Få kilometer over sundet gør en verden til forskel for aktierne
De danske og svenske aktier har klaret sig meget forskelligt gennem krisen. I Danmark har især grønne energiselskaber og medicinal- og sundhedsvirksomheder hevet aktiekurserne op.
Der er himmelvid forskel på, hvordan vi har håndteret coronavirussen i Danmark og Sverige, men lad det være op til andre at vurdere, hvem der har gjort det bedst. Jeg vil dog tillade mig at komme med en kommentar om, hvorfor danske investorer nok er noget lykkeligere end de svenske i øjeblikket.
Men først et par facts: Vi har både i Danmark og Sverige en hjemmebias i vores valg af aktier – dvs. at vi har en forkærlighed for lokale aktier i vores porteføljer. Det er helt naturligt, da lokale selskaber bliver dækket massivt i vores hjemlige medier, så vi føler, at vi både har en tættere tilknytning til dem og større indsigt i dem.
Blottede for hjemstavnsromantik
Men hvordan kan det så være, at danske aktier har gjort det langt bedre end svenske aktier under coronakrisen – og for den sags skyld også bedre end tyske aktier? Skyldes det, at danske investorer føler en stærkere fædrelandskærlighed, eller at dansk økonomi har klaret sig bedre?
Det er næppe tilfældet. Store internationale investorer er blottede for hjemstavnsromantik. De vurderer nøgternt danske selskaber i forhold til tilsvarende selskaber andre steder i verden, og hvis de mener, at danske aktier er blevet for dyre, sælger de uden at tøve. Samtidig har de største danske aktier reelt ikke synderligt meget med dansk økonomi at gøre, da selskaberne i høj grad afhænder deres produkter globalt og ikke lokalt.
Derfor har vi haft medvind i Danmark
De danske aktiers stærke performance har altså ikke noget med vores hjemlige håndtering af coronavirussen at gøre, og jeg har også svært ved at se, at danske selskaber pludselig er blevet meget mere veldrevne end deres udenlandske konkurrenter, så det retfærdiggør en højere kurs. Årsagen er ganske enkelt sammensætningen af det danske aktiemarked.
Dels har vi i år set en fortsat søgen mod bæredygtige investeringer på de globale aktiemarkeder, og i det danske C25-indeks finder vi Ørsted og Vestas, som er internationalt anerkendte selskaber med en stærk bæredygtig profil.
Dels er sundhedssektoren med Novo Nordisk i spidsen den ubetinget største sektor i det danske C25-indeks, og den har klaret sig godt igennem coronakrisen. Sundhed er en klassisk defensiv sektor, der typisk performer godt i krisetider, og jagten på en vaccine mod coronavirussen har yderligere løftet sektoren.
Til sammenligning byder Sverige på en langt større andel af klassiske industriselskaber, og industrisektoren er hårdere ramt af den globale økonomiske opbremsning under coronakrisen. Og dermed har det for investorer med en stærk hjemmebias gjort en verden til forskel i 2020, om de bor på den ene eller anden side af Øresundsbroen.
Vores råd til investorer
Det lyder paradoksalt, men en hurtig, effektiv vaccine mod coronavirussen kan faktisk vise sig at være negativt for det danske aktiemarked. Det vil formentlig få investorer til at sælge ud af blandt andet sundhedsaktier for i stedet at investere i mere cykliske sektorer som industri, der vil drage større fordel af et fremtidigt økonomisk opsving.
Selv om en lang række vacciner er under udvikling, forventer vi dog ikke, at der vil være færdige vacciner klar til bredere anvendelse i år. Men i takt med at tiden nærmer sig, kan professionelle investorer forventes at nedbringe deres andel af aktier, der har gjort det godt under coronakrisen, for i stedet at gøre deres porteføljer klar til en verden, hvor coronavirussen mister sit stærke greb om den globale vækst.
Verden bliver selvfølgelig ikke som før med et trylleslag, og der vi fortsat være brug for f.eks. medicin, men det er er ikke ensbetydende, at danske aktier kan gentage succesen det kommende år. Har du en høj andel af danske aktier – herunder ikke mindst sundhedsaktier – bør du derfor allerede nu overveje at sælge lidt ud og i stedet begynde at investere i nøje udvalgte cykliske selskaber. Husk i så fald, at de mest attraktive investeringsmuligheder ikke nødvendigvis findes inden for landets grænser.
Lars Skovgaard Andersen