Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Digital innovation skal give Danmark et kvantespring ud af krisen

Vi er havnet i en krise, som ingen kunne forudse. Det har vi ikke selv bedt om. Men nu må vi få det bedste ud af det.

Corona rammer verden

Corona-pandemien lammer fortsat den globale samhandel, og sundhedskrisen vil skrive historie som anslaget til et af de største økonomiske tilbageslag, verden har oplevet.

Selvom Danmark ser ud til både økonomisk og sundhedsmæssigt at være sluppet nådigt indtil nu, vil de næste måneders håndtering af pandemien herhjemme og i verden omkring os trække spor langt ind i fremtiden.

Lige nu står vi i en situation, hvor vi stiller os selv spørgsmålet om, hvorvidt en anden bølge af smittespredning er på vej - og hvis ja, hvordan vi så som samfund, borgere og rent politisk håndterer det.

Ikke mindst for dansk erhvervsliv er det åbne spørgsmål: Hvordan reagerer eksportmarkederne på en bølge to?

Usikkerhed er blevet et grundvilkår for snart sagt alle danskere. Det er et faktum. Et andet faktum er, at udviklingen siden marts på radikal vis har forandret vores samfund.

Pandemien har accelereret en række tendenser, som vi både privat, i arbejdslivet og blandt topledelser nok kendte til, men ikke alle havde omfavnet endnu. Det digitale momentum og omstillingen til langt mere online hjemmearbejde er et meget omtalt eksempel.

En anden, mindre synlig konsekvens af pandemien er, hvor ekstremt uforudsigelig en verden vi skal kunne navigere i fremover. Om noget viser coronakrisen, at i en globaliseret verden sker det utænkelige rent faktisk.

Derfor kalder krisen bl.a. på et opgør med tidligere tiders ledelsesfilosofier. Og principperne omkring agile strategy, som før måske var en inciterende ide på ledelsesgangen, synes nu at være et åbenlyst strategisk afsæt for enhver bestyrelse og erhvervsleder.

Den senere tids udvikling i Danmark viser et lavpraktisk eksempel fra min egen verden. Med først Aarhus og nu København som et af flere lokale smitte-hotspots har vi måttet indrette os forretningsmæssigt og strategisk på den nye omvæltning.

Fortsat arbejder 50 pct. af medarbejderne på vores Aarhus-kontor hjemmefra og vores organisation og leverance til kunderne har skullet tilpasse sig - hvor længe ved ingen.

Det er en situation, der underminerer værdien ved en traditionel langsigtet strategi. Nu arbejder vi i stedet i en strategisk retning, hvor vi kører kortere strategiske sprints.

Digital omstillingskraft er nøglen
Faktum er, at dansk erhvervsliv, der er på vej tilbage, står over for store og vedvarende forandringer.

Men som enhver krise rummer coronakrisen også en mulighed for at se forretningen gennem nye briller. Gør man det, står det klart, at mange bør gentænke forretningen for at gøre den mere robust og omstillingsparat.

Det handler med andre ord ikke blot om at komme tilbage på sporet, men også om at lægge helt nye spor for forretningen. Og her viser krisen en oplagt vej frem i form af forøget digital innovation på alle niveauer i danske virksomheder.

Pandemien har givet det digitale mindset i Danmark et enormt løft. Heri ligger en mulighed, vi ikke må forspilde. I en uforudsigelig verden er der et stort potentiale for de virksomheder og lande, der omsætter det digitale momentum til reel fornyelse og forretning.

I dag er data blevet det vigtigste enkeltstående afsæt for at fastholde, udvikle og fremtidssikre sin forretning. Og mens verdens mest værdifulde virksomheder er de, der excellerer i data, så står tusindvis af danske organisationer og virksomheder midt i en stor udfordring med at omsætte data til reel, digital forretningsudvikling.

For har man styr på, hvilke data man har, og hvordan man omsætter dem til forretningsværdi, så ligger der heri for mange et enormt uudnyttet potentiale. Eksempelvis i at automatisere processer og produktion for at nedbringe omkostninger og kunne skalere uden flaskehalse.

Eller i forhold til at styrke virksomhedens evne til at være på forkant med kundernes behov og forventninger - og derigennem ikke bare holde på kunderne, men også trække nye til.

Ikea er et eksempel på en virksomhed, der allerede i marts evnede en effektiv omstilling af forretningen fra offline til online. Et andet er Arla, der bl.a. har brugt krisen til at hente omkostningsbesparelser via lavere indirekte omkostninger og til at forenkle forsyningskæden mellem landmanden og forbrugeren ude ved køledisken.

Globaliseringen er kun på standby
Eksemplerne viser, at globale kæmper med en stærk digital rygrad selv i en historisk krise kan agere hurtigt og lægge nye spor, der stiller forretningen bedre i konkurrencen.

Vi står i en virkelighed, hvor evnen til at drive og eksekvere digital innovation bliver helt afgørende for, hvem der vinder og taber i den globale konkurrence. For nok har globaliseringen været sat på standby under corona. Men den er langt fra død.

Forspilder danske virksomheder chancen for at bruge krisen til at lægge nye spor ud for forretningen, vil vi utvivlsomt miste konkurrenceevne. Men evner vi at bruge krisen til at udvikle og accelerere det digitale fundament, har vi en unik mulighed for at løfte Danmarks samlede konkurrenceevne.

Kort sagt. Vi skal ikke tilbage på sporet fra før covid-19. Vi skal langt mere end det. Dansk erhvervsliv skal gribe bolden for at fremme en digital udvikling af alt det, vi gjorde godt før krisen. Sker det, tager vi som samfund et konkurrencemæssigt kvantespring ud af krisen.

BRANCHENYT
Læs også