT
Læs også