Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Ret til tidlig pension vil neutralisere velstandsstigninger fra tidligere reformer

Ret til tidlig pension er et godt tiltag for få, men har negative konsekvenser for mange.

Mads Borregaard, cheføkonom i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)

Finanspolitikken har de seneste 15 år været kendetegnet ved et stort og vedvarende fokus på at gennemføre reformer, der har styrket beskæftigelsen, væksten og dermed også velfærden i Danmark. Reformvilligheden har medført, at Danmark har meget sunde offentlige finanser og et stærkt udgangspunkt for håndtering af coronakrisen.

Det har således haft store positive effekter for alle danskere, at politikerne har udvist stor reformvillighed.

Ifølge Finansministeriet skønnes de gennemførte reformer i perioden 2006-2018 samlet set at øge BNP med ca. 10 pct. i 2025. Det svarer omtrent til en velstandsstigning på 250 mia. kr. eller godt 40.000 kr. per dansker.

Derfor er det ærgerligt, at regeringen har fravalgt reformvejen og lægger op til at gøre danskerne fattigere. Hvis Folketinget gennemfører ret til tidlig pension, vil BNP være 0,5 pct. eller godt 12,5 mia. kr. lavere i 2025. Dette relativ store velstandstab skyldes bl.a., at regeringen har lagt op til at finansiere ret til tidlig pension med nogle skatteinstrumenter, som har relativ store forvridningseffekter og dermed et stort tab af velstand.

Hvis man skal sætte tallene i perspektiv, vil velstandstabet som følge af ret til tidlig pension neutralisere tre fjerdedele af virkningen af skattereformen fra 2012, da den daværende SRSF-regering indførte markante forhøjelser af beskæftigelsesfradraget og topskattegrænsen. Reformen forventes at øge arbejdsudbuddet med ca. 15.800 personer i 2025.

Der er således tale om, at ret til tidlig pension indebæreret ret markant velstandstab. Hvis det forventede velstandstab, som følge af ret til tidlig pension, skal opvejes af den øvrige del af de beskæftigede kan det f.eks. ske ved, at de beskæftigede øger deres arbejdstid eller bliver mere produktive. Hvis alle beskæftigede øger deres arbejdstid, svarende til en ekstra arbejdsdag om året, vil velstanden stige med godt 11,5 mia.kr. årligt. Dermed vil et omtrent uændret velstandsniveau i 2025 f.eks. kræve, at alle beskæftigede droppede at holde fri på St. Bededag i 2025.

Mads Borregaard

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.