Når vi styrker den offentlige forskning, vokser den private forskning også
Du omgiver dig med produkter. Du er glad for dem. Du vælger dem igen og igen, og du kender mærket. Kender du deres underleverandører? Næppe. Og selv hvis du kender navnet på nogle, har du ikke et forhold til dem. Sådan er det også med den største underleverandør til innovation.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Ved du, hvem de største underleverandører til Kildemoes, Lego, Dandy (Stimorol), Mercedes, Brenderup, Danfoss eller de danske hospitaler er? De fleste af os aner ikke, hvem underleverandørerne til selv vores yndlingsprodukter er. Hvorfor skulle vi gå op i det?
Der er en anden samfundsinstitution, hvor det også gælder: Den offentlige forskning. Hvorfor bør en almindelig borger gå op i det?
De offentlige forskningsinstitutioner står med det branding-problem, at de oftest ’blot’ er underleverandør til virksomhederne. Det er virksomhederne, der skaber og udbreder produkter, som gør en forskel for os alle. Virksomhederne skal bestemt hyldes for deres helt afgørende rolle i løbende at forbedre vores liv ved at konkurrere om vores gunst på markedet. Styrken i markedsmekanismen er, at den leverer finansiering til virksomhederne og dens underleverandører. Men det gælder ikke til den største underleverandør til innovation.
Den offentlige forskning lever på politikernes gunst. Det er en udfordring, når politikere skal prioritere mellem forbrug på noget borgernært i dag - som f.eks. vuggestuer - og den offentlige forskning. Underleverandøren til en bedre verden i overmorgen har det med at tabe det spil. Politikerne skal jo genvælges, og de færreste står med Innovationsunderleverandør A/S i tankerne i stemmeboksen.
Kan vi gøre noget ved det? Grundlæggende nej. Vi får aldrig et ’nært’ forhold til alle underleverandørerne i vores liv - heller ikke til den offentlige forskning. Og så er der den evindelige påstand om, at offentlig forskning fortrænger privat forskning, som også gør det svært for den offentlige forskning.
Lad mig mane den påstand i jorden: Når den offentlige forskning styrkes, så ØGER det den private forskning. Det er påvist i en lang række publicerede studier. I et panelstudie fra IDA har vi også undersøgt det blandt OECD-lande. Vi finder, at en krone mere til offentlig forskning øger den private forskning med ca. 0,9 kroner.
Der er naturligvis stor forskel på tværs af forskningsfelter, men generelt lægger den offentlige forskning grundstenene for den videre forskning i virksomhederne. Det er den forskning, der ender med at skabe forbedringer for os alle gennem konkrete produkter. Offentlig og privat forskning komplementerer generelt hinanden.
Konsekvensen er, at hvis man i finanslovsforhandlingerne prioriterer borgernært forbrug og overførsler over forskningen, er det også en prioritering væk fra en mere bæredygtig fremtid med blandt andet bedre sygdomsbehandling. Og andre områder skal kunne matche, at en krone mere til forskning på finansloven giver næsten to kroner mere i samlet privat og offentlig investering i en bedre verden.
