Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Investorerne sætter kraft bag den grønne omstilling

Klimarisici er lig med investeringsrisici, og derfor kan flere virksomheder komme under pres.

Corona rammer verden

Bæredygtighed og især den grønne omstilling er i høj grad blevet en agenda for investorer og kapitalforvaltere. Gennem målrettede investeringer i grønne aktiviteter samt ved udøvelsen af det aktive ejerskab har de en kæmpe mulighed for at påvirke samfundsudviklingen og ikke mindst de selskaber, som de investerer i. Det kan få betydning for mange virksomheder i de kommende år.

Der er tale om både en global og national tendens. Tidligere i år skrev verdens største kapitalforvalter, Blackrock, i det årlige brev til virksomhedens interessenter, at klimaforandringerne vil være et stort fokusområde for dem i de kommende år. Argumentationen var bl.a., at effekten af klimaforandringerne vil være afgørende for mange selskabers fremtidige potentiale – både i form af nye forretningsmuligheder og forøgede risici. Derfor bør klima i høj grad integreres i selskabernes forretningsstrategi og tænkes ind i deres risikomodeller.

Derudover er det forventningen fra Blackrock, at relevante data skal offentliggøres i selskabernes eksterne rapportering. For klimarisici er i høj grad lig med investeringsrisici. Og konsekvensen heraf vil blive markante ændringer i globale kapitalallokeringer. Med andre ord vil pengene flyde i retning af grønnere formål og væk fra sorte selskaber.

Samtidig var budskabet fra Blackrock, at ansvaret ligger hos ledelse og bestyrelse, og at man i stigende grad vil stemme imod de bestyrelser, som ikke leverer varen. At det ikke bare er tomme ord blev tydeligt, da de i juni stemte imod genvalg af Volvos bestyrelsesformand, fordi man mente, at selskabet ikke var transparent om klimapåvirkningen eller havde en god nok klimastrategi.

Budskabet fra investorerne er helt konkret, at selskaberne skal have udarbejdet klimastrategier, som indeholder videnskabsbaserede mål – og at de derudover skal have konkrete handlingsplaner for at nå målene.

Men også den danske pensionsbranche er aktiv. I forbindelse med FN’s klimatopmøde sidste år offentliggjorde de danske pensionsselskaber en ambitiøs plan om at investere mere end 350 milliarder kroner frem mod 2030 i grøn omstilling. Der vil bl.a. blive tale om investeringer i energiinfrastruktur og andre grønne aktiviteter som grønne aktier, grønne obligationer og investeringer i energieffektivt byggeri.

Derudover har bl.a. AP Pension tilsluttet sig et globalt initiativ med i alt 137 institutionelle investorer, der tilsammen har aktiver for næsten 20 billioner dollar under administration. De har i fællesskab valgt at lægge pres på over 1800 konkrete selskaber. Selskaberne er ifølge initiativet blandt verdens største udledere af CO2, men de har endnu ikke sat internationalt anerkendte og bindende mål for at nedbringe udledningen i overensstemmelse med Paris-aftalens mål om at holde den globale temperaturstigning på 1,5 grader. Blandt selskaberne er danske Coloplast, Dampskibsrederiet Norden og DFDS.

Budskabet fra investorerne er helt konkret, at selskaberne skal have udarbejdet klimastrategier, som indeholder videnskabsbaserede mål – og at de derudover skal have konkrete handlingsplaner for at nå målene. Planerne skal desuden godkendes af den internationale organisation ”Science Based Targets”, som er ekspert på området.

Initiativet er således et markant eksempel på, at investorer og kapitalforvaltere skruer op for deres engagement og aktive ejerskab. Udover klimaforandringerne kan der også være andre problemer, som virksomheden forventes at tage hånd om. Coronakrisen har f.eks. skabt ekstra opmærksomhed på arbejdsforhold og beskyttelse af medarbejderne, diversitet, ulighed og minoriteter. Og forventningerne vil blive ved med at flytte sig.

Når investorer på den måde stiller krav, er det noget som erhvervslivet bliver nødt til at lytte til. Investorerne bliver også selv mødt af krav fra kunder og politikere, ligesom den kommende EU-regulering er direkte målrettet de finansielle virksomheder. Lovgivningen har til hensigt at få kapitalen til at strømme mod aktiviteter, der aktivt bidrager til en reduktion af drivhusgasserne.

På længere sigt kan det betyde, at man ikke længere vil investere i de virksomheder, som ikke følger med tiden. For investorerne handler det dels om at bidrage positivt til samfundet, dels om at fremtidssikre porteføljen og diversificere risici. Og ingen har lyst til at sidde med såkaldte ”stranded assets” – virksomheder, som ikke længere er relevante. Derfor kræver de handling nu.

BRANCHENYT
Læs også