Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Er Trump eller Biden bedste håb for USA's arbejderklasse?

Både Trump og Biden taler primært til den amerikanske arbejder. Men kun Bidens agenda har reelt mulighed for at hjælpe dem, der sakker bagud i det ulige land.

Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit

Valget af USA’s præsident er en vigtig begivenhed, som påvirker hele verden. Først og fremmest – som vi har oplevet de seneste fire år – fordi USA’s internationale politiske betydning er stor. Den retning, USA vælger, ansporer andre lande til enten at udbygge samarbejdet eller til at orientere sig indad. Det sidste har været tilfældet på det seneste, hvor USA har sået tvivl om langvarige økonomiske og politiske partnerskaber med selv nære allierede. Ikke desto mindre hører det til sjældenhederne, at en ny præsident formår at ændre de økonomiske tendenser på kort sigt.

Trumps store skattereform gjorde ikke alverden ved væksten i USA, men vil på sigt gøre et i forvejen skævt samfund mere ulige. Trump har dereguleret og måske derved givet klimasyndere nogle få ekstra år i business. Handelskrigen mod Kina og impulsive handelspolitiske tiltag mod andre lande har gjort det mere uklart for landets virksomheder, om de også i fremtiden kan bero sig på global arbejdsdeling. Men ser vi bort fra corona, har økonomien overordnet bevæget sig i samme retning såvel før som efter Trump. På lang sigt er betydningen større, særligt hvis præsidenten får otte år til at slå kursen fast.

Trump slog sig op som forkæmperen for den arbejdsløse industriarbejder, hvis velbetalte job var stjålet af Kina, mens Washington bare så til. Og mens illegale indvandrere kom til, begik kriminalitet og skabte utryghed i forstæderne eller pressede lønnen i jobbet som tankpasser eller burgerflipper, som industriarbejderen nu måtte tage til takke med. Ifølge Trump i hvert fald. Man kan undre sig over, hvordan skattelettelser til rige og erhvervslivet passer ind i fortællingen – det er en anden snak.

Biden taler også direkte til den amerikanske arbejderklasse. Men i et andet sprog. Hele hans kampagneside, der i detaljer beskriver det politiske program, er plastret til med ”arbejderklassen”. Herfra stammer Biden selv. Men selvom grundpointen er den samme som hos Trump, har Biden nok bedre muligheder for virkelig at hjælpe denne gruppe.

Godt nok har han grundlæggende samme nationalistiske økonomiske orientering som Trump. Når Bidens kampagneslogan siger ”Build Back Better”, uddybes det med ”build American”. Man kan håbe for USA og omverdenen, at vilkårligheden i handelspolitikken erstattes af eftertænksomhed, og at helt impulsive toldforhøjelser er fortid, men målet er ikke synderligt anderledes. At skærme den amerikanske industri fra (en del af) den globale konkurrence. Få økonomer tror på, at den model ender med skabe flere industrijob i USA. Det vil snarere bremse fremgangen i USA.

Det, der alligevel gør, at Biden har bedre muligheder for at hjælpe arbejderklassen, er hans fokus at udbygge det offentlige system til gavn for dem, der ikke blev født med et væld af muligheder. Realistisk set er den eneste farbare vej til fremgang for arbejderklassen bedre uddannelse. USA har verdens nok bedste uddannelser for de dygtigste, men bredden er ringe, og bundniveauet horribelt.

De gode skoler og universiteter er uhyrligt bekostelige, de offentlige tilbud ringe, og muligheden for støtte til leveomkostninger ofte helt fraværende for andre end den boglige eller sportslige elite, der kan få scholarships. Omkostningerne for at gennemføre en mellemlang til lang uddannelse i USA overgår langt det, vi ser i det meste af verden.

Centralt i Bidens politiske program ligger tanker om at styrke systemet fra grundskolen og op, så almindelige amerikanere får bedre muligheder. Og måske kan undgå at skulle forsøge at konkurrere på løn med arbejdere i udviklingslandene – den kamp er tabt på forhånd. Hvis man i stedet med (handels-)barrierer forsøger at forhindre det, risikerer man blot, at det bliver rentabelt at automatisere.

Den sociale og sundhedsmæssige ulighed forstærker den økonomiske ulighed og bidrager til den splittelse, vi ser i landet.

Biden vil udbygge det samfundsmæssige sikkerhedsnet, herunder sundhedssystemet, der, selvom få er dækket, er blandt verdens dyreste. Alene den ulige adgang til sundhedsvæsenet betyder, at et svært sygdomsforløb for mange uforsikrede kan betyde enten underbehandling og tab af arbejdsevne eller så store omkostninger, at muligheden for at understøtte den næste generations uddannelse fordufter.

Selvom Obamacare har hjulpet, er der et enormt sundhedsgab imellem USA’s top og bund. Den sociale og sundhedsmæssige ulighed forstærker den økonomiske ulighed og bidrager til den splittelse, vi ser i landet. Biden vil finansiere sit projekt med delvis tilbagerulning af Trumps skattelettelser. Men lige så lidt som skattelettelserne satte fart på økonomien, lige så lidt kommer skatteforhøjelserne til at sænke den.

Skellene i det amerikanske samfund er enorme. De er underbygget af strukturelle og teknologiske tendenser, som har forstærket globaliseringen og øget specialiseringen på arbejdsmarkedet. Det fostrer ulighed, som genfindes i andre lande. Men det amerikanske samfund er særligt dårligt indrettet til at håndtere det, hvorfor små 40 mio amerikanere har brug for såkaldte ”food stamps” fra staten for at kunne købe daglige fornødenheder i supermarkeder.

Det er svært at ændre på og vil i bedste fald tage årtier. Skal man undgå, at samfundet bliver endnu mere splittet end i dag, er det langt mere sandsynligt, at Bidens og ikke Trumps opskrift kan hjælpe udviklingen på vej.

Frederik Engholm

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.