Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Globale stimuli fortsætter trods vaccineudsigter

Den Europæiske Centralbank vil fortsat stå klar til at holde økonomien kørende, indtil coronavaccine er rullet ud og har sat sine spor i genåbningen af økonomierne.

Corona rammer verden

Det var ikke kun USA, der bød ind med vigtige politiske nyheder i den seneste uge. I onsdags nåede det tyske EU-formandskab til enighed med EU-Parlamentet om de næste syv års EU-budget på 1.074 milliarder euro. Budgettet er på grund af coronakrisen ledsaget af sommerens 750 milliarder euro store redningspakke, hvilket giver en samlet pakke på mere end 1.800 milliarder euro.

Corona-redningspakken er delt op i 390 milliarder kroner i form af overførsler og 360 milliarder i form af lån. Det officielle navn på pakken er ”Next Generation EU”, og bag det ligger, at der ikke kun er tale om en kortsigtet corona-støtte, men også en langsigtet strukturel grøn og teknologisk omstilling af den europæiske økonomi.

Af det samlede beløb på 750 milliarder euro skal 30 procent gå til grøn omstilling, mens 20 procent er målrettet en digital omstilling. For mange lande i specielt Sydeuropa er det af stor betydning, at en stor del af hjælpen kommer fra fælles udstedelser af EU-obligationer – med Tyskland som en del af udstedelsen.

Dermed vil en væsentlig del af udgifterne til at få landene på fode igen ikke belaste hverken statsbudgettet eller den offentlige gældsætning. Sammen med de historiske obligationsopkøb fra den europæiske centralbank vil byrdefordelingen af genopretningen således mindske risikoen for en ny europæisk gældskrise markant.

Den nye redningspakke skal nu ratificeres i de 27 nationale parlamenter. Den proces begynder 17. november og involverer en 21 dages forhandlingsperiode mellem EU-parlamentet og de nationale parlamenter. Det har Polen og Ungarn forsøgt at sætte en stopper for igennem et veto, idet udbetalingen af penge fra redningsfonden er blevet gjort afhængig af, at de enkelte lande overholder almindelige retsstatsprincipper.

Noget de to lande er blevet kritiseret for i forskellige sammenhænge at overtræde – og noget de vel indirekte anerkender, når de vil nedlægge veto? Det risikerer at trække den endelige ratificering ud, men udsigten til et anseeligt milliardbeløb i hjælp i begge lande vil sandsynligvis i sidste ende afgøre, hvor langt de to lande vil gå i at stoppe udbetalingen til dem selv og de øvrige 25 EU-lande.

Når budgettet og redningsfonden er ratificeret, er spørgsmålet kun, hvornår man rent praktisk kan begynde at overføre penge fra EU til nationalstaterne. Det bliver sandsynligvis først i midten af næste år, hvilket - kombineret med at en meget stor del af pengene er rettet mod en grøn og teknologisk omstilling og først er planlagt til at komme til udbetaling indenfor de næste tre-fire - mindsker den kortsigtede konjunkturpåvirkning. De enkelte EU-lande kan dog ”bygge bro” frem til næste sommer godt hjulpet af en suspendering af EU’s ellers strenge budgetregler og opkøbsprogrammer fra ECB.

Vaccine eliminerer worst-case-scenarier

Den seneste uge bød desuden på et ECB-centralbankforum med deltagelse fra blandt andre den amerikanske centralbank, Fed og Bank of England. Her fremlagde ECB-chef Christine Lagarde endnu en gang ECB’s vurdering af situationen under coronakrisen, og hvordan ECB ser sin rolle som understøttende for økonomien. I en række taler har ECB-chefen forsøgt at forberede markedet på en gennemgribende re-kalibrering af pengepolitikken på årets sidste rentemøde den 10. december.

Samtidig har Lagarde haft stort fokus på nødvendigheden af finanspolitiske stimuli i en periode, hvor effekten af pengepolitikken er aftagende. Torsdag deltager Christine Lagarde i en høring i EU-Parlamentet, hvor hun med stor sandsynlighed igen vil sætte fokus på nødvendigheden af at få vedtaget EU’s redningspakke og finanspolitiske stimuli.

På sidste uges møde havde Christine Lagarde desuden fokus på, at de seneste vaccineudmeldinger selvfølgelig er positive og uden tvivl vil eliminere nogle ”worst-case-scenarier”, men hun fastslog, at det ikke fjerner nødvendigheden af hverken finans- eller pengepolitiske stimuli i en lang periode.

Det skyldes blandt andet, at Europa endnu en gang er udfordret af nye nedlukninger, at ny svaghed i økonomien i 4. kvartal vil blive båret ind i 2021 samt at inflationen fortsat vil være lav. ECB vil derfor fortsat stå klar til at holde økonomien kørende, indtil vaccinen er rullet ud og har sat sine spor i genåbningen af økonomierne.

Blandt egne redskaber, som centralbanken vil have fokus på den 10. december, er det såkaldte PEPP-program (”Pandemic Emergency Purchase Programme”), der er et historisk stort obligationsopkøbsprogram på 1.350 milliarder euro samt meget fordelagtige kreditfaciliteter til bankerne (TLTRO-III). Stimuli-programmet står til at blive udvidet på årets sidste rentemøde d. 10. december.

Sammen med yderligere ”pandemiske” obligationsopkøb forventes ECB’s fortrukne redskab at være renten på de såkaldte TLTRO-III, der pt. udbydes til en rente på helt ned til -1,0 procent. Selv om TLTRO-III renten er dobbelt så lav som den aktuelle pengepolitiske rente, der ligger på -0,5 procent, er det ikke nogen garanti for, at netop denne rente ikke kan blive lavere.

Til gengæld er der en del, der taler for, at de officielle rentesatser for indskud og udlån ikke ændres. Med en rente på -0,5 procent på indlånsrenten er ECB efter alt at dømme tæt på den såkaldte ”reversal rate”. Altså den rente, hvor yderligere rentenedsættelser vil have negativ indflydelse på økonomien.

BRANCHENYT
Læs også