Ny torn i finansieringen af Arne-pensionen
Det var godt, at partierne bag Arne-pensionen droppede planerne om at hæve beskatningen af aktieindkomst. Men den gode nyhed blev afløst af en dårlig, fordi de planlagte forhøjelser af indskud på aktiesparekontoen ikke bliver til noget.
Det er på plads med en tak til regeringen og forligspartierne bag den såkaldte Arne-pension for i 11. time at droppe planerne om at hæve beskatningen på aktieindkomst fra 42 til 45 procent. Det havde været et klart skridt i den gale retning, særligt når Skatteministeriet for nylig fremlagde beregninger, der viser, at samfundskagen og beskæftigelsen forbedres, hvis man i stedet satte skatten på aktieindkomst ned.
Men trods alt tak for at lytte til, at den planlagte stigning ikke var en god ide til at begynde med.
Her slutter rosen for denne omgang, og jeg må sige ”om igen” til et andet punkt, som desværre i sidste øjeblik kom med i finansieringsplanen for Arne-pensionen.
En del af prisen for at undgå stigningen i beskatningen af aktieindkomst er nemlig en aflysning af de planlagte forhøjelser for indskuddet på aktiesparekontoen. Det er endnu et ærgerligt eksempel på, at noget ændres nærmest, før det er nået ud til alle dem, der kunne have glæde af at benytte ordningen.
Efter planen skulle loftet være hævet til 150.000 kroner i 2021 for at lande på 200.000 kroner i 2022, efter at loftet med møje og besvær omsider blev hævet fra 50.000 kroner til 100.000 kroner den 1. juli i år. De planer er lige nu skrinlagt, fordi det skal være med til at finansiere statsministerens storstilede valgløfte.
Det er lidt trist, men desværre ikke usædvanligt at overvære endnu et eksempel på en god ide for at stimulere investeringskulturen i Danmark skal bremses op på et tidspunkt, hvor man ikke engang er halvvejs i mål.
Jeg kan godt undre mig over, hvorfor det altid er den form for lappeløsninger, der skal med i politiske forlig for at få det hele til at glide lettere ned i en forligskreds. Jeg kunne godt ønske mig lidt mere fokus på, hvad der var godt for samfundsøkonomien som helhed, og selv om aktiesparekontoen er endnu et knopskud på en i forvejen kompliceret skattestruktur, må man også anerkende det for at være et forsøg på at give investeringskulturen et tiltrængt rygstød.
I mine øjne er det i samfundets interesse, at befolkningen i videst muligt omfang sparer op, investerer deres penge og dermed tager vare på deres egen økonomiske fremtid. Det gør den enkelte bedre i stand til at modstå udsving, når der kommer svære tider og har samtidig den fordel, at den enkelte ikke ligger samfundet mere til last end nødvendigt.
Opfordringen herfra er derfor, at beslutningstagerne genovervejer beslutningen og igen sætter gang i planerne om at forhøje loftet for indskud på aktiesparekontoen, så vi i 2022 har et loft på 200.000 kroner, som det lå i kortene. Det er en god mulighed for, at folk får sat deres opsparede midler i arbejde frem for at lade dem stå i renten til ingen eller ligefrem negativ rente i banken.
Helle Snedker