Hvem vinder, hvis Joe Biden vinder valget?

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Modsat Donald Trump, der har røbet meget lidt om sine planer for fremtiden, men helst taler om de sidste fire års store bedrifter, indeholder Joe Bidens valgprogram (Joe’s Vision) en lang liste med politiske initiativer og visioner.

Bidens agenda indeholder tiltag, der spænder fra udvidelse af sundheds- og uddannelsessystemet samt USA’s (grønne) infrastruktur til ny regulering og ændring af skattesystemet. En ny præsident betyder sjældent et større skift i væksttempoet, men vi vurderer dog, at den samlede effekt af initiativerne har potentiale til at løfte væksten i USA en smule i forhold til status quo under Trump.

Det skyldes først fremmest, at Bidens agenda medfører et boost til de offentlige udgifter, som ikke mindst i den nuværende situation, hvor økonomien er underdrejet, bør skubbe lidt til væksten. Samtidig er det mere sandsynligt, at vi med Biden får en kortsigtet stimulipakke til bl.a. USA’s mange arbejdsløse. Det er overordnet positivt for aktiemarkedet, men under overfladen er der elementer, som trækker i modsat retning, hvorfor den samlede plan langtfra er en gave til alle sektorer.

Mens stort set alle dele af økonomien vil få glæde af lidt højere vækst, forholder det sig oplagt modsat med den (delvise) finansiering, som Biden foreslår. Biden vil dels forhøje den generelle selskabsskattesats, dels fjerne fradrag og beskatte udenlandsk indkomst hårdere. Specielt det sidste vil ramme IT- og sundhedssektoren relativt hårdt, da de tjener mange penge uden for USA samt er gode til at benytte eksisterende fradrag. Samtidig er nogle brancher mere følsomme over for vækstniveauet i USA. Det gælder mere cykliske sektorer, som f.eks. industri, materiale samt indenlandsk fokuserede sektorer, som f.eks. finans.

En mere ekspansiv finanspolitik kan som nævnt give en lidt højere vækst og derigennem medvirke til, at inflation og statsrenter kommer en smule højere op end under status quo. Højere renter er typisk negativt for vækstaktier (f.eks. Facebook, Amazon, Tesla mv.) men positivt for finansaktierne.

Industrisektoren vil samtidig reagere positivt, hvis Biden som præsident optræder mindre retorisk og handlingsmæssigt aggressivt og udfarende, end Trump har gjort det på det handelspolitiske område. Bidens program er i lighed med Trumps agenda grundlæggende økonomisk nationalisme. Altså med et indadvendt fokus på amerikanske arbejdspladser snarere end med tro på, at globalisering pr. automatik hjælper alle. Men Biden lader ikke til at tro, at Trumps toldforhøjelser og trusler er den bedste vej til målet, så meget tyder på en mere tilforladelig linje. Det hjælper f.eks. industrien, som gør stor brug af globale forsyningskæder.

Der er på klimapolitikken et enormt gab mellem Biden og Trump. Under den nyligt afholdte første tv-debat havde Trump svært ved at få over sine læber, at han tror på videnskabens udlægning af klimaforandring og nødvendigheden af handling. Det afspejler sig klart i den politik, han fører, der snarere har modvirket end fremmet den grønne agenda.

Modsat har Biden – bl.a. signaleret gennem valget af den klimafokuserede Kamala Harris som vicepræsidentkandidat – vist en større interesse for den grønne omstilling. I hans program er der afsat 2.000 mia. dollar (ca. 10 pct. af BNP) over de kommende 10 år til udbygning af USA’s infrastruktur. Heri ligger en udbygning af infrastrukturen samt omlægning af energi- og vandforsyningen i en mere bæredygtig retning – og dertil en strengere regulering af klimasyndere.

Den proces risikerer at ramme energisektorens (specielt amerikanske) olie- og kulproducenter, men udviklingen kan på den anden side gavne industrien, leverandører af materialer, energieffektivisering og kemi (f.eks. enzymer) samt banker og store dele af forsyningssektoren, som allerede er på vej ad den sti.

Der er stadig en enorm usikkerhed forbundet med det amerikanske præsidentvalg. Det er usikkert, hvem der vinder, og det er usikkert, om vinderen får en velvillig eller splittet og besværlig kongres bag sig. Men de fleste prognoser, modeller og bettingsider peger foreløbig ret entydigt på en Biden-sejr med demokratisk flertal i begge kamre. Bliver det virkeligheden, vil flere af ovenstående politiske initiativer sandsynligvis blive ført ud i livet. Det ventes at lede til forskydninger under overfladen i aktiemarkederne.