Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Man kan ikke sætte iværksætteri på pause

Man kan godt holde virksomheder i live ved hjælp af hjælpepakker. Men hvad nu hvis hele kundegrundlaget, og dermed præmissen for virksomheden, forsvinder?

Anders Fogh, CEO og founder af Startup Central

Det er fantastisk, at vi nu har mulighed for, med politisk opbakning, at lægge virksomheder i dvale, hvis deres omsætning rammer nul - eller hvis deres erhverv bliver lukket som følge af politiske beslutninger.

Vi glemmer bare en vigtig faktor: Lige nu har virksomhederne et eksisterende kundegrundlag, men ingen ved, om det kundegrundlag er der igen, når virksomheden skal ud af dvale. Hvem ved, hvordan kunder/forbrugerne vil bruge deres penge på?

Det, man som iværksætter/selvstændig/erhvervsdrivende rent faktisk går op i, er, at have en grund til at stå op om morgenen. Den grund kommer af at have et positivt kundeflow, som har lyst til at bruge vores produkter, ydelser og services. Tror du, at kunderne står og venter på, at du åbner igen? 

Nu har jeg talt med flere iværksættere, og meninger er delt! Det er skønt, at vi endelig får noget politisk opbakning, som kan støtte vores virksomheder, som er hårdt ramt under denne krise. Nye erhvervsdrivende har ikke kassen klar til at tage sig friheden og holde lukket en rum tid igen.

Det virker dog som om, at vores brancheforeninger med politisk indflydelse ikke har tænkt på, at nedlukning kan ændre på vores forbrugere og deres behovsmønstre. Så når vi åbner op igen, er det slet ikke sikkert at kunderne står i kø for at bruge butikkerne/produkter eller servicerne igen.

Som man kunne læse på Finans 28. oktober, siger direktør Jakob Brandt fra brancheforeningen SMVdanmark, at »det gør det muligt at holde virksomheder, som ellers er sunde og veldrevne, i live, indtil vi er på den anden side af krisen«. Det skræmmer mig gevaldigt, at en mand, som skulle have passet på vores virksomheder, kun tænker på ”den anden side af krisen”. Hvad med den krise, de vil stå i efter en potentiel nedlukning af deres levebrød? Det virker lidt, som når man tisser i bukserne for at holde sig varm.

Ingen tvivl, jeg er ikke læge, og jeg ved ikke, hvad den rigtige beslutning er fra et sundhedsfagligt synspunkt, herunder at holde hjulene i gang i Danmark for næsten hver en pris. Men jeg ved, at hvis vi som iværksættere får lønmodtagerens statslige støtte, går vi i stå, når vi i virkeligheden hellere skal hjælpes til at holde os i gang. 

De danske erhvervsorganisationer og min egen med skal slå hælene i nu! Danskerne har brug for deres frisør, massage, weekendophold, restaurant og meget mere. Alle er klar til at rette ind og følge regler, men lad os nu holde åbent! Vi taler om arbejdspladser, vi taler om levebrød og familier som potentielt kan gå fra hus og hjem, hvis de ikke kan fastholde deres kunder. I stedet for at vi skal i gang igen, så lad os holde i gang i den!

Jeg ved, at konkurser gør det sværere næste gang, du vil starte op. Jeg ved, at nogle virksomheder nærmest står med nul i omsætning, så misforstå mig ikke, der er et rigtig godt tilbud i hjælpepakkerne, men jeg vil hellere kæmpe for at finde bedre og stærkere kompromiser til at holde virksomhederne i gang, så de kan få kunder ind, og derved fastholde det vigtigste i at drive en virksomhed: Kundegrundlaget. 

Al den her snak om at skabe nye hjælpepakker og restriktioner skræmmer iværksættere, fordi alle beslutninger bliver taget henover hovedet på os, uden vores involvering. Jeg har talt med massøser, konsulenter og bagere, som alle frygter for, om de vil have noget at åbne til, igen hvis Danmark lukker ned.

Så støt de iværksættere, du måtte kende derude, for lige nu har de brug hver en handel, som kan hjælpe dem. Der er mange erhvervsdrivende, som vil få grå hår og dø af dvalen. Iværksætternes mentalitet ligger i den proaktive handling for vækst.

Anders Fogh

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.