Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Danmarks Grønne Fremtidsfond må ikke gå med livrem og seler

Etableringen af Danmarks Grønne Fremtidsfond er lovende nyt fra regeringen. Men skal vi sætte gang i eksporten igen, er der brug for mere end en pengekasse: Risikovillighed, højere forskning- og udviklingsfradrag og rådgivning til de mindre virksomheder bliver helt afgørende.

Corona rammer verden

Når der skal sættes nuller på indsatsmidlerne fra EU, skal man have den slidstærke tusch frem. Over sommeren blev EU-landene enige om at etablere en genopretningsfond på 5.625 mia. kr., der skal være med til at sætte skub i europæisk vækst efter coronakrisen. Medlemslandene kommer til at skulle søge om at få del i pengene, og når EU kigger ansøgningerne igennem, vil digitale og grønne initiativer være det, der udløser tilskud.

EU’s genopretningsfond har åbenlyst potentiale til at sætte gang i ordrebøgerne herhjemme. Danmark har nemlig allerede en betydelig styrkeposition, når det gælder teknologi og digitale løsninger, der kan bidrage til den grønne udvikling. I 2019 udgjorde eksporten af energiteknologi- og services ifølge DI 123 mia. kr., og de danske løsninger kan derfor blive afgørende, når virksomheder og organisationer i andre medlemslande skal omsætte EU-midlerne til grøn handling.

Potentialet for dansk eksport er til at få øje på, men det kræver en målrettet indsats nu, hvis vi skal realisere det.

Derfor er det også positivt, at regeringen nu præsenterer Danmarks Grønne Fremtidsfond, som øremærker 25 mia. kr. til grøn innovation, der kan understøtte både den nationale og den globale klimakamp. Bruges pengene fornuftigt, kan de nemlig være med til at sætte skub ikke bare i grøn innovation, men i grøn eksport, der kan matche den stigende efterspørgsel, som EU’s genopretningsfond varsler. Det grønne, danske eksportpotentiale forløses imidlertid ikke blot med en stor pengekasse.

Et oplagt første skridt er at tænke fonden sammen med en permanent forhøjelse af forsknings- og udviklingsfradrag på 130 pct., så de etablerede virksomheder får et stærkere incitament til at investere og satse på nye teknologier.

Dertil bør vi sikre en særlig indsats for de mindre og mellemstore virksomheder, der udgør langt størstedelen af dansk erhvervsliv. Der er behov for en nemmere vej til midlerne – f.eks. efter samme model som vi har set med SMV:Digital - her blot med fokus på rådgivning om grøn, digital innovation og eksportmuligheder.

Endelig må vi erkende, at grøn innovation kan være mere risikofyldt, end mange andre typer investeringer. Flere penge nytter ikke, hvis det kun er de startups, der alligevel kunne opnå finansiering ad andre veje, som kan få adgang til fondens penge. Vi skal turde påtage os en større risikovillighed for at give liv til de reelle grønne moonshots, hvilket vil være helt afgørende, hvis vi skal blive en grøn stormagt.

BRANCHENYT
Læs også