Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Pakkeskatten er ikke en blomst, som er groet i PostNords have

Det er op til politikerne at bestemme, hvordan den fremtidige befordringspligt skal se ud, og hvordan den skal finansieres.

Louise Brincker (Danske Medier), Morten Langager (Dansk Erhverv) og Niels Ralund (FDIH) tordner her på Finans mod ideen om at indføre en skat på pakker og påstår, at den skal dække underskuddet i brevforretningen i PostNord.

Som så ofte før misforstår eller fordrejer vores konkurrenter og organisationer med særlige interesser, fakta om PostNord.

Så for at slå det fast, én gang for alle: Der er ikke tale om penge, som skal bruges til at dække et underskud i PostNord.

Fakta er, at betalingen skal dække ”befordringspligten”, som sikrer, at alle her i landet kan få post på ensartede, rimelige og omkostningsægte vilkår og i en høj kvalitet. Omkostningen til varetagelsen af denne opgave kan ikke længere dækkes af den portoindtægt, der kommer fra de befordringspligtige forsendelser, og derfor skal staten kompensere for det underskud der opstår. Der er altså tale om betaling for en opgave, vi lige nu udfører for staten, og ikke om at lukke huller i PostNords økonomi.

Jeg hører ofte, at andre operatører er klar til at løfte befordringspligten. Til det kan jeg oplyse, at postmarkedet har været fuldt konkurrenceudsat siden 2011, og det har stået enhver frit at indsamle og omdele breve i Danmark. Det til trods har der ikke være reel interesse i at indsamle og omdele breve til de mindre befolkede områder fra andre end PostNord. Så hvis man efter ni år ikke er kommet i gang, synes jeg, at disse påstande klinger hult.

Jeg er enig med de tre direktører i, at en ny postaftale ikke må forringe dansk erhvervslivs konkurrenceevne. Det siger sig selv. Jeg vil derfor gøre opmærksom på, at ideen med at pålægge en afgift på pakker ikke er noget, vi i PostNord har fundet på, og vi deler betragtningen om, at en afgift kan svække danske virksomheders konkurrence. Desuden kan ordningen være særdeles administrativt vanskelig. Så ideen om en eventuel pakkeafgift er ikke en plante, der er groet i vores have.

Det sagt, så mener jeg også, at man bør sørge for, at de virksomheder, som opererer på markedet, gør det på lige vilkår. Sådan er det ikke i dag, hvor Danske Mediers egne medlemmer omdeler breve og pakker i Danmark, og samtidig modtager mange hundrede millioner kroner i årlig mediestøtte fra staten.

Mediestøtten gik tidligere til PostNord som tilskud til omdeling af dagblade på vegne af medierne, men sidenhen er støtten konverteret til en direkte statsstøtte til medierne, som har brugt statsstøtten til at opbygge sin egen brev- og pakkevirksomhed. Det, synes jeg, er langt mere problematisk, end at staten betaler for opretholdelsen af en postal infrastruktur, der sikrer at de 400.000 danskere, som ikke bruger eBoks, fortsat er en del af samfundet.

Det er op til politikerne at bestemme, hvordan den fremtidige befordringspligt skal se ud, og hvordan den skal finansieres. Jeg er helt med på, at det ikke er en nem opgave at løse, men jeg håber, at der er forståelse for, at Danmark i en del år endnu har brug for en postservice af høj kvalitet, med ensartet service i hele landet og til overkommelige priser.

BRANCHENYT
Læs også