Debat

Har vi en plan? Og er den god?

For første gang har regeringen fremlagt et arbejdsprogram for, hvordan 70 pct.-målet skal nås, og Klimarådet har kommenteret på det. Gør det virksomhederne klogere på, hvad de kan forvente af klimalovgivning?

Klimaloven kendes måske af de fleste for målsætningen, at Danmark i 2030 skal have reduceret sine drivhusgasudledninger med 70 pct. sammenlignet med 1990-niveau. Men den indeholder også andre vigtige elementer.

Blandt andet fastlægges det, at den til enhver tid siddende regering en gang om året skal stå til regnskab for, hvilke konkrete initiativer og delmål den arbejder efter.

Det er Folketinget, der er censor for dén eksamen, men fordi klimaspørgsmål er så komplicerede, som de er, har Klimarådet rollen som uafhængig ekspert, som skal give en faglig vurdering af regeringens arbejde.

Med andre ord: Er vi på vej til at nå vores målsætning?

Dansk klimapolitik har altså fået et årshjul, som man kender det fra de fleste større virksomheder. Og første ”rul” er netop nu i gang. I slutningen af september kom regeringen med deres Klimaprogram 2020, og i slutningen af oktober kom Klimarådets respons.

Det spændingsfelt – mellem regeringens bud på den bedste vej til at nå klimalovens målsætninger og Klimarådets vurdering af, om det er nok – er en vigtig indikator for virksomhederne på, hvor hurtigt det kommer til at gå med udmøntningen af klimaloven.

Ved læsning står det klart, at spændingsfeltet er…højspændt.

Klimarådets kritik starter allerede ved regeringens baseline, som vurderes opgjort forkert og med dobbelttælling af hidtil identificerede reduktioner. Dertil kommer bekymring om den såkaldte ”hockeystav”-model, hvor regeringen foreslår forholdsvis lave delmål frem mod 2025, for derefter at accelerere reduktionstempoet frem mod 2030.

Regeringens håb er, at fremtiden byder på ny teknologi, der gør opgaven lettere. Klimarådet derimod mener, at det er mere sikkert at forlade sig på kendte teknologier og gennemføre reduktionerne tidligt: Så undgår man både usikkerhed om teknologisk udvikling og reducerer den samlede udledningsmængde over perioden.

Klimarådet er især kritisk overfor effekterne af CO2-fangst og påpeger, at bl.a. øget fokus på vedvarende energi (en vigtig del af klimaplanen) vil betyde markant færre skorstene af fange CO2 fra, og at potentialet derfor er overvurderet.

Kritikken kan med andre ord sammenfattes som ”for lidt, for sent, for luftigt”. Og der efterspørges endnu engang en CO2-skat. Sådan en står der ikke meget om i klimaprogrammet.

Tværtimod gentager regeringen, at det er svært at designe en grøn skattereform, og at klimabeskatning kan medføre både tab af konkurrenceevne og social lighed. Hvor det for Klimarådet er vigtigt at handle hurtigt, er det for regeringen vigtigt at handle gennemtænkt og holistisk. Også selvom det koster tempo.

Så hvad sker der nu? Det bliver op til Folketinget, som resten af året får travlt med diskutere klimaplanen og forhandle klimatiltag for offentlige indkøb, bæredygtigt byggeri, landbruget og den forkætrede grønne skattereform.

Læsningerne i kaffegrumset foretages bedst af politiske kommentatorer og deres vurderinger af de nuværende styrkeforhold i dansk politik.

Fra et virksomhedsperspektiv må en nøgtern vurdering imidlertid være, at der er lang vej til enighed, og dermed til et håndfast politisk reformprogram.

For nogle vil det føles som en god nyhed: Så er der bedre tid til udarbejde et overblik over firmaets egen klimapåvirkning og forholde sig til ejeres, kunders og medarbejderes støt stigende krav til bæredygtighed. Agendaen er svær nok i forvejen, også uden regulering fra Christiansborg.

For de fleste virksomheder er den uklare retning imidlertid en dårlig nyhed. Den globale klimaudfordring venter desværre ikke på politiske beslutningsprocesser, men vokser støt med hver ton udledt CO2.

Utilstrækkelig politisk handling i dag betyder uundgåeligt voldsommere politisk handling i morgen. Manglende guidance på fremtidige afgiftsstrukturer gør det sværere at træffe de rigtige beslutninger i dag, f.eks. i forhold til anlægsinvesteringer eller udvikling af grønnere produkter.

For vil kunderne have incitamenter fremover til at efterspørge dem?

Danske virksomheder må derfor håbe på klarere udfald af efteråret og vinterens politiske forhandlinger. I ventetiden kunne de orientere sig i det batteri af klimarelateret lovgivning, der allerede er vedtaget på EU-niveau og skal implementeres i medlemslandene i nær fremtid.

Læs også