Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Højere skat i Danmark er vejen til et fattigere fædreland

En stigning i aktieskatten, som Mette Frederiksens regering taler om, kan være en ren katastrofe for Danmark.

I Danmark hersker der desværre en opfattelse af, at jo højere skat, jo mere velfærd. Derfor har regeringen med Mette Frederiksen i spidsen ønsket at øge aktieskatten fra 42 pct. til 45 pct. Katastrofe – ikke mindst fordi Danmark allerede ligger på en suveræn førsteplads med det højeste niveau i hele verden. Men også fordi det skader investeringsappetitten yderligere og nedbryder det iværksætterland, som vi ellers gerne har villet kunne bryste os af og arbejde hen imod.

Tommy Ahlers opfordrer derfor også på LinkedIn til, at vi råber de ”idérige” partier op og beder dem rulle deres skadelige forslag om at øge aktiebeskatningen tilbage og i stedet genoverveje, hvordan vi kan arbejde for, at Danmark bliver et attraktivt land at investere i bl.a. for iværksættere.

Men hvorfor skader det egentlig Danmark at hæve også denne skat, og hvorfor er det som at tisse i bukserne med en skattestigning på netop dette område? Jo, der er en stor risiko ved at investere, og hvis gevinsten tilmed beskattes voldsomt, sænker det naturligvis også interessen. Det, som folk nok glemmer, er, at investeringer langtfra hver gang får succes, og at de ofte tværtimod fører til tab. Det er i det perspektiv også asocialt, når en socialdemokratisk statsminister vælger denne form for skattepolitik, for i sidste ende rammer det jo hele Danmark, så pengekassen i de kommende år vil skrumpe yderligere ind.

Nogle tror klippefast på, at hvis vi blot øger skatten, kommer der flere penge i kassen. Men sandheden er, at når skatten øges, falder det grundlag, hvorpå skatten beregnes. Med aktieskatten er det ikke bare investeringslysten, som udfordres, det er også indtægtsgrundlaget for staten på den længere bane.

Aktieskatten er altså ikke kun noget, som rammer de onde, rige mennesker, der er villige til at løbe en risiko og investere i Danmark. Det rammer også klimaet og andre gode tiltag. Det interessante er derfor i stedet også at se på den tidligere regerings iværksætterpanel med bl.a. den erfarne investor og iværksætter Tommy Ahlers i spidsen. Dette panels anbefaling var at sænke aktieskatten til 30 pct., hvilket ville bringe den på niveau med beskatningen i vores nabolande Sverige og Norge.

Danmark er ikke bare et lille land, vi er også smålige, hvis der virkelig er opbakning til at hæve en så vigtig skat som aktiebeskatning. Det må alene hænge sammen med, at den danske kultur gør det meget svært at sætte sig ind i, hvad det vil sige at løbe en reel risiko, sådan som investorer i høj grad gør. I Danmark ønsker vi, at flere tør løbe en risiko, og det ville være et nemt og effektivt værktøj at sænke aktiebeskatningen.

Man kan kun undres over, at selvom vi som det eneste land i hele verden allerede har en så ekstrem høj skat og ligefrem ligger på førstepladsen, nu skal øge ”forspringet” ved at hæve denne skat yderligere. Det er en særdeles kortsigtet måde at drive vores land på og på den lange bane en katastrofekurs. Hvorfor er der ikke nogen, som holder den siddende regering op på disse fatale beslutninger, hvis det bliver vedtaget? Måske fordi der skal høstes vælgere på den korte bane – intet andet argument kan findes.

Werner Valeur

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.