Debat

De bedste strategier rejser flere spørgsmål end svar

Forskning fra Harvard Business School viser, at 70 pct. af os oplever, at der er spørgsmål, vi ikke kan stille, når vi er på arbejde. Det går ud over vores produktivitet, innovation og arbejdsmiljø.

»Undskyld, må jeg spørge om noget?«

Vi gør det især, når vi ikke kan finde vej. Spørger, om vi må spørge om noget. Og undskylder for det.

Vi undskylder, fordi vi forstyrrer den anden. Stjæler lidt af hans tid. Afbryder ham i det, han var i gang med. Beder ham om at prioritere vores behov over sine egne. Undskyld.

Heldigvis har vi fået Google Maps. Så behøver vi ikke forstyrre hinanden. I stedet har vi endnu en undskyldning for at kigge på vores telefon. Det generer ikke nogen. Og vi bruger kun vores egen tid – på Google Maps, men også på mails, LinkedIn, og alt det andet, vi tjekker uden at tænke over det, hver gang vi har telefonen i hænderne.

Spørgsmålet er, om vi kommer hurtigere fra A til B ved at kigge på vores telefon end ved at spørge hinanden om vej. Og om det er så slemt, at vi stjæler lidt af hinandens tid.

Tænk hvis en tilfældigt forbipasserende havde henvendt sig til den tv-kanon, der antastede Sofie Linde for 10 år siden, og sagt: Undskyld, må jeg spørge om noget?

Ville det ikke have været okay at forstyrre? At afbryde tv-kanonen i det, han var i gang med? Bede ham om at prioritere nogle andre behov end hans egne?

Jeg har arbejdet med spørgsmål i over 20 år. Som filosof, forsker, ledelseskonsulent og stifter af en teknologivirksomhed, der opsamler og analyserer spørgsmål.

Jeg ved ét og andet. Om den nysgerrighed og tillid, der får os til at stille spørgsmål. Den usikkerhed og tvivl, der afholder os fra det. Den magt vi får, når vi er de eneste, der stiller spørgsmål. Og det fælles ansvar, der opstår, når vi søger svar sammen.

Min forskning viser, at vi ikke skal undskylde, at vi stiller spørgsmål. Vi skal snarere undskylde, at vi ikke stiller flere spørgsmål, end vi gør. Det er nemlig ikke kun, når vi skal finde stationen i en fremmed by, at det kan betale sig at spørge om vej. Det er også, når vi skal implementere strategier, der rækker ind i en fremtid, ingen af os kender. 

Du har måske selv oplevet det: Når toplederen siger »I må endelig stille spørgsmål, hvis der er noget, I er i tvivl om« - og der bliver helt stille.

Eller når Dennis som den eneste rækker hånden op - bare for at lufte sine gamle kæpheste.

Sådan er det i spørgsmålsforskrækkede virksomheder: Lederne laver strategier, der besvarer alle de kloge spørgsmål - og medarbejderne må derfor vælge mellem 1) at stille dumme spørgsmål, og 2) at være på tværs. Det får ikke overraskende mange af os til 3) at melde os ud af samtalen om, hvordan virksomheden bedst kommer fra A til B.

Og det er ifølge Francesca Gino, som er professor på Harvard Business School, det dummeste vi kan gøre.

Hendes studier viser, at 70 pct. af os oplever, at der er spørgsmål, vi ikke kan stille, når vi er på arbejde. Det går ud over vores produktivitet, innovation og arbejdsmiljø. Og det gør det svært for os at forstå og implementere nye strategier.

Den gode nyhed er, at det ikke behøver at være sådan.

Jeg har opsamlet og analyseret over 20.000 spørgsmål over de seneste år, og jeg bliver konstant bekræftet i, at der ikke er noget, der falder os mennesker mere naturligt end at stille hinanden spørgsmål om det, der er vigtigt i den sammenhæng, vi er en del af. 

Jeg ser igen og igen, at deltagelsesprocenten er højere, når ledere inviterer deres medarbejdere til at stille hinanden spørgsmål på en digital platform, end når de beder dem om at besvare spørgsmål i et traditionelt spørgeskema. 

Så alt tyder på, at vi både er gode til og glade for at stille spørgsmål.

Men kun når vi ikke skal undskylde, at vi gør det. 

Kun når det betragtes som en god ting, at vi stjæler lidt af hinandens tid.

Kun når vores egne behov prioriteres lige så højt som andres.

Der skal ikke særlig meget til for at forbedre vores produktivitet, innovation og arbejdsmiljø. Og det behøver ikke at være svært at implementere nye strategier. 

Men det kræver, at vi gør op med den kultur, der er - eller rettere ikke er - for at stille spørgsmål på vores arbejdspladser. I stedet for at sige »Undskyld, må jeg spørge om noget?«, skal vi sige »Undskyld, jeg glemte at spørge om noget.«

Eller endnu bedre: »Vores nye strategi besvarer kun en brøkdel af de spørgsmål, der skal bringe os fra A til B. Resten stiller og besvarer vi sammen.«

Læs også