Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

BREAKING

Strukturreformer er ikke bare hokus pokus

Strukturelt hokus pokus og teoretisk arbejdsudbudseffekter. Sådan omtaler flere og flere efterhånden de klassiske arbejdsmarkedsreformer. Men sagen er, at strukturreformer gennem årtier har sikret en stærk dansk økonomi med høj beskæftigelse og robuste offentlige finanser, som blandt andet har givet rum til at tackle coronakrisen. Den kurs skal vi tilbage til.

Corona rammer verden

Gennem de seneste knap 40 år har gps’en for dansk økonomi været kodet ind på en reformkurs. En kurs der har betydet markant flere beskæftigede, færre på offentlig forsørgelse, og som har løftet vores velstand betydeligt.

Her står Velfærdsaftalen fra 2006 som en af de vigtigste reformer i nyere tid, der har sikret fast grund under dansk økonomi. Med aftalen blev det besluttet, at pensionsalderen skulle følge den højere levetid. Velfærdsaftalen og de reformer, der efterfølgende er blevet gennemført såsom tilbagetrækningsaftalen fra 2011 og forskellige skattereformer, har indtil videre øget den strukturelle beskæftigelse med ca. 170.000 personer. Dette tal kan frem mod 2025 stige til ca. 250.000.

I Danmark har vi været gode til at tænke langsigtet i vores økonomiske politik, og de forskellige 2010-, 2015-, 2020- og 2025-planer er eksempler på denne langsigtede planlægning. Det er sund fornuft at have fokus på de strukturelle og varige effekter af politiske aftaler og initiativer, så tingene også hænger sammen på længere sigt.

Et fokus på at øge beskæftigelsen på længere sigt har betydet, at vi i dag har sunde og robuste offentlige finanser, og at vi har økonomisk krudt til at redde tusindvis af job under coronakrisen. Finansministeriets seneste opgørelse viser, at de midlertidige kompensationsordninger, herunder lønkompensation, offentlige investeringer og udbetaling af opsparede feriepenge modvirker et fald i beskæftigelsen på 84.000 personer i år.

Skiftende regeringer har i de seneste årtier været nogenlunde enige om behovet for reformer, men på det seneste lader det imidlertid til, at gps’ens rute er slået ud af kurs. Regeringen vil indføre en tidlig pension, som reducerer den strukturelle beskæftigelse med 10.000 personer. Finansminister Nicolai Wammen udtalte i forbindelse med offentliggørelsen af finanslovsforslaget for 2021, at ’de store potentialer for mere klassiske arbejdsudbudsreformer er indfriet’.

Samtidigt bliver reformer, der øger den strukturelle beskæftigelse, kaldt ’strukturelt hokus pokus’ af Enhedslistens tidligere folketingsmedlem Pelle Dragsted, og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) omtaler reformerne som ’teoretiske arbejdsudbudseffekter’. Det er en ærgerlig italesættelse af det, som har været dansk økonomis store succeser, nemlig strukturreformer.

Regeringens svar er en ny kurs med såkaldte andengenerationsreformer. Andengenerationsreformer er ifølge regeringen reformer, der løfter vores velstand uden at øge uligheden og utrygheden. Flere i uddannelse, bedre arbejdsmiljø, mere aktiv beskæftigelsesindsats, øget integration af indvandrere, bedre infrastruktur samt styrket forskning og udvikling er eksempler på andengenerationsreformer.

Politikerne har gennem de seneste 25 år arbejdet på at forbedre den aktive beskæftigelsesindsats, og der har næppe været en regering, som ikke har haft sin reform af beskæftigelsesindsatsen. Succesen har dog været begrænset – i bedste fald usikker.

Generelt er der større usikkerhed om effekten af andengenerationsreformer end de klassiske reformer, hvor vi har solide erfaringer med effekterne, og andengenerationsreformer kan hurtigt ende med at blive fugle på taget. Én fugl i hånden er som bekendt bedre end ti på taget.

Samtidig er potentialet fra klassiske reformer langt fra udtømt, når der eksempelvis fortsat er 120.000 personer på kontanthjælp (inkl. uddannelseshjælp og integrationsydelse) og 50.000 personer på efterløn.

Andengenerationsreformer kan ikke stå alene. Effekterne er alt for usikre til at sikre fortsat fremgang i dansk velstand og velfærd. Regeringen og Folketinget bør derfor komme tilbage på det klassiske reformspor, hvor øget strukturel beskæftigelse er en af ledestjernerne i den økonomiske politik.

BRANCHENYT
Læs også