Er indeks-investering i aktier noget skidt?

Er det overhovedet en god idé at indeks-investere, altså at lade sine investeringer følge et aktieindeks? Det er jo et grundlæggende og vigtigt spørgsmål, al den stund at flere og flere investerer på den måde i dag.

Indimellem læser jeg debatindlæg, som kritiserer indeksinvestering principielt, og selv om kritikken som regel er ideologisk – den kommer fra folk, som grundlæggende synes, at man skal vælge sine aktier selv – diskuterer jeg gerne to væsentlige indvendinger, jeg støder på.

Den første er, at hvis man investerer i indeks, er man i hvert fald sikker på ikke at få et afkast, som er større end indekset. Det kommer an på... De fleste investeringsforeninger sammenligner sig med et såkaldt nettoindeks, hvor der i indekset trækkes udbytteskat fra. Da skatten i virkeligheden er lavere end den beregnede skat i indekset, ses at flere indeksfonde med lave omkostninger leverer et højere afkast end det indeks, investeringsforeninger ynder at sammenligne sig med. Det kritikpunkt kan enten afvises eller i det mindste tages med et grant salt.

Der er lavet mange undersøgelser, som viser, at aktivt forvaltede fonde i det lange løb ikke slår deres sammenligningsindeks; vi har selv lavet nogle af de undersøgelser hos Miranova. Når professionelle forvaltere håndplukker aktier for dig, har du ganske rigtigt en chance for at vinde over markedet på kort sigt. Men sandsynligheden har du imod dig.

Man betaler en overpris for denne chance; risikoen for at få mindre end indekset er nemlig større end chancen for mere afkast end indekset. Da professionelle investorer dominerer markedet og kæmper mod hinanden – med dine penge – giver det sig selv, at de ikke alle sammen kan være bedre end gennemsnittet. Har en præsteret over, har en anden præsteret under – særligt efter at du har betalt dem for det.

Den anden klassiske indvending er, at aktieindeksene er ”skæve”, fordi nogle få meget store selskaber vejer alt for meget i indeksene. Konkret peges på, at teknologiaktier vejer ”for meget” i de amerikanske indeks i dag.

Man kan argumentere for, at teknologiaktierne vejer mere, fordi teknologi fylder mere og mere i erhvervslivet, og andre sektorer mindre og mindre. Det er jo en naturlig udvikling; ingen har vel noget imod, at jernbaneselskaber ikke fylder så meget i dagens aktieindeks som for 100 år siden. Man kan naturligvis også lege med på argumentet om, at der er nogle aktier, der har for høje kurser.

Men kritikerne har en pointe, og den kender vi jo fra Danmark, hvor Novo Nordisk efterhånden var vokset sig så stor, at den københavnske fondsbørs valgte at oprette et nyt ”capped” indeks, hvor ingen aktie må fylde mere end 20 procent af den samlede værdi.

Når det er sagt, hælder jeg til bare at lade argumenter være argumenter og i stedet kigge på resultaterne. De viser, at du med indeksinvestering har størst sandsynlighed for et fair afkast. Hvorfor betale ekstra omkostninger for, at professionelle forvaltere bytter aktier med hinanden, når resultaterne virker tilfældige og oftest halter? Derfor har indeksinvestering sin berettigelse, og vi er kun lige begyndt.

Rune Wagenitz Sørensen